Kommentar: De store kommuner er ofte de mest effektive

Del artiklen:
Det store spørgsmål er, om der er samme energi i et opgør mellem Ribe og Esbjerg, som der i et opgør mellem København og Esbjerg, skriver chefredaktør Arne Ullum i denne kommentar.
Det store spørgsmål er, om der er samme energi i et opgør mellem Ribe og Esbjerg, som der i et opgør mellem København og Esbjerg, skriver chefredaktør Arne Ullum i denne kommentar. - Foto: Palle Hedemann/Ritzau Scanpix

Ministers udmelding om opsplitning af kommuner vender diskussionen på hovedet. Nu er kommunesammenlægninger et dødt emne, men spørgsmålet er, om opdelinger har folkelig støtte, skriver chefredaktør Arne Ullum i denne kommentar.

Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk

Det var lidt af en bombe, som indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) smed i P1-Orientering i forrige uge.

Mens vi i årevis har diskuteret, om der var behov for en sammenlægning af de mindste kommuner, så ændrede han på et splitsekund fokus til at se på muligheden for at splitte kommuner op.

Som altid når der kommer noget fra Kaare Dybvad, så bygger det på en faglig indsigt. I dette tilfælde, at kommuner med konkurrerende bycentre har en indbygget risiko for konflikt og ineffektive beslutninger.

Men ministerens kobling med, at det især gælder for store kommuner med flere bycentre, har ikke umiddelbart meget faktuel støtte.

Ud af de syv kommuner, som er mest oplagte opsplitningskandidater, så er det kun Roskilde og Slagelse, som klarer sig dårligere end gennemsnittet i NB-Økonomis benchmarkindikator, som viser, hvor godt kommunerne har klaret sig en i en bred vifte af benchmark.

Læs også:
Syv kommuner i fokus med forslag om opdeling

Udmelding kan få effekt fra i dag

Faktuelt handler ministerens udmelding om, hvad et bebudet evalueringsarbejde af kommunalreformen skal omfatte. Men reelt kan det allerede få en effekt fra i dag. Effekten kan komme på den måde, at sekundære bycentre, som føler sig forbigået ved eksempelvis fordeling af kommunale anlægsprojekter, nu med fuld ret kan rejse diskussionen, om byen skal løsrive sig fra kommunen.

Når det gælder stater, så har vi bittert lært fra Storbritannien, at den slags diskussioner sjældent er med til at fremme fokus på at løse de konkrete opgaver, men derimod kan udvikle sig til en langvarig distraktion og konfliktskaber.

Omvendt kan udmeldingen også betyde, at hvis der ikke kommer nogen løsrivelsesbevægelser i nogle af de relevante kommuner i de kommende måneder og år, så vil det være et vink med en vognstang til regeringen om, at tanken om kommuneopsplitninger båret af folkeafstemninger næppe har nogen stor fremtid for sig.

Gammel konflikt som popper op

Reelt er det en gammel konflikt, som popper op her. Ved kommunalreformen i 2007 tog en række stærke borgmestre med Herning-borgmester Lars Krarup (V) i spidsen fusen på ikke mindst daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og skabte lokal enighed om kommuner, som var væsentligt større, end regeringen havde tænkt sig.

I lyset af, at netop de store kommuner i Jylland generelt klarer sig godt i stort set alle analyser, så er det imidlertid svært at underbygge ønsket om mindre kommuner med fakta.

Men tilbage står den bølge af sympati bag det lokale, som skyller ind over landet i øjeblikket, og som regeringen har et stærkt ønske om at ride på ikke mindst i kampen mod Dansk Folkeparti. 

Og der er ingen tvivl om, at mange mindre byer med 4-10.000 indbyggere har oplevet en smertelig centralisering med tab af rådhus og meget andet. Spørgsmålet er blot, om der er samme folkelige energi i et opgør mellem Esbjerg og Ribe, som der er mellem København og Esbjerg?

Og endeligt er der spørgsmålet, om det overhovedet ville være muligt at opretholde en acceptabel kommunal service inden for rimelige økonomiske rammer i provinsen, hvis man skal kombinere lavere indkomster og større sociale og demografiske udfordringer med opbygningen af nye små og decentrale enheder. 

Læg dertil, at mange store provinskommuner allerede har svært ved at rekruttere akademisk arbejdskraft, som kan sikre fagligt kvalificerede afgørelser. Der er ikke meget som tyder på, at det bliver nemmere at rekruttere dygtige kommunale medarbejdere til meget små kommuner langt væk fra universitetsbyerne.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her