KL genoptager økonomiforhandlinger efter opfordring fra regeringen

Del artiklen:
KL's topforhandlere samledes foran Finansministeriet udstyret med egen printer. Måske et praktisk tegn på, at KL i år vil forhandle meget tæt om den såkaldte tekstdel, hvor regeringen forpligter sig til en fælles forståelse med kommunerne om, hvilket serviceniveau en aftale giver mulighed for.
KL's topforhandlere samledes foran Finansministeriet udstyret med egen printer. Måske et praktisk tegn på, at KL i år vil forhandle meget tæt om den såkaldte tekstdel, hvor regeringen forpligter sig til en fælles forståelse med kommunerne om, hvilket serviceniveau en aftale giver mulighed for. - Foto: Arne Ullum/NB-Økonomi

KL-formand siger nu åbent, at han ikke vil acceptere en gentagelse af et pressemøde i 2019. Her udlagde regeringen en økonomiaftale som et velfærdsløft, mens KL-formanden fastholdt, at aftalen sikrede uændret velfærd.

Af Arne Ullum, [email protected]

KL’s samlede forhandlergruppe mødte her tirsdag kørt for klokken 13 op foran Finansministeriet, efter finansminister Nicolai Wammen (S) mandag havde bedt KL om at vende tilbage til forhandlingerne om en økonomiaftale for 2022.

Det skete, efter KL fredag aften i forrige uge ensidigt afbrød forhandlingerne i utilfredshed med, at regeringen hverken vil give kommunerne penge til at indfri de mange forventninger til bedre service til især de handicappede eller vedstå, at de manglende penge vil udløse besparelser og effektiviseringer.

Jakob Bundsgaard bekræftede her tirsdag inden mødets start over for NB-Økonomi, at de seneste indrapporteringer fra kommunerne budgetopfølgning efter første kvartal peger på, at kommunerne i 2021 vil overskride de vedtagne budgetter for det specialiserede socialområde med 7-800 millioner kroner i år, hvilket i øvrigt svarer til opdriften de seneste år.

“Det har betydet, at vi har skulle flytte ganske store beløb fra andre velfærdsområder og ind på det specialiserede socialområde. Det, synes vi, er vigtigt at få på bordet og få talt åbent og ærligt om, at det er det, som sker og er sket de seneste år. Hvis der ikke er penge til at løfte området, og det er det, vi er blevet mødt med indtil videre, så er konsekvensen jo, at vi skal fortsætte med det,” sagde Jacob Bundsgaard til NB-Økonomi.

Han bekræftede desuden, at KL møder op til forhandlingerne med et regnestykke, som siger, at kommunerne skal have et løft på cirka to milliarder kroner alene for at kunne sikre uændret service til børn, ældre og handicappede.

To milliarder eller lavere service

Det, som kommunerne måtte få under de to milliarder, skal så ifølge regnestykket dækkes enten via besparelser eller effektiviseringer. Og det er ikke mindst den sidste del, som KL kræver at regeringen tager et medansvar for.

“Vi synes, det er mest ordentligt at være meget tydelige om, hvad det er for en opgave, der ligger på bordet, uagtet om der kommer et lille eller et meget stort beløb i løft, så er det afgørende, at man åbent og ærligt kan se, hvad der kommer til at ske, og hvilken opgave det er, som kommunerne står med efterfølgende,” siger Bundsgaard.

Efter økonomiaftalen 2019 da fortolkede du og finansministeren mildt sagt aftalen forskelligt. Vil I gøre noget særligt for, at I ikke ender i den situation igen?

“Ja, det vil vi. Det hænger jo sammen med den drøftelse, vi har i forhandlingerne, og det er derfor, at de er svære. Vi skal have nået hinanden, og vi skal have en fælles forståelse af, hvilken opgave der bliver givet kommunerne.”

Men altså også med en mere klar tekst end den fra 2019?

“Vi skal have en klar tekst, som begge parter kan leve med, men vores ønske er, at det står meget tydeligt, hvilken opgave kommunerne har.”

Men der er vel forskel på en tekst, begge parter kan leve med, fordi den kan fortolkes, som man vil…?

“Vi kan ikke leve med en tekst, der ikke er meget tydelig om, hvad det er for en opgave, vi står overfor,” siger KL-formanden.

Bundsgaard: Vi kender vores mandat

Kilder blandt landets borgmestre bekræfter, at KL-forhandlerne har fået et klart, men også meget stramt mandat om, at de enten skal sikre de nødvendige penge, eller at regeringen tager et klart medansvar for det serviceniveau, pengene rækker til.

KL’s forhandlergruppe har angiveligt hørt vreden hos borgmestrene.

“Vi er sådan set ret klare på, hvilket mandat vi har, og hvad vi skal have med hjem,” siger Jakob Bundsgaard.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har ikke kommenteret krisen i forhandlingerne.

Finansminister kræver 2,4 mia. kr. fra kommunerne

Tidligere år har skiftende finansministre brugt en manglende opkrævning af en midtvejsregulering fra kommunerne som den olie, der fik en aftale til at glide hjem. Men de penge er blot en engangsindtægt fra kommunerne, som ikke udvider servicerammen, påpeger Jacob Bundsgaard.

“Det er finansiering, så det vedrører ikke den del af diskussionen, der handler om, hvordan vi sikrer, at vi kan levere det, som der forventes af os. Og at vi kan få forventninger og økonomi til at harmonere bedre, end det gør nu,” lød det fra KL-formanden. 

Han fik dermed endnu engang understreget, at det for KL er helt afgørende, at regeringen stopper med at love danskerne bedre velfærd og i stedet begynder at tage ansvar for de effektiviseringer og prioriteringer, som ifølge KL er en konsekvens af de manglende penge til kommunerne.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her