Alle undtagen byerne får mere udligning med ny befolkningsprognose

Del artiklen:
Den ændrede befolkningsfremskrivning er især godt nyt for mindre bykommuner og yderkommuner, viser en beregning foretaget af konsulentfirmaet Dataproces.
Den ændrede befolkningsfremskrivning er især godt nyt for mindre bykommuner og yderkommuner, viser en beregning foretaget af konsulentfirmaet Dataproces. - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Den nye befolkningsfremskrivning giver på både kort og lang sigt en samlet stigning i tilskud og udligning til alle kommunetyper pånær bykommuner.

Af Peter Risager, [email protected]

Når man alene kigger på resultatet af tilskud og udligning, så er den nye befolkningsfremskrivning godt nyt for alle kommunetyper undtagen byerne.

Det viser en analyse foretaget af udligningseksperterne i konsulentfirmaet Dataproces. Konsulentfirmaet har set på, hvordan den nye befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik, som blev offentliggjort torsdag, påvirker tilskud og udligning i de forskellige kommunetyper.

Befolkningsfremskrivningen der blev offentliggjort torsdag i sidste uge er den, som Indenrigsministeriet benytter til at beregne meddelelsen om tilskud og udligning for 2022.

Tallene viser, at ændringerne i befolkningsmønstret over det seneste år har betydet, at mindre bykommuner, mellemkommuner og yderkommuner i gennemsnit får en gevinst af øget tilskud og udligning pr. borger i både 2022 og på længere sigt, når man ser mod 2030.

Til gengæld er den samlede tilskud og udligning opgjort pr. borger for den gennemsnitlige bykommune stort set uændret i 2022, og giver et gennemsnitligt tab i forhold til den tidligere befolkningsprognose på 39 kroner pr. borger i 2030 i bykommunerne.

Mindre bykommuner vinder især

Ifølge beregningen fra Dataproces er det særligt de mindre bykommuner, der får en økonomisk gevinst i 2022 af den nye befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. 

I alt får de mindre bykommuner i gennemsnit 107 kroner ekstra per indbygger i tilskud og udligning i 2022 sammenlignet med den tidligere befolkningsfremskrivning fra 2020, som 2021-udligningen var baseret på. 

Mellemkommunerne har i gennemsnit en gevinst på 29 kroner pr. indbygger, og yderkommunerne har en gevinst på 16 kroner per indbygger. 

I 2030 er resultatet, at de mindre bykommuner har en gevinst på 58 kroner per indbygger, mellemkommunerne har en gevinst på 36 kroner per indbygger, og yderkommunerne har en gevinst på 87 kroner per indbygger. 

Ser man på de faktiske tal, og altså ikke sammenligner den nye befolkningsfremskrivning med den gamle befolkningsfremskrivning, så er udviklingen frem mod 2030, at både yderkommuner, mellemkommuner og bykommuner får mindre i tilskud og udligning pr. borger end i dag.

De mindre bykommuner kan til gengæld ifølge fremskrivningen fra Dataproces se frem til at få øget tilskud og udligning pr. indbygger i 2030 i forhold til i dag. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her