S-regering opgiver velfærdsløft i spareaftale med kommunerne

Del artiklen:
Finansministeren undgik de fleste kritiske spørgsmål ved stik imod sædvanen at indkalde til pressemøde med under 20 minutters varsel. Selv Danmarks nationale nyhedsbureau Ritzau nåede ikke frem.
Finansministeren undgik de fleste kritiske spørgsmål ved stik imod sædvanen at indkalde til pressemøde med under 20 minutters varsel. Selv Danmarks nationale nyhedsbureau Ritzau nåede ikke frem.

Regeringen endte i et markant tilbagetog på velfærdspolitikken for at få en aftale med KL. Tidligere løfter om velfærdsløft på den kommunale service er nu erstattet af effektiviseringer og krav om prioritering inden for handicapområdet.

Af Arne Ullum, [email protected]

Regeringen sikrede sig sent i aftes tirsdag en spareaftale med KL ved at lægge sig fladt ned og anerkende, at regeringen ikke har været i stand til at finde penge til uændret velfærd på de store velfærdsområder og socialområdet det kommende år. Det medfører, at kommunerne derfor med regeringens støtte skal gennemføre effektiviseringer på velfærdsområderne – såkaldte “velfærdsprioriteringer” for 400 millioner kroner.

Dermed fik KL opfyldt sit krav om, at regeringen enten skulle levere pengene til sine mange løfter om bedre velfærd i kommunerne eller anerkende, at kommunerne er tvunget til at gennemføre effektiviseringer for blot at sikre uændret velfærd.

Omfanget af regeringens retræte i velfærdspolitikken ses mest tydeligt at et bemærkelsesværdigt afsnit om det specialiserede socialområde, hvor regeringen erstatter den hidtidige kritik af kommunernes skarpe prioriteringer af udgifterne på området med direkte krav om, at  kommunalbestyrelsen har “ansvar for at sikre en målrettet styring og prioritering af området.”

Især socialminister Astrid Krag (S) har tidligere talt for, at det ikke skulle være pengene, der afgjorde, om en handicappet borger fik den hjælp, som vedkommende har behov for. Også her er regeringen på et markant tilbagetog. I aftalen står der om det specialiserede socialområde:

“Regeringen og KL er derfor enige om, at kommunerne skal arbejde for, at den fortsatte udvikling af området sker inden for den afsatte ramme. Det nødvendiggør, at kommunerne fortsat har fokus på at styre og prioritere udgiftsudviklingen i samspil med høj socialfaglighed, så kommunerne har mulighed for at prioritere både til gavn for sårbare borgere og den øvrige borgernære velfærd. Den enkelte kommunalbestyrelse har således inden for lovgivningens rammer ansvar for at sikre en målrettet styring og prioritering af området.”

Her er regnestykket

Kommunerne får ifølge aftalen løftet deres serviceramme med 1,4 milliarder kroner. Men det er cirka 600 millioner kroner under det beløb, som der skulle til at dække en udgift på 1,25 milliarder  til flere børn og ældre og cirka 750 millioner til at dække flere og dyrere sager inden for det specialiserede socialområde.

Dermed skal kommunerne ifølge aftale finde besparelser for cirka 600 millioner kroner for blot at sikre uændret velfærd. Bortset fra at 200 millioner skal findes ved at spare på konsulenter, så skal resten findes gennem besparelser, som til forveksling ligner det omprioriteringsbidrag, som var voldsomt udskældt ikke mindst af Socialdemokratiet under de tidligere borgerlige regeringer.

I aftalen hedder det ikke omprioriteringsbidrag men derimod “velfærdsprioritering”, men beskrivelsen minder til forveksling om tidligere beskrivelser af omprioriteringsbidraget.

“Regeringen og KL er enige om at fortsætte samarbejdet om en velfærdsprioritering med fokus på innovation på velfærdsområderne, frigørelse af ressourcer gennem effektiv drift og et flerårigt sigte i budgetsamarbejdet. Parterne er enige om, at velfærdsprioriteringen udgør 0,4 mia. kr. i 2022,” hedder det i aftalen om de effektiviseringer, som vil ramme velfærdspolitikken i 2022.

KL anerkender, at regeringen har ret til at spare

Kommunerne accepterede ifølge KL-formand Jacob Bundsgaard aftalen på trods af de meget stramme udgiftsrammer.

“Det er klart, det er regeringen, der definerer den økonomiske politik. Og der må vi anerkende, at der ikke er et tilstrækkeligt stort råderum i dansk økonomi i øjeblikket, til at der blev råd til det løft, vi havde håbet på,” siger Bundsgaard til Ritzau som en kommentar til, at KL’s plan om et løft af det specialiserede område nu er erstattet af et mandat fra regeringen til en stram prioritering af udgifterne.

NB-Økonomi ville gerne have spurgt finansministeren ind til regeringens retræte på sine velfærdsløfter, men Finansministeriet valgte meget usædvanligt at indkalde til et såkaldt doorstep kl 22.45 med under 20 minutters varsel, og derfor nåede kun to medier frem. Ifølge Finansministeriets presseafdeling vil der ikke blive afholdt pressemøde, hvor medierne kan stille spørgsmål til regeringens nye velfærdspolitik.

Læs mere om økonomiaftalen her