Folketinget nikker ja til asylcentre i udlandet

Del artiklen:
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har fået en lov, der lader regeringen asylbehandle i udlandet.
Fotograf: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Et stort politisk flertal har torsdag vedtaget den lov, der vil give mulighed for at asylbehandle i udlandet.

Af NB-Kommune,

Loven, der lader asylbehandling foregå uden for Danmark, er vedtaget i Folketinget.

Det er loven, der vil gøre det juridisk muligt at oprette modtagecentre i eksempelvis Rwanda.

Tidligere på ugen sagde Venstre, at det ville stemme for lovforslaget, og dermed stod det klart, at loven ville blive vedtaget med et stort flertal.

Regeringen har længe barslet med tanker om at have et modtagecenter for asylansøgere uden for Danmarks grænser.

Endnu er ingen aftaler dog på plads, selv om udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har været på besøg i Rwanda.

For at forberede planerne fremlagde regeringen det nu vedtagne lovforslag, der vil gøre det juridisk muligt.

Der har dog været tvivl om, hvorvidt Venstre ville stemme for, da der ikke ligger nogle konkrete planer offentligt.

– Vi har hele tiden sagt det samme. Og det er, at vi synes, at rækkefølgen er åndssvag: At man laver det juridiske grundlag, før man har en aftale, et land og en model, siger udlændingeordfører Mads Fuglede til Jyllands-Posten.

Partiet havde stillet et ændringsforslag, hvor man ville have indskrevet, at Folketinget skulle godkende en konkret plan. Men det blev trukket, da man kom i tvivl om, hvorvidt det brød med princippet om magtens tredeling.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har dog i et folketingssvar skrevet tidligere på ugen, at man vil “forelægge den indgåede overenskomst med et tredjeland eller et hertil svarende arrangement for Folketinget”, før det sker.

Og det er godt nok for Venstre, der altså også endte med at stemme for.

– (Vi red.) fik ministerens garanti for, at selv om vi giver dem den juridiske mulighed, kan de ikke vedtage en model eller sende nogen til et modtagecenter uden at spørge Folketinget først, siger ordføreren.

/ritzau/

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her