KL-formand: Regeringen tvinger kommuner til at skære i velfærden

Del artiklen:
KL-formand Jacob Bundsgaard truer med at undsige regeringens velfærdsløfter, hvis ikke regeringen enten giver kommunerne flere penge eller tager medansvar for de hårde prioriteringer på socialområdet.
KL-formand Jacob Bundsgaard truer med at undsige regeringens velfærdsløfter, hvis ikke regeringen enten giver kommunerne flere penge eller tager medansvar for de hårde prioriteringer på socialområdet. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

KL-formand truer med offentligt at undsige regeringens velfærdsløfter til vælgerne, hvis regeringen hverken vil bevilge flere penge til socialområdet eller tage ansvar for kommunernes daglige “svære prioriteringer” på socialområdet .

Af Arne Ullum, [email protected]

Hvis finansminister Nicolai Wammen står fast på, at kommunerne i 2022 alene får penge til at sikre velfærd for flere børn og ældre, så kræver KL, at regeringen tager medansvar for, at kommunerne – i strid med regeringens løfter til vælgerne – må skære i velfærden på ældreplejen, folkeskolen og daginstitutionerne for at skaffe penge til de stigende udgifter på socialområdet.

Hvis regeringen hverken vil levere pengene eller tage medansvar for de nødvendige besparelser i kommunerne, så er KL-formand Jacob Bundsgaard klar til i fuld offentlighed at undsige regeringens velfærdsløfter til danskerne.

“Vi vil være nødt til at kalde det, som vi ser og fortælle meget tydeligt, hvad der er på spil her. Men det er meget tænkt eksempel. Jeg kan ikke forestille mig, at der er nogen, der vil fornægte virkeligheden og de ret barske prioriteringer, som der er nødt til at blive lavet, hvis der ikke kommer flere penge,” siger Jacob Bundsgaard. 
Bag de stilfærdige formuleringer gemmer sig en trussel fra KL om, at man direkte vil undsige regeringens løfter til vælgerne om bedre velfærd. Den trussel er særlig tung i et år med kommunevalg, hvor socialdemokratiske kandidater kan blive tvunget til enten at undsige deres egen regering på vælgermøderne eller at blive grillet for at udstede falske velfærdsløfter.

“Det er så vigtigt, at forventningerne og den måde man taler om tingene på hører hjemme i den virkelige verden. Det vi ønsker er en forbedring af kvaliteten, og det er det, vi har spillet ud med,” siger Bundsgaard med henvisning til KL’s treårige plan for et løft af socialområdet til fem milliarder kroner.

“Hvis man ikke er med på det, så er man også nødt til at tage ansvaret for, at så kan det ikke lade sig gøre at forbedre kvaliteten udover det, vi løbende gør, når vi prøver at blive dygtigere til at løse vores opgaver. Det skal regeringen sige meget tydeligt, at man står på mål for de meget svære prioriteringer, som kommunerne laver hver eneste dag på det her område. Også nogle af de prioriteringer, hvor vi siger, at det ville være helt rimeligt, hvis serviceniveauet var højere, men det er der ikke råd til, men det er sådan det er med de rammer vi i fælleskab har lagt.”

KL: Vi har taget to milliarder fra andre områder de seneste tre år

Substansen i konflikten er, at selvom kommunerne de seneste tre år har hævet budgetterne til det specialiserede socialområde med tre milliarder kroner, så har kommunerne fået hård kritik for at levere for dårlig service fra både ministre, socialordførere og patientorganisationer.

Selvom kommunerne i den samme periode har fået nogle af de bedste kommuneaftaler i mange år, så har kommunerne kun fået 1,2 milliarder kroner ekstra udover de penge, som skulle gå til at sikre uændret velfærd til de stigende antal børn og ældre.

“Det vil sige at vi har flyttet omkring to milliarder fra de andre store områder, ældre, børn og skole, for at kunne finansiere væksten på socialområdet. Og det kan vi jo ikke blive med,” siger Jacob Bundsgaard.

Vi har sparet på administrationen i mange år

Allerede ved kommuneaftalen sidste år accepterede kommunerne at finde besparelser på køb af eksterne konsulentydelser for samlet en milliard kroner frem til 2025, og heraf falder de 200 millioner kroner i 2022.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har allerede udtrykt ønske om, at der skrues op for konsulentbesparelserne, ligesom ministeren mener, at der kan findes penge ved kommunerne “bruger de penge man allerede får, bedre.” Det skal ifølge finansministeren sikre, at kommunerne kan levere bedre service på alle de store velfærdsområder.

Læs også:
Wammen: Kommuner skal se på, hvordan man bruger pengene bedre

“Vi kan ikke møde de forventninger ved at lave administrative besparelser, eller hvad man har forestillet sig. Det har vi gjort løbende hvert eneste år de seneste år, og derfor er det ikke en uudtømmelig kilde til velfærdsforbedringer – der er grænser for, hvor langt man kan gå ad den vej. Og den er ved at være nået,” siger Jacob Bundsgaard,

Han siger, at kommunerne derfor vil blive tvunget til at skære i velfærden på ældrepleje, skoler og børnepasning, hvis ministeren står fast på kun at dække det demografiske træk.

“Det der har været udmeldingen er, at vi kan få penge til demografien – og det er godt – men derudover skal vi så finde penge til velfærdsforbedringer i kommunerne ved og skære ned andre steder,” siger KL-formanden.

Han forventer, at kommunerne skal bruge omkring 6-700 millioner kroner ekstra på det specialiserede socialområde alene for at levere det nuværende og ofte kritiserede serviceniveau til et stigende antal borgere. Og det er en ekstraudgift, som kommunerne er forpligtet til at afholde.

Dækning af demografi alene fører til effektviseringer

Det er baggrunden for, at Jacob Bundsgaard tolker finansministerens udmelding om kun at dække demografien som et krav til kommunerne om at gennemføre store omprioriteringer. Og det strider ifølge Jacob Bundsgaard mod både regeringens og Folketingets ønsker om mere velfærd.

“Vi er jo meget optaget af, at der er sammenhæng mellem de forventninger man skaber og den økonomi og mulighed for at indfri forventningerne, der er til stede. Og da synes vi, at det er overraskende, at vi er blevet mødt med et krav om at lave meget store omprioriteringer i kommunernes økonomi, når de signaler, der bliver sendt, er at man vil have mere velfærd,” siger Bundsgaard.

Men ifølge KL’s oplevelse, så vil Folketinget ikke være tilfreds med, at kommunerne fastholder det nuværende serviceniveau på det specialiserede socialområde.

“Når man drøfter socialområdet på Christiansborg og når man kritiserer nogle af de beslutninger, der bliver truffet i kommunerne, så peger det alt sammen i retning af et løft i servicen. Når vi ser på de afgørelser, som staten laver i sit ankesystem, så kan vi også konstatere, at det driver udgifterne opad generelt. Hvis vi skal kunne følge med det uden at trække pengene ud af de andre store velfærdsområder, så er vi nødt til at have en drøftelse med regeringen om, hvordan vi løser det,” siger Bundsgaard.

Helt tilbage fra 2008 og frem til sidste år økonomiaftale har der løbende været aftaler om, at en række tiltag skulle gøre det nemmere for kommunerne at stoppe udgiftsvæksten.

“Men det har igen og igen vist sig, at det er der ikke flertal for i Folketinget – det er der ingen regeringer, der har kunne levere,” siger KL-formanden, som derfor ikke ser nogen alternativ til, at regeringen og KL sammen finder de penge, som kan finansiere socialområdet “uden at det underminerer de andre store velfærdsområder.”

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her