Regeringen indgår smal aftale med regionerne

Del artiklen:
Både formand Stephanie Lose og næstformand Ulla Astman i Danske Regioner havde svært ved at skjule skuffelsen over regionernes økonomiaftale, da den blev offentliggjort i Finansministeriet onsdag eftermiddag. Finansministeren og Indenrigsministeren var mere tilfredse.
Både formand Stephanie Lose og næstformand Ulla Astman i Danske Regioner havde svært ved at skjule skuffelsen over regionernes økonomiaftale, da den blev offentliggjort i Finansministeriet onsdag eftermiddag. Finansministeren og Indenrigsministeren var mere tilfredse. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Det blev ikke til meget mere end fuld dækning af demografien i økonomiaftalen mellem regeringen og regionerne. Danske Regioners formand forudser, at det vil føre til effektiviseringer i regionerne.

Af Peter Risager, [email protected]

Regionerne måtte gå hjem fra Finansministeriet med en smal økonomiaftale med et samlet løft af driftsudgifterne udover demografien på blot 185 millioner kroner.

Det står klart efter Danske Regioner og regeringen i går onsdag indgik en aftale om regionernes økonomi for 2022, der samlet giver regionerne et løft af driftsudgifterne på 1,185 milliarder kroner, hvoraf det demografiske træk udgør en milliard kroner.

Det betyder ifølge Danske Regioners formand, Stephanie Lose, at der kommer betydelige effektiviseringer i regionerne.

“Der er ingen tvivl om, at man ikke kan imødekomme det pres der er i sundhedsvæsenet, hvis man ikke også arbejder med effektiviseringer ved siden af det løft, der er givet i aftalen her,” sagde hun ved offentliggørelsen af aftalen.

Og allerede inden Stephanie Lose gik ind til de afsluttende forhandlinger med regeringen frygtede formanden, at det var den vej, det ville gå. 

“Det har været regeringens position hele vejen igennem forhandlingerne, og det er klart, at det er det, der er den store diskussion, for vi oplever jo et sundhedsvæsen, hvor der er rigtig mange andre udgifter, end dem som følger med demografien,” sagde Stephanie Lose på vej ind til de afsluttende forhandlinger.

Oprindeligt havde regionerne et krav om et løft af driftsudgifterne på 2,1 milliarder kroner, men de måtte altså tage til takke med et væsentligt mindre løft. 

Øremærket anlægsramme

Også på anlægssiden var der meget langt imellem regeringen og regionerne. Her var regionernes argument, at man selvfølgelig er klar over situationen med stigende aktivitet i byggebranchen, men at man samtidig forsøgte at overbevise Finansministeriet om, at meget af regionernes anlægsbudget ikke går til byggeri.

“For os i regionerne, der er anlægsbudgettet rigtig meget andet end bygninger og byggeaktivitet. Det er i høj grad også digitalisering af forskellige former for IT-udstyr og medicoudstyr, og derfor håber vi selvfølgelig på, at det er noget af det der kan gøre, at vi trods alt kan få noget mere med hjem på anlæg end regeringen egentlig havde tænkt sig med henblik på aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen,” sagde Stephanie Lose på vej ind til de afsluttende forhandlinger.

Den hårdknude løste man ved at øremærke en del af regionernes anlægsbudget til investeringer i netop IT og medicoudstyr, som ligger udover den generelle anlægsramme, som man sænkede markant.

I økonomiaftalen for 2021 har regionerne en samlet anlægsramme på 3,5 milliarder kroner, og den sænker man i 2022 til 2,5 milliarder kroner. Men oveni det kommer altså 100 millioner øremærket til investeringer i cybersikkerhed og 750 millioner kroner øremærket til IT- og medicoudstyr. Dermed er regionernes samlede anlægsramme på 3,35 milliarder næsten ligeså stor som i 2021. Konkret hedder aftaleteksten:

“Det fastsatte loftsbelagte niveau for øvrige anlægsudgifter (brutto) udgør 2,5 mia. kr. i
2022 med tillæg af afløb fra puljer med statsligt projekttilskud. Hertil indgår et løft på 100
mio. kr. i 2022 til investeringer i styrket cybersikkerhed i regionerne, samt en øremærket
ramme til investeringer i IT og medicoudstyr i 2022 på 750 mio. kr.”.

Og selvom regionerne oprindeligt havde et krav om 5,9 milliarder kroner på anlægsrammen i 2022, så kan de godt være tilfredse med, at de ender med en ramme på 3,35 milliarder, når rammen i aftalen for 2021 fik et “ekstraordinært løft på en milliard kroner”, der samlet løb op i 3,5 milliarder. Dermed har regionerne stort set fastholdt det ekstraordinære løft. 

Effektiviseringer samtidig med “betydeligt løft”

Ved offentliggørelsen af aftalen sagde finansminister, Nicolai Wammen, at de 1,185 milliarder kroner til kommunerne var et “betydeligt løft af sundhedsområdet”. På baggrund af meldingen fra regionerne om, at aftalen vil medføre effektiviseringer, spurgte NB-Økonomi finansministeren, hvordan et betydeligt løft af sundhedsområdet hænger sammen med effektiviseringer. Her kan du læse finansministerens fulde svar på det spørgsmål.

“Jamen vi har jo lavet, siden den her regering trådte til, et løft af økonomien både til kommunerne og regionerne. Den tidligere regering gik ikke ind og dækkede de ekstra omkostninger der var, når der kom flere børn og ældre. Og det betød, at man både i regionerne og i kommunerne kunne starte med at lave store besparelser, og så kunne man så kigge på, hvad er der ellers af opgaver? Her går vi ind og siger, at når der kommer, og det skal vi være glade for, flere børn og ældre, så følger pengene med. Det er en kæmpe forskel i forhold til, hvordan det var før. Vi går også ind og siger, at de ekstraordinære udgifter der er i forhold til corona, dem tager vi på os, så man ikke ude i regionerne skal ud at spare, men kan koncentrere sig om at levere en rigtig god indsats i forhold til borgerne. Og så er der jo ikke noget nyt i at man går ind og ser, om man kan gøre tingene klogere og smartere. Og teknologibidraget er jo et udtryk for at med ny teknologi og andet så kan man gøre ting på en bedre måde. Og det kommer jo patienterne til gode. Det skal vi jo kun være glade for. Og vi ser også på at nogle af de penge vi har brugt til eksterne konsulenter – om man ikke kunne bruge dem til gavn for patienterne i stedet for. Det synes jeg faktisk også er meget fornuftigt. Så vi har lavet et løft, og ikke alene dækker vi det at der kommer flere børn og ældre og den økonomi der følger med, men vi har givet et løft derudover, og hertil kommer også det regionerne selv bidrager med, og det gør jo at vi samlet set har lavet en aftale, hvor vi er enige om, at vi kan udvikle det danske sundhedsvæsen og tager hånd om at vi er i den lykkelige situation, at vi bliver flere både børn og ældre”. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her