Stigende pensionsalder letter især forsørgerbyrden i yderkommuner

Del artiklen:

Yder- og landkommunerne, som oplever et stigende pres fra en aldrende befolkning, bliver delvist reddet af den stigende pensionsalder. Se effekten af den stigende pensionsalder for forsørgerbyrden i alle kommuner.

Af Arne Ullum, [email protected]

Den stigende folkepensionsalder får især betydning for forsørgerbyrden i yder- og landkommuner. Mens den stigende pensionsalder i 2030 kun får forsørgerbrøken til at falde  med 4,5 i København, så falder den med omkring 15 i en række yderkommuner.

Forsørgerbrøken er et mål for, hvor mange børn og ældre udenfor arbejdstyrken, som der i en kommune pr. 100 borgere i den erhvervsaktive alder.

Mens forsørgerbrøken giver et godt billede af den demografiske sammensætning i en kommune, så er det det er meget sværere at oversætte forsørgerbrøken til økonomi. Det skyldes en række forhold.

Den vigtigste er, at den stigende pensionsalder har to modsatrettede effekter på en kommunes økonomi:

– Borgerne betaler mere i skat af en lønindkomst end af en folkepension – men det er naturligvis mere des højere lønnede borgerne i en kommune er. Dermed er højere pensionsalder et plus for kommunekassen.

– Kommunen hænger på op til 80 procent af regningen til førtidspension,  kontanthjælp og sygedagpenge, og den udgift forsvinder, når borgerne går på pension og i stedet får den statsbetalte folkepension. Dermed kan højere pensionsalder være et minus for kommuner med især mange førtidspensionister, fordi kommunen skal betale førtidspension i flere år.

NB-Økonomi har tidligere offentliggjort udvidet forsørgerbrøk, hvor vi så på antallet af børn, pensioniser og borgere på offentlig forsørgelsen i forhold borgere i den erhvervsaktive alder, som ikke er på offentlig forsørgelse.

Læs også:
Hver dansker i arbejde forsørger en person uden job

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her