Kommuner har større fokus på at få handicappede i arbejde

Del artiklen:
Kurt Holm-Nielsen, netværkschef i Dansk Handicap Forbund.
Kurt Holm-Nielsen, netværkschef i Dansk Handicap Forbund. - Foto: Laura Hansen, Dansk Handicap Forbund

Dansk Handicap Forbund samarbejder med 16 kommuner om en kulturændring, der skal få flere mennesker med handicap i job. Mød netværkschef Kurt Holm-Nielsen og to af kommunerne.

Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-medier.dk

Et paradigmeskifte, kalder Kurt Holm-Nielsen det, der skete i 2018. Da besluttede den tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) at gøre det til et ministermål, at flere personer med handicap skal i arbejde. Siden da er flere og flere kommuner gået i gang med at omsætte målet til praksis, og endnu flere er på vej, for også den nuværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har taget handicappedes beskæftigelse med i sine ministermål.

Netværkschefen i Dansk Handicap Forbund samarbejder for tiden med jobcentre i 16 kommuner. To af dem er Varde og Køge. Jobcentrene bestemmer selv, hvor meget samarbejdet skal omfatte. 

Den første opgave er at finde ud af hvilke ledige, der har et handicap. Det skal forstås bredt som en funktionsnedsættelse, der kan stå i vejen for at få nogle bestemte job.

“I Varde italesætter vi det, og ved at gøre det, flytter vi folks opmærksomhed hen på de målgrupper, for eksempel om at for en kørestolsbruger kan det godt i ét job være et handicap at sidde i en kørestol, mens det i et andet ikke er det,” fortæller Kurt Holm-Nielsen mandag, hvor han netop har haft telefonmøder med ledere i jobcentret i Varde.

Samarbejdet med jobcentret i Køge går mere i detaljen med screening af borgere, udvikling af medarbejdere og en metodeudvikling, der minder om de, jobcentret i Randers fortalte om for nylig i NB-Beskæftigelse.
 

Læs også:
Jobcenter har succes med at screene ledige for handicap og få dem i job

Driller og forstyrrer

Varde jobcenter indledte samarbejdet med Dansk Handicap Forbund lige før coronakrisen, fortæller souschef Signe Aaskov Kold.

Alle medarbejdere i jobcentret er inddelt i grupper, der har tre gange tre kvarters sparring med Kurt Holm-Nielsen. I hver grupper er der udpeget en handicapambassadør.

“De arbejder med de handicapkompenserende ordninger og med at spotte de borgere, der måske ikke selv er klar over, at de har et handicap,” fortæller Signe Aaskov Kold.

“Kurt er eminent til at lirke og være drilagtig, og vi har godt af at få nogle forstyrrelser,” siger hun. 

Drillerierne kan være helt nysgerrige spørgsmål til sagsbehandlerne, der altid stilles med et smil, fortæller Kurt Holm-Nielsen.

For eksempel kom et hold medarbejdere i en websparring for nylig ind på virksomhedssamarbejde, hvor de blandt andet talte om, hvornår de laver opfølgning i forhold til unge i virksomhedspraktik.

“De fortalte, at de har opfølgning efter fire uger. Jeg spurgte, hvornår problemerne opstår, og det var allerede i uge ét. Og her får vi så en snak om det er muligt at rykke opfølgningen til tidligere end efter fire uger – og hvilke love og regler, der kan spænde ben.”

“Jeg udfordrer dem i den der normale, lidt firkantede tankegang og prøver virkelig at provokere dem. Det sker selvfølgelig med et grin,” fortæller Kurt Holm-Nielsen.

Forud for websparringen med medarbejderne i jobcentret i Varde var der workshops for nøglepersoner og temamøder med ledere og politikerne. Varde har siden 2018 fokuseret på at få flere handicappede i beskæftigelse.

Det udvidede handicapbegreb

For arbejdsmarkedschef i Køge, Bjarne Andersen, har samarbejdet med Dansk Handicap Forbund været en øjenåbner. Han nævner som eksempel, at paraplyorganisationen Danske Handicaporganisationer har 35 medlemsorganisationer. De repræsenterer mennesker med så forskellige handicap som ADHD, blindhed, epilepsi, muskelsvind og meget mere. 

“Det er alle dem, man skal ramme, når man som medarbejder skal vurdere, om der kan være et handicap,” siger Bjarne Andersen.

“Det vigtige er at tænke på, hvad der gør borgeren i stand til at løse et bestemt job. Hvis nu man før havde sagt ordblind til mig, havde jeg tænkt, at så skal de bare på et ordblindekursus, og så kører det nok. Men vi kan få mange flere i beskæftigelse, hvis de får støtte. En personlig assistent er jo fantastisk. Der er også en socialrådgiver, der har fået en til at skrive for sig, og hun fik så mulighed for fastholdelse.  Det er det der med at få et blik for at tænke lidt kreativt om, hvad der skal til.”

