Syv kommuner i fokus med forslag om opdeling

Del artiklen:

NB-Økonomi har ud fra folketal analyseret, hvilke kommuner, som kan falde ind under indenrigsministerens forslag om opdeling af kommuner. Se navnene på alle kommuner her.

Af Arne Ullum, [email protected]

Borgerne i fem jyske og to sjællandske kommuner bør lytte særligt til indenrigs- og boligminister Kaare Dybvads (S) forslag om at dele nogle af de største kommuner op i to mindre kommuner.

De syv kommuner lever op til ministerens kriterie, som ifølge hans udtalelser til P1-Orientering er, at der skal være tale om store kommuner med mere end et bycenter.

For at indsnævre de relevante kommuner, har NB-Økonomi forsøgt at oversætte ministerens ord til målbare størrelser. Hvis man antager, at en kommune skal være større end gennemsnittet for at være stor, så er grænsen ved omtrent 50.000 indbyggere.

Godt nok er den gennemsnitlige kommune på knap 60.000 indbyggere, men efter at have taget højde for storbykommuner, har vi sat grænsen ved 50.000 indbyggere.

Derudover har ministeren et kriterie, som handler om, at det er kommuner, hvor mindre end halvdelen af borgerne bor i kommunens bycenter, og der skal være konkurrerende bycentre.

Mens det første kriterium er enkelt, så er det svære spørgsmål, hvornår et bycenter er stort nok til at kunne være centrum for en kommune. Vi har i denne analyse antaget, at et bycenter skal have have mindst 7.000 indbyggere for at kunne være bycenter for en egen kommune, hvis det skal være det eneste bycenter i kommunen.

Men det betyder næppe, at ministeren forestiller sig, at hvert bycenter med 7-10.000 indbyggere skal have sin egen kommune. Det ville i givet fald betyde, at Fredensborg Kommune med cirka 40.000 indbyggere skulle splittes op i tre kommuner, Fredensborg, Nivå og Humlebæk. Eller at Favrskov Kommune med cirka 48.000 indbyggere skulle splittes op i tre kommuner, Hadsten, Hammel og Hinnerup.

Vi har derfor set på følgende kommuner:

– Indbyggertal over gennemsnitskommunen på 50.000 indbyggere.
– Der skal være et “konkurrerende bycenter” til hovedbyen, som har mere end 7.000 indbyggere, og som via et opland kan danne grobund for en kommune med minimum 20.000 indbyggere.

Her er de syv kommuner i fokus:

Ud fra den oversættelse af ministerens udmelding falder fokus på følgende kommuner:

Ringkøbing-Skjern Kommune (56.182 indb). har store centerbyer Skjern med 7.850 indbyggere og Ringkøbing med 9.889. De to nye kommuner vil i givet fald få et folketal hver på omkring 25-30.000 indbyggere).

Haderslev Kommune (55.376 indbyggere) har udover centerbyen Haderslev med 22.032 indbyggere også Vojens med 7.412 indbyggere.

Viborg Kommune (96.679 indbyggere) med hovedbyen Viborg (41.079 indbyggere) rummer også Bjerringbro (7.379 indbyggere),

Frederikshavn Kommune (59.039 indbyggere) har Frederikshavn med 22.862 indbyggere som hovedby, men har også Skagen med 7.664 indbyggere.

Esbjerg Kommune (115.579 indbyggere) er lidt et kapitel for sig. På den ene side udgør bycenteret Esbjerg med 72.044 indbyggere klart mere end halvdelen af kommunen, men i syd har man Ribe, som med 8.287 indbyggere klart er et konkurrerende bycenter, som kunne danne rammen om en kommune med 20.000 indbyggere.

Slagelse Kommune (79.122 indbyggere) hvor Korsør (14.647 indbyggere) kunne danne en ny landkommune evt. sammen med Skælskør (6.470 indbyggere).

Roskilde Kommune (88.889 indbyggere), hvor Jyllinge med 10.105 indbyggere kunne danne deres egen kommune.

Kommunesammenlægninger er formentligt en lukket diskussion

Hidtil har diskussionen fokuseret på behovet for kommunesammenlægninger, men den diskussion er formodentlig død for en længere periode nu.

Ministeren har i sin udmelding ikke sagt noget om, hvor små kommuner en opdeling må ende med at skabe.

Hvis man forestiller sig et mere radikalt opgør med kommunalreformen fra 2007, så kunne et stort antal kommuner komme i spil. Et kig ned over listen vil dog formentligt gøre det klart, at etableringen af et større antal meget små kommuner vil gøre det kommunale Danmarkskort endnu mere uensartet end det allerede er.

Men her er listen over kommuner, hvor diskussionen i yderste konsekvens kunne opstå:

Ikast-Brande Kommune har som navnet antyder to centre med Ikast (15.783 indbyggere) og Brande (7.394 indbyggere).

Vejle Kommune, hvor Børkop (6.071 indbyggere) og/eller Give (4.509 indbyggere) kunne blive center for en landkommune med omkring 20.000 indbyggere.

Vesthimmerland Kommune, hvor den sekundære by Løgstør med 4.161 kunne dannes basis for en meget lille kommune på størrelse med de mindste hovedstadskommuner.

Hobro Kommune, hvor Hadsund med samlet knap 5.400 indbyggere kunne danne center i en meget lille kommune.

Syddjurs Kommune, hvor den sekundære by Hornslet med 6.031 indbyggere kunne danne center i en meget lille landkommune.

Aabenraa Kommune, hvor Rødekro med 5.950 kunne være centerby i en ny kommune.

Vejen Kommune, hvor Brørup med 4.602 indbyggere kunne være centerby for en megt lille kommune.

Herning Kommune, hvor Vildbjerg (4.017 indbyggere) og/eller Vildbjerg med 4.051 indbyggere kunne blive centre i meget små landkommuner.

Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor de to hovedbyer Faaborg (6.996 indbyggere) og Ringe (6.244 indbyggere) hver kunne blive center i to kommuner omkring 20.000 indbyggere.

Næstved Kommune, hvor Fensmark med 5.046 indbyggere kunne blive center i en lille landkommune.

Kalundborg Kommune, hvor Høng med 4.305 indbyggere kunne blive center i en meget lille landkommune.

Holbæk Kommune, hvor Jyderup (4.303) indbyggere) kunne blive center i en meget lille landkommune.

Vordingborg Kommune, hvor Præstø m(3.834 indbyggere) og Stege (3.802 indbyggere) teoretisk set kunne danne meget små landkommuner.

Køge Kommune, hvor Borup med 4.669 indbyggere kunne danne center for en lille sjællandsk landkommune.

Egedal Kommune, hvor Smørumnedre med 20.253 indbyggere kunne sin egen kommune og dele den nuværende kommune i to.

Frederikssund Kommune, hvor især Jægerspris med 4.043 kunne gå solo og danne en meget lille kommune.

Gilleleje Kommune, hvor især Gilleleje med 6.662 indbyggere kunne danne sin egen nordsjællandske sommerhuskommune.

Helsingør Kommune, hvor Hellebæk med 5.754 indbyggere kunne danne sin egen nordsjællandske sommerhuskommune.

Fredensborg Kommune, hvor den næststørste by Fredensborg 8.793 kunne forlade Nivå og Humlebæk og danne sin egen lille kommune omkring kongeslottet.

Billund Kommune, hvor Grindsted med 9.761 indbyggere kunne splitte den i forvejen lille landkommune i to, og dermed skabe to kommuner, som ville blive lidt mindre end de mindste hovedstadskommuner. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her