13 yderkommuner mister 300 millioner i udligning frem mod 2025

Del artiklen:
Lolland Kommune er blandt toppen over kommuner, der oplever størst fraflytning. Men de får ikke samme kompensation for fraflytningen i fremtiden. Det samme gælder en række andre yderkommuner. Her ses torvet i Rødby på Lolland.
Lolland Kommune er blandt toppen over kommuner, der oplever størst fraflytning. Men de får ikke samme kompensation for fraflytningen i fremtiden. Det samme gælder en række andre yderkommuner. Her ses torvet i Rødby på Lolland. - Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

En række yderkommuner står til store udligningstab i de kommende år på grund af udviklingen i kriteriet for faldende folketal. Fem kommuner får et tab, der overstiger gevinsten fra udligningsreformen.

Af Peter Risager, [email protected]

13 kommuner står foran et markant udligningstab i de kommende år, selvom de alle skulle vinde på den reform af den kommunale udligning, som blev gennemført for bare et år siden.

Dermed kan det blive svært at få økonomien til at hænge sammen i en række yderkommuner, som i forvejen er vanskeligt stillet på en lang række parametre.

Udligningstabet skyldes, at enhedsværdien i udligningskriteriet faldende folketal kommer til at falde i de kommende år i takt med, at væsentligt flere kommuner vil træde ind i kriteriet. Og det er rigtig dårligt nyt for de kommuner, der i dag får store millionbeløb fra kriteriet om faldende folketal.

Populært sagt kan man sige, at desto flere kommuner, der indtræder i kriteriet for faldende folketal, jo flere er der til at dele pengene i kriteriet. Det betyder, at kommunerne, som ligger godt i kriteriet i dag, får et faldende udligningsbeløb fra kriteriet i de kommende år.

En prognose foretaget af NB-Økonomi, hvor vi har brugt Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning til at forudsige udviklingen i kriteriet for faldende folketal i de kommende år, viser, at Lolland, Bornholm, Ærø, Lemvig og Morsø kommuner får et tab fra kriteriet for faldende folketal, der ligefrem overstiger den gevinst, man ellers fik ved udligningsreformen.

Dermed er den positive effekt af reformen hurtigt overstået for nogle af de kommuner, som regeringen ellers fremhævede, at man gav en særlig hjælpende hånd med udligningsreformen.

Trælse overslagsår

I både Lemvig Kommune og Lolland Kommune ser man med alvor på udviklingen i kriteriet, fordi det får stor betydning for kommunens økonomi.

“Det har stor betydning for os, og det er et kæmpestort fokuspunkt. Uden særtilskudspuljer, så mangler vi 180 millioner allerede i 2022,” siger borgmesteren i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen (S).

Og hans kollega i Lemvig, borgmester Erik Flyvholm (V) er helt enig.

“Ja, vi sidder med nogle ret trælse overslagsår. Vi regner med at skulle finde i størrelsesordenen 100 millioner i de kommende år, og det er jo noget der lugter af en to-tre procent om året i en kommune som vores. Så når vi siger at vi blev rundbarberet i udligningsreformen, så mener vi det sådan set,” siger han.

Uoverstigelig opgave

I både Lolland og Lemvig kommuner mener borgmestrene, at udviklingen viser, at reformen af udligningssystemet er for kortsigtet, og ikke i tilstrækkelig grad tager højde for de strukturelle udfordringer, som nogle af landets yderkommuner har.

De har nemlig svært ved at se, hvordan de skal få økonomien til at hænge sammen med de store udligningstab, der ligger i de kommende år.

“Vi ser en udfordring der hedder, at det at man sænkede enhedsbeløbet til de 100.000 kroner, det er jo en konsekvens af de rettelser, man lavede med udligningsreformen. Men de rettelser fanger ikke vores udfordringer særlig godt, og det bliver jo så endnu værre af, at enhedsværdien bliver udhulet,” siger Erik Flyvholm.

Også Holger Schou Rasmussen mener, at det er en uoverstigelig opgave at få økonomien til at hænge sammen, når kommunen mister op til 82 millioner i 2025-udligningen i forhold til i dag.

“Når vi så snakker om, at vi mister de millioner, som I har beregnet jer til, og som også passer meget godt med vores tal, jamen så er det jo en opgave der er uoverstigelig. Vi snakker jo ikke om en kommune, der ligger højt på indtægterne, har to milliarder i kassebeholdning og den laveste beskatningsprocent i Danmark,” siger Holger Schou Rasmussen, inden han uddyber.

“Hvor er det ,vi skal finde pengene? Jeg har sådan set ikke noget imod at vi får færre penge, jeg skal bare vide hvor vi kan finde dem [på udgiftssiden, red.]. Og det må jo være et Indenrigsministeriums opgave at fortælle mig, hvor det er jeg skal finde pengene til udgifterne, når vores indtægter fra udligning falder. Jeg har søgt efter det svar i syv år, og jeg har stadig ikke fået det.”

Udviklingsaftale på vej i Lolland

Derfor tror Holger Schou Rasmussen, at man om tre-fire år vil stå med de samme problemer, som man havde inden man lavede reformen af udligningssystemet.

“Jeg tror, vi står med en problemstilling om 3-4 år, når hjulene begynder at køre skævt igen. Der er jo sket en afbalancering af hjulene, men når byggeklodserne begynder at falde af, så kører hjulene skævt igen, fordi der grundlæggende skal lave en anden udligningsmodel,” siger borgmesteren i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen.

Læs også:
Regeringen lover stor del af særtilskudspulje til to-tre kommuner

Han håber dog på, at en del af udfordringerne for Lolland Kommune vil blive løst af den udviklingsaftale, man er i gang med at indgå med Indenrigsministeriet. Holger Schou Rasmussen siger at “vi er i god dialog med indenrigsministeriet, og jeg håber og tror på, at vi får en god aftale”.

Udover Lolland Kommune, så mener Holger Schou Rasmussen, at Langeland Kommune er den anden kommune, hvor udligningssystemet slet ikke fanger deres udfordringer, og han tror derfor, at også Langeland Kommune vil få en udviklingsaftale med regeringen.

FAKTA: Sådan udregnes kriteriet for faldende folketal i udligningen:

Kriteriet er et gennemsnit af de seneste tre år opgjorte nedgange i befolkningstallet i kommuner, som i året har et beskatningsgrundlag pr. indbyggermindre end 125 pct. af det landsgennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger. Nedgangen i befolkningstallet opgøres i hvert af de tre år for kommuner med en samlet nedgang i befolkningstallet over de seneste fem år, som summen af de årlige nedgange over den femårige periode. De tre år svarer til tilskudsåret 2021 samt de to de to foregående år. Nedgangen i befolkningstallet for tilskudsåret 2021 opgøres på baggrund af befolkningstallet i perioden 2015-2020, samt perioderne 2014-2019 og 2013-2018 i beregningen i befolkningstilbagegangen i de to foregående år.

Kilde: Meddelelse om Tilskud og Udligning 2021 til kommunerne

NB-Økonomi har gengivet beregningen, og i stedet brugt tal for perioden 2016-2021, 2017-2022 og 2018-2023 for at få kriterieværdien for 2023, og perioderne 2018-2023, 2019-2024 og 2020-2025 for at få kriterieværdien i 2025. Folketallene er baseret på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Det beregnede udgiftsbehov for 2023 og 2025 er sammenholdt med udgiftsbehovet i 2021-udligningen. Udgiftsbehovet er desuden ganget med 0,95 for at få det i udligningskroner frem for udgiftsbehov. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her