Økonomiaftale udløser effektiviseringer for langt over 400 millioner kroner

Del artiklen:
Hjørring borgmester Arne Boelt fik skældud fra alle kanter, da kommunen lukkede plejecenteret Havbakken for at effektivisere driften af ældreområdet. Med den nye økonomiaftale kan borgerne se frem til flere af den slags effektiviseringer.
Hjørring borgmester Arne Boelt fik skældud fra alle kanter, da kommunen lukkede plejecenteret Havbakken for at effektivisere driften af ældreområdet. Med den nye økonomiaftale kan borgerne se frem til flere af den slags effektiviseringer. - Foto: Henning Bagger / henning bagger

Effektiviseringer er tilbage som en officiel del af regeringens politik i den nye økonomiaftale. Og borgerne skal forvente langt større effektiviseringer end de omtalte 400 mio. kr. Se her hvorfor.

Af Arne Ullum, [email protected]

Selvom der ifølge den netop indgåede økonomiaftale for 2022 kun er lagt op til effektiviseringer på de store velfærdsområder for 400 millioner kroner, så skal borgerne ifølge KL forvente betydeligt større omrokeringer i den kommunale økonomi.

“Samlet set vil der skulle foretages nogle ret vanskelige prioriteringer,” siger KL-formand Jacob Bundsgaard (S).
Logikken bag Bundsgaards forventninger er todelt.

Først og fremmest dækker de 400 millioner fra såkaldte “velfærdsprioriteringer” (der reelt betyder effektiviseringer) og en aftalt besparelse på konsulenter på 200 millioner kroner ikke hele opdriften på det specialiserede socialområde, som ifølge KL’s forventninger er tæt på 800 millioner kroner. Så alene her mangler der 200 millioner kroner, som ifølge Bundsgaard skal findes gennem effektiviseringer.

Dernæst har kommunerne stigende udgifter på en række delområder – eksempelvis pleje af syge, som bliver stadigt hurtigere udskrevet fra hospitalerne eller pleje af det stigende antal kroniske syge.

KL har ingen tal for, hvor store beløbene er, og det vil ifølge Bundsgaard afvige fra kommune til kommune.

“Det betyder jo at vi skal ud og lave nogle vanskelige prioriteringer både på det specialiserede socialområde, men også på andre områder, hvis vi skal kunne følge med,” siger Jacob Bundsgaard.

Ikke så slemt som frem til og med 2018

KL-formanden glæder sig på trods af kravet om kommunale effektiviseringer over, at den nye økonomiaftale cementerer princippet om, at kommunerne altid får dækning for det demografiske træk.

“Der er sket forskydning i opadgående retning, fordi man i de seneste tre års aftaler har givet demografien og noget ovenpå. Tidligere, altså før 2018 som jo var den sidste økonomiaftale før valget, har vi jo skulle kæmpe os til demografien og har ikke altid fået den. Fra årene efter finanskrisen og helt frem til 2017, har det været en hård kamp bare at holde skindet på næsen, og der har vi altså været igennem nogle endnu hårdere prioriteringer end vi står overfor nu,” siger Jacob Bundsgaard.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her