Upræcist skøn for udligningsfolketal flytter trecifret millionbeløb

Del artiklen:

Coronakrisen har gjort det sværere at forudsige befolkningens udvikling. Derfor har et upræcist folketal i den kommunale udligning for 2021 flyttet flere hundrede millioner.

Af Peter Risager, [email protected]

Kommuner, der pr. 1. januar i år havde et højere befolkningstal end Indenrigsministeriet havde forventet for et år siden, er blevet snydt for udligningskroner. Til gengæld har kommuner i den modsatte situation fået ‘for meget’ i udligning.

I alt har den effekt flyttet 160 millioner kroner mellem kommunerne i bloktilskud alene, og endnu mere, når man regner udligning med i billedet.

Det viser en beregning foretaget af NB-Økonomi, hvor vi har fordelt bloktilskuddet for 2021 mellem kommunerne på baggrund af henholdsvis folketallet i udligningen for 2021 og det faktiske folketal for 2021.

Derfor har det haft stor betydning for kommunernes økonomi, at coronakrisen har medført ændringer i flyttemønstre, dødstal samt udvandringer og især indvandringer, som er faldet markant. 

Konkret får kommunerne omtrent 15.000 kroner i bloktilskud per borger, og det vil sige, at hvis man har fået udligning for 1.000 borgere for mange, så har man isoleret set vundet 15 millioner kroner på Indenrigsministeriets skøn.

I den omvendte situation har kommunerne, som har haft et for lavt skøn for befolkningsudviklingen, tabt et tilsvarende beløb.

Den effekt har ramt hårdest pr. indbygger i Høje-Taastrup Kommune, hvor den faktiske befolkningsudvikling har givet kommunen 795 flere borgere, end man forudsatte i Indenrigsministeriets skøn for udligning 2021.

Dermed kunne kommunen have fået 12,5 millioner kroner mere i 2021, hvis udligningsfolketallet havde stemt overens med virkeligheden.

Omvendt kan Vallensbæk Kommune prise sig lykkelige over, at Indenrigsministeriet havde skønnet, at befolkningen ville udvikle sig positivt, selvom kommunen endte med at have et fald i antallet af borgere. Det betyder, at kommunen har fået 4,8 millioner kroner mere i bloktilskud, end hvis folketallet havde passet med det faktiske folketal.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Udligningseffekt spiller også ind

Det er ikke kun på bloktilskuddet, at befolkningstallet spiller en afgørende rolle. Ser man på udligningseffekten, er den også i høj grad afhængig af folketallet.

Her er effekten mere vanskelig at beregne for den enkelte kommune, men som udgangspunkt gælder det, at hvis man skal modtage penge fra udligningssystemet, så gælder det om at få udligningen beregnet med et så højt folketal som muligt, og hvis man skal aflevere penge, er effekten mere tvetydig.

Det betyder eksempelvis for Lolland Kommune, som modtager penge fra både udligning af beskatning og udligning af udgiftsbehov, at de har fået en betydelig gevinst i 2021 ved at Indenrigsministeriet har beregnet kommunens folketal til at være 293 personer højere i 2021 end det faktiske folketal.

Læs også:
Forstå på tre minutter: Derfor er folketallet afgørende for tilskud og udligning

Bruger man Indenrigs- og Boligministeriets beregner til brug for selvbudgettering, og alene ændrer på Lolland Kommunes folketal til det faktiske folketal pr. 1. januar 2021, så har Lolland Kommune en samlet gevinst i tilskud og udligning på 23 millioner kroner ved det folketal, som udligningen er beregnet på, i forhold til det faktiske folketal.

Omvendt har eksempelvis Lyngby-Taarbæk Kommune, som er nettobidragsyder til udligningssystemet, tabt 19,7 millioner kroner i alt på tilskud og udligning ved at deres beregnede folketal er 335 personer lavere end det faktiske folketal.

Her udgør udligningseffekten dog en mindre andel end den eksempelvis gør for Lolland Kommune, fordi Lyngby-Taarbæk til gengæld ville skulle aflevere mere til udligning af udgiftsbehov med et højere folketal.

Så selvom det præcise beløb er svært at beregne, så er facit, at udligningseffekten har flyttet væsentligt mere end de 160 millioner kroner, som er blevet flyttet i bloktilskud, og det er altså et stort trecifret millionbeløb, som er blevet flyttet til kommunerne med de kunstigt høje folketal fra kommunerne med de kunstigt lave folketal.

Justeres med ny befolkningsfremskrivning

Men selvom flere kommuner på grund af nogle uforudsigelige befolkningsmønstre i 2020 har fået for meget eller for lidt i udligning, så er glæden eller skuffelsen kortvarig.

I den nye befolkningsfremskrivning, som Danmarks Statistik offentliggør den 20. maj, vil man tage højde for de faktiske ændringer i befolkningen, og tage udgangspunkt i de faktiske tal for 2021, når man laver fremskrivningen. Med undtagelse af nogle meget små korrektioner, er Indenrigsministeriets tal baseret på tallene fra Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning.

Det betyder, at eksempelvis kommuner som Høje-Taastrup og Aalborg vil få deres befolkningstal opjusteret, og kan dermed se frem til en betydelig udligningsgevinst i 2022 i forhold til 2021, når man alene kigger på effekten af det ændrede folketal. Til gengæld kan eksempelvis kommuner som Lolland, Vallensbæk og Københavns Kommune se frem til et tab i udligningen på grund af et lavere udgangspunkt for folketallet.

Her vil nogle kommuner dog delvist få opvejet den effekt af, at de får flere penge fra kriteriet om faldende folketal. 

Læs også:
35 kommuner får 1,6 milliarder kroner fra faldende folketal i 2022

Ikke desto mindre kan økonomiafdelingerne i landets kommuner godt begynde at finde den store regnemaskine frem, når befolkningsfremskrivningen offentliggøres den 20. maj for at se, om man får mere eller mindre i udligning fra det nye skøn for folketallet pr. 1. januar 2022.

Fakta – Sådan har vi gjort:

Med udgangspunkt i Indenrigs- og Boligministeriets Meddelelse om Tilskud og Udligning, har vi fundet det skønnede folketal for 2021 og den dertilhørende bloktilskudsnøgle. Her har vi fordelt det ordinære bloktilskud på 87,3 milliarder kroner mellem kommunerne med udgangspunkt i den officielle bloktilskudsnøgle. 

Dernæst har vi fundet kommunernes faktiske folketal pr. 1. januar 2021 og udregnet en ny bloktilskudsnøgle ved at finde hver kommunes andel af det samlede folketal. Herefter har vi fordelt det ordinære bloktilskud efter den nye bloktilskudsnøgle. 

Til sidst har vi fundet forskellen på de to tal opgjort i folketal, mio. kr. og kroner per indbygger. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her