“Det giver anledning til nogle rigtig gode diskussioner. Og Kurt er god til at holde oplæg for medarbejderne, fordi han selv er kraftigt ordblind, så han har altid en personlig assistent med. Han var en supergod bygningsmaler, selvom han var ordblind. I det job var han ikke handicappet. Men da han skulle være konsulent, så var det pludselig et handicap at være ordblind,” fortæller arbejdsmarkedschefen i Køge.

Læs Kurt Holm-Nielsens egen beretning om, hvordan han hans ordblindhed er et handicap. Det fortæller han om sidst i artiklen.

En investering

Bjarne Andersen peger på, at indsatsen kan blive dyr for kommunen, især for de personlige hjælpemidler. Han nævner som eksempel, at et it-system med talegenkendelse ikke blot er et engangsindkøb. 

“Softwaren opdateres hele tiden, og det kan hurtigt blive dyrt.” 

Derfor skal der en politisk prioritering til i de kommuner, der vil lave en særlig indsats for personer med handicap. Både Varde, Køge og Randers får tilskud udefra til indsatsen. Varde har fået midler fra forskellige fonde siden 2018. Randers har blandt andet fået midler fra EU’s Socialfond til arbejdet, og i Køge har kommunen fået en bevilling fra et lokalt arbejdsmarkedsråd, der blandt andet besår af arbejdsmarkedets parter og handicaporganisationer. 

“Meget af det, vi laver, ligger uden for lovgivningen, og arbejdsmarkedscheferne skal have politiske opbakning for at kunne gøre det,” siger Kurt Holm-Nielsen.
 
“Det er en investering, hvor kommunen enten selv skal betale, eller der skal en masse projekter til, hvis der skal være ekstern finansiering. Det tager jo rigtig lang tid at lave en kulturændring i et jobcenter. Det er ikke bare overstået ved en kompetencedag med et oplæg.” 

Tre store ønsker ved opstart

En af betingelserne for, at Dansk Handicap Forbund begynder et samarbejde med en kommune, er netop, at ledelsen i forvaltningen engagerer sig i den kulturændring, der skal ske. Kurt Holm-Nielsen vil ikke kalde det ‘krav’, men siger, der er ‘tre store ønsker’ til jobcentrene. 

“Der skal være sparring med ledelsen hver tredje måned, for hvis der ikke er opbakning fra toppen, hjælper det ikke. Vi vil også gerne have, at bevillingskompetencen til hjælpemidler skal fordeles på flere hænder, og at de skal kunne skaffes inden for 72 timer.”

Personer med et handicap, der kommer i job, har ifølge loven om handicapkompenserede hjælpemidler ret til at få et tilsagn om et hjælpemiddel inden for fire uger efter en ansættelse. Det er alt for lang tid, mener Dansk Handicap Forbund. 

En årsag til forsinkelse af hjælpemidler er i mange kommuner, at de ofte kun er én medarbejder, der bevilger dem. Det er for følsomt et system, der kan give problemer i forhold til jobskifte, ferie og sygdom, og derfor er det vigtigt, at flere har bevillingskompetence, lyder det fra Kurt Holm-Nielsen. 

Da handicappet blev et problem for et job

Mange af de ledige ved ikke selv, at de har et handicap, – eller en funktionsnedsættelse, som Kurt Holm-Nielsen helst vil kalde det for at undgå stigmatisering. Han kender det fra sig selv, og han bruger sin egen historie til at fortælle noget om, hvordan en funktionsnedsættelse i nogle tilfælde kan være et handicap i forhold til et job og i andre slet ikke. 

“Jeg blev uddannet bygningsmaler, fordi mine forældre skammede sig over mig. De mente, jeg var lettere evnesvag, fordi jeg havde svært ved at klare mig i skolen. Jeg er stærkt ordblind og kan læse, men jeg kan ikke lydstave.”

At han var ordblind, fandt Kurt Holm-Nielsen dog først ud af, da han var over 50. I 2013 fik han nemlig et job, hvor han ikke længere kunne skjule det. 

“Jeg vidste godt, at jeg ikke kunne stave, men jeg vidste ikke, at jeg var ordblind.” 

Han var i mange år selvstændig erhvervsdrivende bygningsmaler og kompenserede for ikke at kunne stave. 

“Når jeg var til møder i hovedbestyrelsen for Danske Malermestre og siden var med til at danne arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri, brugte jeg den undskyldning for ikke at gå til tavlen eller whiteboardet, at der ikke var nogen, der kunne læse, hvad jeg skrev. Jeg brugte min hustru og medarbejderne på kontoret til at rette de ting, jeg skrev. Så jeg har også betalt mig ud af det.” 

Senere fik Kurt Holm-Nielsen job som konsulent, og så gik den ikke længere. Chefen spurgte til det, han ikke kunne, og efter en afklaring fandt han ud af, at han var stærkt ordblind. Derefter fik han adgang til særlige it-værktøjer og til at få personlig assistance efter loven om handikapkompenserende ordninger. 

“Jeg bruger mig selv for at forklare, at jeg som bygningsmaler ikke havde et handicap, fordi jeg kunne passe mit job, selvom jeg var stærkt ordblind. Men da jeg blev konsulent og skulle skrive en masse, så havde jeg et handicap.” 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her