Organisationer slår alarm: Genindfør betalingskommunefolketallet

Del artiklen:
Formanden for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen frygter for konsekvenserne af den omlægning af udligningsfolketallet, som blev gennemført med udligningsreformen fra sidste år. Derfor råber han nu sammen med andre organisationer vagt i gevær i et brev til indenrigs- og boligministeren.
Formanden for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen frygter for konsekvenserne af den omlægning af udligningsfolketallet, som blev gennemført med udligningsreformen fra sidste år. Derfor råber han nu sammen med andre organisationer vagt i gevær i et brev til indenrigs- og boligministeren. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I et brev til indenrigs- og boligministeren opfordrer en række organisationer til at genindføre betalingskommunefolketallet, for at mindske de “store problemer”, som følger med afskaffelsen.

Af Peter Risager, [email protected]

Tusindvis af mennesker med handicap kan blive ramt, gode  specialiserede tilbud kan blive lukket, og der er fare for faglig afspecialisering.

Den advarsel kommer fra Danske Handicaporganisationer, Dansk Erhverv, Selveje Danmark og FADD – Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge. De har skrevet et fælles brev til indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S). Heri beder de kraftigt om, at regeringen genindfører det såkaldte ‘betalingskommunefolketal’. Det blev afskaffet som konsekvens af den udligningsreform, der blev besluttet for et år siden.

Det skriver NB-Økonomi.

“Vi er jo nødt til at få konsekvenserne af den udligningsreform frem nu. Man aftalte jo netop at skynde sig at lave den her analyse for at undgå, at det kunne komme til at gå ud over borgere med handicap. Nu har vi altså ventet et halvt år ekstra, så nu må der altså til at ske noget,” siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, som er en af afsenderne af brevet. 

Betalingskommunefolketallet blev under stor kritik fra mange sider afskaffet med udligningsreformen fra foråret 2020, men i sidste øjeblik kom der en betænkning til loven, hvor den daværende social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) forpligtede sig til at genåbne sagen om folketallet i efteråret, når en analyse af problematikken ville være klar.

Men analysen er blevet udskudt af flere omgange, og er stadig ikke blevet offentliggjort. Derfor er både organisationer og flere af udligningsreformens forligspartier ved at miste tålmodigheden.

“[Konsekvenserne af afskaffelsen, red.] er af så alvorlig karakter, at der ikke tid til at vente længere på ministeriets analyse. Vi vil derfor opfordre indenrigs- og boligministeren til at genindføre betalingskommunefolketallet snarest eller finde en anden løsning, der modvirker de negative konsekvenser af afskaffelsen af betalingskommunefolketallet,” skriver organisationerne i brevet. 

Læs også:
Nye forhandlinger om effekt af udligningsreform i efteråret

Rammer “tusindvis af mennesker med handicap”

Ifølge organisationerne, så skaber afskaffelsen af betalingskommunefolketallet nogle uhensigtsmæssige økonomiske incitamenter, fordi det bliver mere økonomisk attraktivt at benytte tilbud til udsatte borgere og personer med handicap indenfor kommunegrænsen i stedet for at tilbyde et bedre tilbud udenfor kommunen.

Det betyder ifølge organisationerne, at “tusindvis” af mennesker med handicap kan risikere at blive tilbudt et lokalt tilbud i stedet for det rigtige tilbud. Samtidig frygter organisationerne, at omlægningen af udligningsfolketallet kan medføre en afspecialisering af socialområdet, fordi “de højtspecialiserede handicaptilbud, som modtager borgere fra en række forskellige kommuner, kan få betydeligt færre borgere at hjælpe og risikerer i et betydeligt omfang at skulle lukke.”

“Borgere som er placeret udenfor kommunen med særlige behov, det kunne eksempelvis være en udadreagerende autist, de er der ofte, fordi de er placeret sammen med andre borgere med samme vanskeligheder, i en institution, der har forstand på, hvordan man håndterer de her mennesker,” siger Thorkild Olesen, inden han uddyber, hvad konsekvenserne kan være:

“Men når de så kommer hjem til kommunen, fordi kommunen vil spare penge, så risikerer de at blive placeret i et tilbud der ikke har forstand på at håndtere dem. Det går både ud over den enkelte person, men kan også gå ud over andre beboere, som absolut ikke har behov for, at der kommer eksempelvis en udadreagerende autist,” siger Thorkild Olesen.

Læs også:
Nytår er deadline for at hjemtage anbragte for at få udligningsgevinst

Afklaring kan være på vej

Brevet kommer kort tid efter, at Venstres kommunalordfører Anni Matthiesen har kaldt Kaare Dybvad i samråd om netop den problematik. Tidligere har både Kathrine Olldag (R) og Charlotte Bromann Mølbæk (SF) også udtrykt skepsis overfor omlægningen af betalingskommunefolketallet, og ministeren er dermed presset fra mange sider.

Læs også:
Minister i samråd om centralt element fra udligningsreformen

Hos Danske Handicaporganisationer håber man på en snarlig afklaring, så kommunerne ikke når at spekulere i fordelene ved at anbringe borgere i egen kommune i forbindelse med budgetlægningen for 2022 og som forberedelse til meddelelsen om tilskud og udligning for 2023.

Thorkild Olesen siger, at han ikke har kendskab til at kommunerne allerede nu spekulerer i hjemtagelser, men han siger, at det er noget, som Danske Handicaporganisationer holder et meget vågent øje med.  

“Logisk set, og fordi det er økonomien der styrer det meste, så må vi jo begynde at se kommunerne reagere på det her, og det kan få store konsekvenser for personer med handicap,” siger Thorkild Olesen. 

Samrådet omkring afskaffelsen af betalingskommunefolketallet er åbent og vil finde sted den 16. juni. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her