Hver dansker i arbejde forsørger en person uden job

Del artiklen:

For hver 100 danskere, der arbejder, er der 97,6 danskere som enten er pensionister, børn eller modtager offentlig forsørgelse. På tværs af kommunerne varierer antallet af personer, der skal forsørges pr. 100 personer i arbejde fra 58 til 169.

Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk

Når den gennemsnitlige dansker går på arbejde, skal personen både forsørge sig selv og en anden dansker, som enten er barn, pensionist eller modtager offentlig forsørgelse.

Det viser en ny analyse fra NB-Økonomi, hvor vi har udvidet den såkaldte forsørgerbrøk – som angiver antallet af 0-16-årige og 66,5+ årige pr. 100 17-66,5-årig – til også at inkludere antallet af 17-66,5-årige, der er fuldtidsmodtager af offentlig forsørgelse. Aldersopdelingen er valgt, fordi folkepensionsalderen i 2021 er 66,5 år.

Analysen viser, at der på Læsø, Langeland og Lolland er mellem 169 og 161 personer, der skal forsørges for hver 100 personer i job, mens det i Københavns Kommune blot er 58 personer, der skal forsørges for hver 100 personer i job. 

Dermed er der meget stor forskel mellem kommunerne på, hvor mange personer i arbejde, der er til at forsørge personer, der ikke er i arbejde.

I opgørelsen er SU-modtagere ikke medregnet som offentligt forsørgede. Det skyldes dels, at kommunen ikke afholder udgifterne til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser og heller ikke til selve SU-ydelsen, dels at det alt andet lige er positivt for en kommune at have en høj andel af personer, der er i gang med en uddannelse.

Forsørgerbrøken bliver lavere mod øst

Det overordnede geografiske billede er, at jo længere man kommer væk fra København og Aarhus, jo højere er den udvidede forsørgerbrøk. Kun Danmarks tredje- og fjerdestørste byer, Odense og Aalborg kommuner bryder for alvor tendensen.

Særligt Sydsjælland, øerne, Nordvestjylland og Sønderjylland er hårdt ramt af en meget høj andel af personer, der ikke er i arbejde. Dermed har kommunerne også lavere skatteindkomster, højere udgifter til overførsler samt højere udgifter til ældrepleje og en række andre centrale velfærdsområder.

Læs også:
Stigende forsørgerbyrde rammer yderkommuner hårdt

Dermed er billedet i høj grad det samme som når man ser på den normale forsørgerbrøk, altså uden offentligt forsørgede. Men med den udvidede forsørgerbrøk forstærkes det geografiske billede, fordi der generelt er en sammenhæng mellem, at de kommuner, der den laveste andel af personer i den arbejdsdygtige alder også har flest på offentlig forsørgelse.

Eksempelvis har Langeland Kommune en af landets laveste andele af personer i den arbejdsdygtige alder, og har samtidig en af de højeste andele af offentligt forsørgede i den arbejdsdygtige alder. Det samme gælder for eksempelvis Lolland Kommune og en lang række yderkommuner.

Det mønster brydes af en håndfuld nordsjællandske kommuner, der generelt har en høj andel af ældre, men til gengæld har en lav andel af offentligt forsørgede.

Fakta – Sådan har vi gjort:

For hver kommune har vi fundet antallet af 0-16-årige og antallet af 66+årige. Desuden har vi fundet antallet af 17-65-årige. For personer, der er 66 år, har vi taget halvdelen med i den ene gruppe og halvdelen med i den anden gruppe, så vi har skellet ved 66,5 år, som er folkepensionsalderen i 2021. Tallene er hentet for første kvartal 2021 fra Danmarks Statistiks FOLK1A.

Her har vi divideret antallet af 0-16 årige og 66,5+ årige med antallet af 17-66,5 årige for at finde hver kommunes forsørgerbrøk.

Herefter har vi fundet antallet af offentligt forsørgede under folkepensionsalderen fra Danmarks Statistiks AUK01. Her har vi taget et gennemsnit af 2019 for alle kommuner. 2019 er valgt, fordi vi på den måde renser for effekten af coronakrisen. I opgørelsen har vi inkluderet alle typer af fuldtidsydelser undtagen SU. Derefter har vi taget et gennemsnit af folketallet for 17-66,5-årige i hver kommune i 2019. 

Det gennemsnitlige antal offentligt forsørgede i 2019 har vi divideret med det gennemsnitlige folketal i 2019. Dermed har vi fundet andelen af offentligt forsørgede under folkepensionsalderen i 2019. 

Herefter har vi fundet antallet af 0-16 årige og 66,5+ årige plus andelen af offentligt forsørgede under folkepensionsalderen ganget med antallet af 17-66,5 årige, som vi har divideret med antallet af 17-66,5-årige minus andelen af offentligt forsørgede under folkepensionsalderen ganget med antallet af 17-66,5-årige.

Det giver os den udvidede forsørgerbrøk, som fremgår af kortet i artiklen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her