Minister i samråd om centralt element fra udligningsreformen

Del artiklen:
Venstres kommunalordfører Anni Matthiesen har kaldt indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) i samråd om sagen om betalingsfolketallet, som er en central del af den udligningsreform, der blev gennemført for et år siden.
Venstres kommunalordfører Anni Matthiesen har kaldt indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) i samråd om sagen om betalingsfolketallet, som er en central del af den udligningsreform, der blev gennemført for et år siden. - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Venstre kalder indenrigs- og boligminister i samråd fordi regeringen endnu ikke som lovet har leveret analyse om betalingskommunefolketallet

Af Peter Risager, [email protected]

Selvom det er over et år siden, at et bredt flertal i Folketinget indgik aftalen om en reform af den kommunale udligning, så er der et afgørende element, som endnu ikke er faldet på plads. Derfor har Venstres kommunalordfører Anni Matthiesen kaldt indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) i samråd.

Med reformen afskaffede man nemlig det såkaldte betalingskommunefolketal, som sikrede, at kommunerne fik udligning for de borgere, hvis service man betalte for, selvom de boede på eksempelvis en institution i en anden kommune.

Men efter blandt andet NB-Økonomi kunne dokumentere en række skævvridende økonomiske incitamenter ved at afskaffe betalingskommunefolketallet, så aftalte man, at man ville gennemføre en analyse af området med henblik på en mulig justering.

Læs også:
Nye forhandlinger om effekt af udligningsreform i efteråret

Efter analysen af mange omgange er blevet udskudt, er tålmodigheden ved at løbe fra en række af forligspartierne. Det har medført, at Anni Mathiesen nu har kaldt indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) i samråd om sagen, selvom hun selv er træt af, at det skal komme så vidt.

“Det er jo skørt, at man skal blive ved med at presse så meget på, og at jeg er nødt til at indkalde ham i samråd. Jeg synes jo det er mærkeligt, hvis man ikke har analysen klar,” siger Anni Matthiesen.

Men hun mener, at det er nødvendigt, for at få svaret på de centrale spørgsmål, der stadig ikke er kommet svar på.

“Hvorfor har vi ikke modtaget noget, hvorfor har han ikke inviteret aftalepartierne til møde? Nu er vi simpelthen nødt til at have en afklaring,” siger hun.

Konkret har hun stillet tre spørgsmål, som hun vil have ministeren til at tage stilling til. Spørgsmålene er, om ministeren vurderer, at afskaffelsen af betalingskommunefolketallet er uhensigtsmæssig, om ministeren vil redegøre for alternativer til omlægningen, og om ministeren vurderer, at Indenrigsministeriet kendte til uhensigtsmæssighederne i de økonomiske incitamenter ved indgåelse af udligningsreformen.

“Jeg er jo bekymret over, at jo længere tid der går, jo mere indordner kommunerne sig jo efter det der er vedtaget. Og vi har jo i betænkningsteksten forpligtet os til at ændre noget, såfremt der er risiko for, at borgerne får dårligere tilbud med den beslutning vi har taget. Så hvis vi skal ændre på noget, så skal vi jo gøre det hurtigst muligt,” siger Anni Matthiesen.

Koster flere hundrede tusind at anbringe i nabokommunen

Striden i sagen handler om, at man med udligningsreformen fra sidste år afskaffede det såkaldte betalingskommunefolketal. Folketallet betød konkret, at man fik udligning for de borgere hvis service man betalte for, og ikke kun de borgere, der havde bopæl i kommunen. Det ville sige, at hvis kommune A havde anbragt en borger i kommune B og betalte for anbringelsen, så var det kommune A, der modtog bloktilskud og udligning for den borger.

Afskaffelsen af betalingskommunefolketallet betyder, at det nu er kommune B, der modtager tilskud og udligning for borgeren, fordi man nu alene ser på bopælsfolketallet i udligningssystemet. 

Man foretog ændringen, fordi der ifølge Finansieringsudvalget, som er regeringens særlige vejledere om blandt andet kommunal udligning, var indbygget nogle uhensigtsmæssigheder i systemet, fordi det var kommunerne selv, der skulle holde styr på, hvilke borgere de skulle have udligningskroner for gennem den såkaldte kode-4 registrering.

Men i forhandlingerne udelod regeringen et centralt punkt fra Finansieringsudvalgets rapport, hvor de skrev, at: “Kommunernes incitamenter til oprettelse og anvendelse af sociale tilbud kan i den forbindelse også være relevant at tage i betragtning”. 

