Regeringen vil give én mia. til flere idrætsfaciliteter i København og Frederiksberg

Del artiklen:
Fire ministre var på plads i Hafnia-Hallen i København onsdag for at præsentere regeringens udspil
Fire ministre var på plads i Hafnia-Hallen i København onsdag for at præsentere regeringens udspil "Tættere på – Grønne byer og en hovedstad i udvikling". En del af udspillet er, at København og Frederiksberg kommuner skal have en milliard kroner frem mod 2030 til at bygge flere idrætsfaciliteter. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Som en del af et nyt udspil vil regeringen afsætte én milliard kroner til at København og Frederiksberg kommuner kan bygge nye idrætsfaciliteter fra 2022 til 2030.

Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk

Regeringen vil afsætte én milliard kroner frem mod 2030 alene til København og Frederiksberg kommuner, som skal bruges på anlæg af idrætsfaciliteter.

Det fremgår af et udspil, som regeringen præsenterede i dag, onsdag på et pressemøde i Hafnia-Hallen i København. I udspillet “Tættere på – Grønne byer og en hovedstad i udvikling,” har regeringen i alt lagt op til 19 initiativer, som skal sikre grønnere byer og en hovedstad i udvikling.

Og en del af den udvikling, som regeringen ønsker i Hovedstaden er, at der skal være et “markant løft af idrætsfaciliteterne” i København og på Frederiksberg. Som det fremgår af regeringens udspil, er der 1.413 borgere pr. idrætsanlæg i Københavns Kommune og 1.180 borgere pr. idrætsanlæg i Frederiksberg Kommune. På landsplan er tallet 477.

Derfor vil staten finansiere et løft af anlægsmulighederne for de to hovedstadskommuner over en otte-årig periode fra 2022 til 2030, hvor regeringen vil afsætte i gennemsnit 125 millioner kroner om året, som udelukkende skal gå til anlæg af idrætsfaciliteter i de to kommuner.

“Det er vigtigt, at alle børn, unge og voksne har stærke fællesskaber og gode oplevelser uden for deres skole- eller arbejdsliv. Det kræver, at de fysiske rammer for at leve et aktivt liv er til stede. Og det er de i øjeblikket ikke i København og på Frederiksberg, hvor der er markant færre idrætsanlæg per indbygger end i resten af landet,” siger kulturminister Joy Mogensen (S).

Væsentligt løft af kommunernes udgifter

Pengene vil blive fordelt mellem de to kommuner efter indbyggertal, og det vil sige, at Frederiksberg Kommune får omtrent 14 procent af pengene, og Københavns Kommune får resten. Dermed får Frederiksberg Kommune omtrent 140 millioner kroner over otte år, mens Københavns Kommune får de resterende 840 millioner kroner.

Over en otte-årig periode svarer det for de to kommuner til, at man får 165 kroner per indbygger om året til anlæg af idrætsanlæg. I perioden 2017 til 2020 har Københavns Kommune haft gennemsnitlige årlige bruttoanlægsudgifter til idrætsanlæg på 205 kroner pr. indbygger, mens tallet i Frederiksberg Kommune har været 279 kroner pr. indbygger.

Men selvom regeringen finansierer de nye idrætsanlæg, så skal det være en lokal beslutning, hvordan pengene bruges. Det fastslår Joy Mogensen.

“Det bliver en lokal beslutning, hvordan det endeligt bliver, og det vi skaber her, det er rammerne for, hvordan man kan lave investeringerne,” siger hun.

Ifølge oplægget er der et finansieringsbehov svarende til de en milliard kroner, og dermed må det antages, at regeringen ikke blot vil løfte anlægsrammen for de to kommuner, men også tilføre den ekstra finansiering til hovedstadskommunerne over den otte-årige periode.

Det til trods for, at Københavns Kommune har landets markant højeste likviditet på hele 16,3 milliarder kroner, svarende til over 25.000 kroner per indbygger.

Læs også:
Sådan bliver 16,3 mia. til i 700 mio. i København

I en pressemeddelelse siger Københavns Kommunes overborgmester, Lars Weiss (S), at regeringens udspil er en “kæmpe gave” til Københavns Kommune.

“De sidste ti år har vi investeret massivt i idrætsfaciliteter, men der bliver stadig flere københavnere, og der er rift om idrætsfaciliteterne. Især børn og unge må vente længe. Det er rigtig ærgerligt – for idræt giver alle en unik mulighed for at blive en del af fællesskabet, uanset baggrund og sociale skel. Derfor er det en kæmpe gave, hvis vi kan få mulighed for at bygge flere idrætsfaciliteter. Det er der hårdt brug for,” siger Lars Weiss.

FAKTA: Regeringens initiativer til grønnere byer
Læs mere om udspillet, der både indeholder initiativer for grønne byer i hele landet og initiativer for hovedstaden, her:

Initiativer for grønne byer i hele Danmark:

* Miljøzonebyerne København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg får mulighed for at forbyde dieselpersonbiler uden partikelfiltre i miljøzoner.

* Bykommuner får mulighed for at oprette nulemissionszoner, som er forbeholdt blandt andet elkøretøjer.

* Kommuner får mulighed for at forbyde ældre brændeovne i områder med kollektiv varmeforsyning.

* Der oprettes et nationalt partnerskab for ren luft.

* Kommuner får mulighed for at øremærke grønne parkeringspladser til el- og delebiler.

* Kommuner får mulighed for at stille krav til ladeinfrastruktur.

* Kommuner får mulighed for at stille krav til kvaliteten af bynatur og stille minimumsprocent for begrønning af et område til brug for lokalplanlægning.

* Kommuner får nemmere ved at oprette flere byhaver.

* Der indføres et sprøjteforbud på visse offentlige og private arealer.

Initiativer for en hovedstad i udvikling:

* Der skal være markant flere idrætsfaciliteter i København og på Frederiksberg.

* Køge Bugt Strandpark skal moderniseres med inspiration fra blandt andet Amager Strandpark.

* Der skal etableres nye baser for det almene friluftsliv.

* Mindre luftforurening fra krydstogtskibe i Københavns Havn skal blandt andet sikres ved en fortsat afgiftsfritagelse på el til erhvervsskibe, som ligger ved kaj.

* Mere skov tæt på hovedstaden skal hjælpes på vej af statslig skovrejsning som supplement til eksisterende skovrejsning.

* Lynetteholm skal planlægges som en bæredygtig bydel med grønne områder.

* Regeringen ønsker en samlet plan for byomdannelse og erhvervsudvikling i hovedstadsområdet.

* Projekt Holmene skal give nye muligheder for lokalisering af produktionsvirksomheder og give plads til boligudvikling andre steder i hovedstadsområdet.

* Udvikling af Københavns Lufthavn i Kastrup ved ændring i udbygningsloven.

* Der skal være mere plads til erhverv i Tårnby og Dragør.

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet.

/ritzau/

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her