Vismænd anbefaler forsigtig finanspolitik i 2022

Del artiklen:
Det Økonomiske Råds formandskab, de såkaldte vismænd, med overvismand Carl-Johan Dalgaard i front, anbefaler at lægge en dæmper på finanspolitikken allerede i 2022, og mener blandt andet, at man skal sænke kommunernes og regionernes anlægslofter.
Det Økonomiske Råds formandskab, de såkaldte vismænd, med overvismand Carl-Johan Dalgaard i front, anbefaler at lægge en dæmper på finanspolitikken allerede i 2022, og mener blandt andet, at man skal sænke kommunernes og regionernes anlægslofter. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vismænd advarer regeringen mod at hæve kommunernes og regionernes udgiftslofter – og det gælder især anlægslofterne. Vismændene frygter overophedning af særligt bygge- og anlægsbranchen.

Af Peter Risager, [email protected]

Der er hverken behov for eller plads til mere lempelig finanspolitik i 2022, siger formandskabet for Det Økonomiske Råd i ny rapport.
 
Vismændene, som formandskabet i Det Økonomiske Råd også kaldes, vurderer at den nuværende “stærkt ekspansive” finanspolitik ikke er holdbar i lang tid endnu, fordi man vurderer, at ledigheden kun ligger lidt over niveauet fra før coronakrisen, og at der generelt er gode udsigter for dansk økonomi.

Ifølge vismændene er udsigterne for 2022, at BNP vil vokse med 4,3 procent, at ledigheden vil falde med 22.300 personer, og at både output gap og beskæftigelsesgap vil ligge over sit strukturelle niveau i 2022. Dermed vurderer vismændene, at vi går direkte fra en relativt dyb lavkonjunktur i 2020 til en pæn højkonjunktur i 2022.

Derfor mener vismændene, at “yderligere stimulans på nuværende tidspunkt vil øge risikoen for, at nogle brancher vil få endnu større vanskeligheder ved at skaffe arbejdskraft”.

Vismændene advarer især om den stigende mangel på arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen. Konkret skriver vismændene, at:

“Risikoen [for vanskeligheder med at skaffe arbejdskraft, red.] er særlig stor i bygge- og anlægsbranchen, hvorfor der særligt må advares mod at øge den offentlige byggeaktivitet eller igangsætte eller forlænge tiltag som tilskynder til boliginvesteringer,” hvorefter vismændene går til angreb på den udskældte lempelse af boligjobordningen, som de ikke finder velbegrundet.

Den særlige advarsel mod at øge den offentlige byggeaktivitet er især interessant, fordi advarslen kommer under de igangværende økonomiforhandlinger med kommunerne og regionerne for 2022, hvor især regionerne har et stort krav om at hæve anlægsloftet.

Til pressemødet, hvor vismændene offentliggjorde rapporten, sagde overvismand Carl-Johan Dalgaard, at: “Vi er særligt optaget af anlægslofterne, fordi det er udgifter, som i praksis går ind og stimulerer byggeerhvervet,” og han advokerede for, at anlægslofterne i 2022 skal tilbage til et normalt niveau fra før coronakrisen.

Hvis finansministeren indvilger i at hæve anlægsloftet for enten kommuner eller regioner, vil det altså være stik imod anbefalingen fra vismændene.

Forsigtig finanspolitik i 2022

Generelt skal kommunerne og regionerne ikke forvente at få store løft i hverken anlæg eller service, hvis regeringen med finansministeren i front læner sig opad Det Økonomiske Råds anbefalinger. 

Rådet anbefaler, at man bør lægge en forsigtig finanspolitisk linje i 2022. Det skyldes dels, at hvis økonomien udvikler sig som forventet, så er der ikke behov for yderligere stimuli i 2022, dels at rådet vurderer, at “det i praksis er væsentligt nemmere at lempe finanspolitikken, hvis der opstår behov for det, end at stramme, hvis politikken i udgangspunktet er for lempelig”. 

Dertil kommer, at vismændene ikke mener, at der indenfor budgetlovens grænser er plads til en mere lempelig finanspolitik i 2022. 

Faktisk skønner vismændene, at der med den nuværende finanspolitik vil være et underskud på den strukturelle saldo i 2022, der overskrider det tilladte underskud i budgetloven på -0,5 pct. af BNP. I vismændenes skøn er den strukturelle saldo i 2022 på -0,7 procent af BNP. 

Derfor er der ifølge overvismanden heller ikke plads til at hæve kommunernes og regionernes overordnede udgiftslofter. 

“I første omgang handler det om, at man skal tilbage til at overholde udgiftslofterne. Vores rapport viser i hvert fald, at man nok ikke skal lempe rammerne yderligere end det, der ligger til grund på nuværende tidspunkt,” siger Carl-Johan Dalgaard.

Samtidig vurderes det, at de “exceptionelle omstændigheder”, som har været begrundelsen for at overskride budgetloven i 2020 og 2021 vil være ophørt i 2022. Derfor vil der ifølge vismændene ikke være mulighed for, at underskudsgrænsen på 0,5 pct. af BNP kan overskrides, når man fremlægger finansloven til august.

Det betyder samlet set, at finansminister Nicolai Wammen (S) må skifte kurs fra en meget ekspansiv linje til en linje, hvor foden i højere grad er rettet mod bremsen. Derfor har finansministeren ikke mulighed for at give store løft af hverken kommunernes eller regionernes økonomi, ligesom regeringens støttepartier ikke skal forvente at kunne gennemføre store velfærdsløft i forbindelse med finansloven til efteråret. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her