Nytår er deadline for at hjemtage anbragte for at få udligningsgevinst

Del artiklen:
Kommunerne skal nå at flytte sociale klienter hjem til institutioner indenfor kommunegrænsen inden nytårsaften, hvis de vil nyde godt af nyt forstærket incitament til at holde borgerne indenfor egen kommunegrænse. Mange kommuner mener dog, at gevinsten er så absurd, at de ikke vil udnytte muligheden.
Kommunerne skal nå at flytte sociale klienter hjem til institutioner indenfor kommunegrænsen inden nytårsaften, hvis de vil nyde godt af nyt forstærket incitament til at holde borgerne indenfor egen kommunegrænse. Mange kommuner mener dog, at gevinsten er så absurd, at de ikke vil udnytte muligheden. - Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Kommuner skal flytte borgere på sociale institutioner hjem til kommunen inden nytår for at opnå stor udligningsgevinst i 2023.

Af Arne Ullum, [email protected]
og Bjarne Holm Markussen,

Nytårsaftensdag i år bliver en skarp grænse for de kommuner, som ønsker at udnytte muligheden for en økonomisk gevinst i millionklassen ved at flytte et antal borgere på en social institution i en  fremmed kommune hjem til en institution indenfor kommunegrænsen.

Ifølge reglerne vil den altovervejende majoritet af kommuner, som bruger statsgarantien for udligning, få udbetalt deres udligning ud fra et folketal, som de facto bliver fastlåst første januar året før. Det betyder, at folketallet, der udløser udligning for 2023, vil blive fastsat ud fra folketallet 1. januar 2022.

Det nye forstærkede økonomiske incitament til delvist at vælge institution til sociale klienter ud fra kommunekortet og ikke ud fra det bedste tilbud til den bedste pris, har skabt stor modstand hos både hos brugerorganisationer og udbydere af institutionspladser.

Forklaringen er, at brugerne risikerer at få en dårligere og mindre specialiseret løsning, fordi ekstraprisen på at vælge en specialiseret institution uden for kommunegrænsen er steget dramatisk, og det betyder samtidig at den slags specialiserede institutioner risikerer at miste beboere.

Svært dilemma for økonomiafdelingerne

Muligheden for at få den store udligningsgevinst ved at kigge på kommunekortet ved valg af institution til kommunens borgere er ifølge en kilde med bred kontakt til de danske kommuner et emne, som man helst ikke taler om i kommunerne. Men kilden er ikke i tvivl om, at en del kommuner vil begynde at reagere på det stærke økonomiske incitament.

Dilemmaet er, at kommunerne principielt bør vælge den bedste løsning til en borger uanset den geografiske placering, men i en verden med presset økonomi kan det være svært at se bort fra, at en plads indenfor egen kommunegrænse udløser ekstra tilskud fra staten og udligning på op til en halv million kroner.

Samtidig har mange kommunale embedsmænd det svært ved, at der er lagt et så klart økonomisk incitament ind i systemet, som alene motiverer den enkelte kommune til at træffe afgørelser, som sikrer den enkelte kommune flere penge i udligning på bekostning af andre kommuner.

Modsat tæller, at hvis nogle kommuner lader sig påvirke af incitamentet, så bliver de kommuner, som holder fanen højt og ikke lader kommunegrænserne indgå i placering af sociale klienter, straffet dobbelt.

Incitament blev større med udligningsreform

Der har i mange år været en udligningsgevinst ved at placere borgere på en institution i egen kommune fremfor nabokommunen, men den nye udligningsreform har styrket den økonomiske gevinst markant.

Det var regeringen, der i forbindelse med udligningsreformen ønskede at ændre udligningssystemet, så bopælskommunen får alle tilskud- og udligningskroner, selvom det er den oprindelige hjemkommune, der har alle udgifterne. Forklaringen var dengang, at regeringen frygtede, at kommunerne blandt andet med hjælp fra private konsulenter spekulerede i at finde borgere, som ikke var korrekt registreret i folkeregisteret.

I forbindelse med omlægningen fjernede regeringen en obligatorisk markering i CPR-registeret af borgere, som bor i en anden kommune end den, som har betalingsansvaret, den såkaldte kode-4. Dette har medført et betydeligt administrativt ekstraarbejde i kommunerne med at opgøre de korrekte refusioner.

Det absurde er, at mange kommuner har løst det problem ved at hyre private konsulenter med avancerede datamodeller. Ifølge NB-Økonomis oplysninger har ændringen af systemet derfor ikke medført mindre, men tværtimod mere arbejde til de private konsulentfirmaer.

Den effekt er særlig absurd med tanke på, at regeringen ved sidste års økonomiaftale ville have kommunerne til at spare på eksterne konsulenter, og at finansminister Nicolai Wammen (S) igen i år har bragt konsulentbesparelser på banen under økonomiforhandlingerne.

Læs også:
Finansminister: Kommuner skal finansiere løft af socialområdet med konsulentbesparelser

Efter NB-Økonomi i maj og juni sidste år beskrev det forstærkede økonomiske incitament til at holde egne borgere på institutioner indenfor kommunegrænsen, reagerede en række partier med SF, De Radikale og Venstre i spidsen og krævede en analyse af sagen.

Analyse er forsinket med et halvt år

Regeringen lovede, at den analyse ville være klar inden nytår, men dernæst blev den udskudt flere gange og er senest lovet færdig i foråret, der som bekendt sluttede i mandags. De evige forsinkelser har fået Venstre til at kræve indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) i åbent samråd om sagen 16. juni.

Dermed tegner alt til, at det i løbet af sommeren vil stå klart, om partierne bag udligningsreformen fjerner eller reducerer den økonomiske gevinst ved at placere egne borgere indenfor kommunegrænsen, eller om det nuværende system kører videre.

Såfremt systemet ændres, så det økonomiske incitament helt forsvinder, så vil kommuner, der har flyttet borgere til dyrere og eller dårligere løsninger i egen kommune for at vinde udligning opleve, at de mister gevinsten, fordi ændringen vil slå fuldt igennem ved 2023 udligningen.

Hvis politikerne modsat fastholder det nuværende system, så skal alle kommuner beslutte sig for, om de vil bruge muligheden for at få ofte et tocifret millionbeløb ekstra i udligning gennem valget af institution til de sociale klienter

Netop det stærkt uhensigtsmæssige i den slags muligheder for at kommunerne selv kan påvirke grundlaget for udligningen, er et af de faste punkter, når hjernen bag den moderne kommunale udligning, tidligere afdelingschef i Indenrigsministeriet Niels Jørgen Mau, holder foredrag. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her