Læs også:
Udvalg blev ikke orienteret om vigtig anbefaling fra Finansieringsudvalg

NB-Økonomi viste i en række artikler mens forhandlingerne forløb, at en afskaffelse af betalingskommunefolketallet betød, at det kunne komme til at koste en kommune mellem 300.000 og 500.000 kroner at placere en borger i et tilbud i nabokommunen i stedet for et tilbud i egene kommune, fordi man ikke længere ville modtage udligning og tilskud for borgeren.

Læs også:
Udligningsreform: Nu kan det koste halv mio. kr. at anbringe borger udenfor kommunegrænse

Derfor er et bedre eller billigere tilbud i nabokommunen blevet dyrere at vælge for en kommune, fordi man også skal medregne de tabte udligningskroner. Derfor er det både den enkelte borger og den samlede samfundsøkonomi, der taber på omlægningen.

Efter de oplysninger medførte protester fra flere af forligspartierne, besluttede man i sidste øjeblik, da man vedtog reformen, at man i efteråret ville revidere omlægningen af folketallet med en omfattende analyse fra en arbejdsgruppe, der skulle undersøge kommunernes økonomiske incitamenter. Men analysen er blevet udskudt af flere omgange, og ligger stadig ikke klar på medlemmerne af Indenrigsudvalgets skriveborde.

Flertal tegner sig udenom regeringen

Derfor gik den umage alliance bestående af Kathrine Olldag (RV), Charlotte Broman Mølbæk (SF) og Anni Matthiesen (V), som alle var med i aftalen om udligningsreformen, i offensiven mod Kaare Dybvad for to måneder siden, fordi man ifølge Kathrine Olldag var “trætte af vente på de konstante udskydelser”.

Læs også:
Tre partier presser minister i sag om udligning

Koalitionen er bemærkelsesværdig, fordi det er forligspartierne på begge sider af regeringen, der slog sig sammen om at presse ministeren i sagen, og dermed kan det tyde på et flertal udenom regeringen til at lave en omlægning. 
 
De tre ordførere spurgte ind til de konkrete årsager til at foretage omlægningen, og hvordan den mellemkommunale registrering blev håndteret i praksis. 

Her var ministeren på tilbagetog, hvor han svarede, at “både bopælskommune og betalingskommune ved online opslag i CPR-systemet på en given person kunnet tilgå oplysning om evt. betalingskommuneforhold for denne person og på denne baggrund indgå i en dialog om korrektheden af registreringen med den anden kommune.”

Det svar var særligt interessant, fordi det viste, at argumentet om, at kommuner kunne optimere deres udligning gennem betalingskommunefolketallet ikke holder vand, fordi systemet i høj grad var selvkontrollerende. 
Alligevel er der stadig ikke sket noget i sagen, og analysen er stadig ikke klar, selvom Kaare Dybvad for godt en måned siden sagde, at analysearbejdet var “i en afsluttende fase”, og at den ville blive sendt til forligspartierne “snarest i dette forår”. Foråret udløber som bekendt om to uger, og derfor er Anni Matthiesens tålmodighed altså sluppet op.

Hun mener nemlig ikke, at en potentiel ændring kan nå at komme med i den meddelelse om tilskud og udligning for 2022, som sendes ud til kommunerne i slutningen af juni.

“Der tror jeg egentlig allerede tiden er gået. Men jeg har jo stadigvæk på min huskeblok, at  vi skal have den her dybdegående analyse, og det irriterer mig selvfølgelig, at jeg først skal rykke ved Astrid Krag og derefter Kaare Dybvad, og så har vi stadig ikke modtaget noget. Og det er jo derfor, jeg så er nødt at tage næste skridt og indkalde ministeren til samråd,” siger hun.

Det er endnu uvist, hvornår samrådet vil finde sted, men Anni Matthiesen har bedt om, at det bliver et åbent samråd. 

Fakta – Her er Anni Matthiesens samrådsspørgsmål til ministeren:

“Vurderer ministeren, at borgere med behov for specialiserede tilbud uden for egen kommunegrænse ikke bliver stillet dårligere ved afskaffelse af betalingskommunefolketallet, såfremt afskaffelse af betalingskommunefolketallet fastholdes?”

“Er ministeren af den opfattelse, at ministeriet ved indgåelse af den politiske aftale om udligningsreformen var bekendt med, at afskaffelsen af betalingskommunefolketallet giver kommunerne økonomiske incitamenter til at anvende velfærdstilbud inden for egen kommunegrænse frem for eventuelle mere specialiserede tilbud uden for kommunegrænsen?”

“Vil ministeren redegøre for, hvilke alternativer der er til at fastholde afskaffelsen af betalingskommunefolketallet – og hvilke overvejelser giver disse alternativer anledning til hos ministeren?”

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her