Afbrudte forhandlinger: Konflikt om socialområdet spidser til

Del artiklen:
Jacob Bundsgaard og Nicolai Wammen ses her ved et tidligere pressemøde.
Jacob Bundsgaard og Nicolai Wammen ses her ved et tidligere pressemøde. - Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Det er angiveligt ikke blot normal teatertorden, som ligger bag pausen i økonomiforhandlingerne. Læs her tre grunde til, at det utænkelige sammenbrud er lidt mindre utænkeligt i år.

Af Arne Ullum, [email protected]

Baggrunden for forhandlingspausen mellem KL og regeringen er angiveligt både en strid om penge og regeringens vilje til at tage medansvar for den service, som der ifølge kommunerne er råd til.

Alt – ikke mindst KL-formandens udtalelser efter det midlertidige sammenbrud – peger dog på, at det reelt især er det sidste, som skiller parterne.

”Vi må konstatere, at vi står for langt fra hinanden i forhandlingerne på nuværende tidspunkt til, at det giver mening at fortsætte. Der er brug for tænkepause. Det vigtigste for os er, at der findes en vej i forhold til at støtte kommunerne i udfordringerne med det specialiserede socialområde,” siger KL’s formand Jacob Bundsgaard (S).

Bemærk, at Bundsgaard ikke siger “penge” men derimod “støtte”. Forklaringen er formentlig, at kommunernes forhandlere godt ved, at finansminister Nicolai Wammen (S) langt hen ad vejen har fakta på sin side, når han ved både forhandlingerne med regionerne og kommunerne igen og igen konstaterer, at han ikke har flere penge, end det han allerede har tilbudt. Finansministeren har tilbudt regionerne  en milliard og kommunerne 1,25 milliarder  til at dække uændret service til det stigende antal børn og ældre.

Problemstillingen er derfor angiveligt ikke, at alt peger på at kommunerne maksimalt kan få hævet det beløb med i bedste fald 3-400 millioner kroner. Alternativet er, at finansministeren skal brænde så meget af råderummet af, at der ganske enkelt er for lidt tilbage til at give støttepartierne de nødvendige indrømmelser i forhandlingerne om finansloven.

Det store problem er, at regeringen ikke vil droppe sin fortælling om, at regeringen på trods af den manglende dækning af demografien og opdriften på det specialiserede socialområde samlet set  alligevel “holder hånden under velfærden” og endda sikrer plads til bedre velfærd.

Set med KL’s øjne vil dækningen af demografien alene sikre uændret velfærd til flere børn og ældre, mens en opdrift på 700-800 millioner kroner på det specialiserede socialområde i givet fald helt eller delvist skal findes gennem effektiviseringer. Og ifølge kommunernes opfattelse kan det ikke undgå at ramme de brede velfærdsområder, som det også er sket de seneste par år.

Finansministeren mener modsat, at kommunerne kan finde de penge ved at skære i brugen af konsulenter, hvilket kommunerne anser for helt umuligt. Det skyldes blandt andet, at der allerede i årets budgetter er indregnet konsulentbesparelser for 500 millioner kroner.

Men derudover har en gennemgang i flere kommuner vist, at næsten hele udgiften til konsulenter er direkte bundet til borgernære opgaver, it og eksempelvis sikkerhedskontroller af broer og bygninger. Til gengæld udgør de udskældte managementkonsulenter, som staten tidligere har haft et stort forbrug af, en relativ lille udgiftspost i kommunerne og regionerne.

Angiveligt første gang forhandlinger er kørt så meget fast

Økonomiforhandlingerne mellem kommunerne og regeringen er altid omfattet af meget teatertorden, og begge parter udtrykker ofte stor pessimisme indtil det pludseligt lykkes at nå til enighed til sidst.

Men ifølge NB-Økonomis oplysninger peger flere forhold på, at man i år er tættere på det utænkelige sammenbrud end før. Det drejer sig om:

– Det er angiveligt første gang i økonomiaftalernes nuværende form, at KL direkte har forladt forhandlingerne.

– Borgmestrene – ikke mindst de socialdemokratiske – er rasende over, at regeringen i deres optik bilder vælgerne ind, at kommunerne har fået masser af penge til at yde bedre service, når fakta er, at kommunerne ikke har fået dækket summen af det demografiske træk og opdriften i det specialiserede socialområde. De socialdemokratiske borgmestre bliver i et år med kommunalvalg særligt hårdt ramt af den konflikt, fordi deres vælgere dels tillægger de socialdemokratiske ministre større troværdighed, dels prioriterer velfærd højere, end de borgerlige vælgere. Slutfacit er derfor ifølge den logik, at de socialdemokratiske borgmestre er særlig sårbare for vælgere som tror, at den manglende forbedring af den kommunale service skyldes manglende evner og vilje hos kommunen.

– Regeringen har beviseligt ikke plads i råderummet til at dække kommunernes udgifter til at levere bedre offentlig service med det nuværende skatteniveau og de planlagte skatteforhøjelser. Men den har angiveligt også meget svært ved at anerkende, at kommunerne dermed er nødt til at gennemføre effektiviseringer på de store velfærdsområder eller det specialiserede socialområde. Forklaringen er, at den både har lover støttepartierne og vælgerne bedre service.

Dermed er det en meget vanskelig konflikt, som KL’s forhandlere og finansministeren skal forsøge at løse i den kommende uge eller uger.

NB-Økonomi har ikke talt med nogen centrale spillere, som anser det som en realistisk mulighed, at forhandlingerne blot bryder sammen uden nye forhandlingsrunder – men det er pt. uvist, hvornår forhandlingerne bliver genoptaget.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her