Trods rekordhøj likviditet: 53 kommuner øgede gælden i 2020

Del artiklen:

Selvom kommunekasserne generelt er blevet særdeles velpolstrede over de seneste år, så øgede over halvdelen af landets kommuner deres gæld i 2020.

Af Peter Risager, [email protected]

Kommunerne er stadig storkunder hos landets banker og kreditforeninger, selvom likviditeten de fleste steder er på himmelflugt i disse år. Over halvdelen af landets kommuner øgede den langfristede gæld i løbet af 2020.

Det viser tal fra Indenrigs- og Boligministeriets Kommunale Nøgletal, som har opgjort kommunernes langfristede gæld eksklusiv forpligtelser til ældreboliger og feriepenge.

Tallene viser, at der på landsplan har været en lille nedbringelse af den samlede kommunale gæld, som ved udgangen af 2019 var 10.163 kroner pr. indbygger, hvilket faldt til 10.033 kroner per indbygger ved udgangen af 2020.

Faldet på landsplan kan i høj grad tilskrives, at de store kommuner København, Odense og i særdeleshed Aarhus Kommune har nedbragt gælden. Faktisk er Aarhus Kommune den kommune, der har nedbragt gælden mest i kroner pr. indbygger, og har samlet haft et fald på 5.333 kroner pr. indbygger fra 13.481 kroner pr. indbygger ved indgangen til 2020 til 8.148 kroner pr. indbygger ved udgangen af 2020.

Omvendt havde Fredericia Kommune – med undtagelse af ø-kommunerne- den største stigning i den langfristede gæld pr. indbygger i 2020, og optog ekstra gæld for hele 5.655 kroner pr. indbygger. 

(Artiklen fortsætter under kortet)

Mere gæld trods mere likviditet

Stigningen i gælden i de fleste kommuner i 2020 er interessant, fordi kommunerne generelt har haft en voldsom stigning i likviditeten over de seneste år, og lige nu ligger på et historisk højt niveau.

Læs også:
Kommunernes likviditet slår rekord igen

Med en gunstig midtvejsregulering i 2020 og et mindreforbrug på service samt en udligningsreform, der sikrer kommunerne permanent overfinansiering, så skulle man tro, at en lang række kommuner ville bruge anledningen til at nedbringe gælden.

Det gælder især når man tager i betragtning, at en lang række økonomer har peget på det uholdbare i kommunernes stigende likviditet, hvor pengekassen i langt de fleste kommuner er på historisk høje niveauer.

Læs også:
Økonomer enige: Kommunernes stigende likviditet er uholdbar

Men ud fra gældstallene, så ser det altså ikke ud til, at der er en generel overbevisning i kommunernes økonomiafdelinger om, at man skal nedbringe likviditeten. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her