Tidligere chef: København giver et fejlagtigt billede af likviditeten

Del artiklen:
Der har været voldsomme protester mod byggeriet på den del af Amager Fælled, som hedder lossepladsgrunden eller lærkesletten, alt efter hvem man spørger. Men diskussionen foregår på et fejlagtigt økonomisk grundlag, mener tidligere chef i Københavns Kommune.
Der har været voldsomme protester mod byggeriet på den del af Amager Fælled, som hedder lossepladsgrunden eller lærkesletten, alt efter hvem man spørger. Men diskussionen foregår på et fejlagtigt økonomisk grundlag, mener tidligere chef i Københavns Kommune. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En tidligere chef i Københavns Kommune, som nu sidder i borgerrepræsentationen, rejser tvivl ved Københavns Kommunes metode til at opgøre likviditeten.

Af Peter Risager, [email protected]

Københavns Kommune bruger et særligt budgettrick til at skjule kommunens store kassebeholdning for at undgå en politisk debat om, hvordan pengene kunne bruges til at opfylde de forskellige partiers politiske ønsker til eksempelvis skattelettelser eller stop for byggeri på to omdiskuterede byggegrunde på Amager Fælled og Stejlepladsen i Sydhavnen.

Det siger en tidligere chef i Københavns Kommune, og nuværende medlem af borgerrepræsentationen for Alternativet, Kim Hjerrild, til NB-Økonomi.

Kim Herrild mener, at det udgør et “demokratisk problem”, at Københavns Kommune giver borgere og politikere et falsk billede af kommunens likviditet.

Dermed bliver det ifølge Hjerrild svært for politikere og borgere at gennemskue, hvor stor en del af Københavns Kommunes stigende likviditet, man faktisk kan råde over, og hvor meget der er låst fast til anlægsprojekter, som faktisk kan realiseres.

“Derfor kan vi ikke have en demokratisk diskussion om, hvordan vi bedst muligt bruger den stigende likviditet, og mange borgere går rundt med en fejlagtig opfattelse af, at pengene i kassen er brugt,” siger Kim Hjerrild til NB-Økonomi.

Der er altid 700 millioner i kassen

Baggrunden for kritikken er, at Københavns Kommune opgør likviditeten på to måder. Først opgør man likviditeten efter Indenrigs- og Boligministeriets opgørelsesmetode, som er likviditeten efter kassekreditreglen. Den er ifølge seneste opgørelse på 16,3 milliarder kroner i udgangen af 2020.

Men udover den opgørelse, så opererer Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune med et begreb, de kalder den “reelle kasse”, som ifølge kommunen er “udtryk for den kassebeholdning, der endnu ikke er disponeret, når der tages højde for allerede vedtagne beslutninger”.

Den udgør ifølge Økonomiforvaltningen i alt 2,2 milliarder kroner, hvoraf 1,5 milliarder kroner allerede er disponeret, og derfor har Københavns Kommune ifølge økonomiforvaltningen blot 700 millioner kroner i den reelle kasse, som også er den nedre grænse for kommunens likviditet.

Læs også:
Sådan opgøres likviditeten i Københavns Kommune

Derfor kan man ifølge Økonomiforvaltningen ikke bruge penge på skattenedsættelser eller finansielle overførsler, fordi det i deres logik vil gå ud over de vedtagne anlægsprojekter.

Diskussionen skal åbnes

Men det passer simpelthen ikke, mener Kim Hjerrild, som henviser til, at kommunens begrænsninger på anlægsudgifter kommer fra anlægsrammen og ikke en manglende finansiering.

Finansieringen er der styr på, mener han, fordi Københavns Kommune har et “strukturelt driftsoverskud”, hvor man de seneste mange år har haft pæne milliardoverskud efter anlægsudgifterne er dækket, hvilket blot har skubbet yderligere til den stigende likviditet.

Derfor mener han ikke, det er rigtigt, at man har disponeret de 23,8 milliarder kroner, som man har afsat til anlægsprojekter frem til 2032. Hjerrilds argument er, at kommunen er begrænset af anlægsloftet, og samtidig har en finansiering, der er højere end udgifterne.

Ifølge Kim Hjerrild er både borgere og politikere i kommunen blevet ført bag lyset af det tal, som kommunen opgør som den såkaldte “reelle kasse”.

“Vi bliver nødt til at have mere åbenhed og transparens om likviditeten, fordi det jo er københavnernes penge, som bare hober sig op som død kapital. Københavnerne og de folkevalgte skal altså kunne have en åben diskussion om, hvordan de her penge skal bruges, og det kan man jo ikke, hvis man bare får at vide, at pengene er afsat,” siger han.

Bevar Amager Fælled eller giv skattelettelser

Normalt er der to måder, hvorpå en kommune kan nedbringe sin likviditet, uden at overskride service- eller anlægsrammen. Enten kan man give skattelettelser ved at nedsætte kommuneskatten eller dækningsafgiften, eller også kan man betale af på sin gæld.

Men i Københavns Kommune har man også mulighed for at betale af på gælden i kommunens byudviklingsselskab, By & Havn, som er ejet 95 procent af Københavns Kommune. Her har man blandt andet en gæld på 1,6 milliarder kroner, som man forventer at kunne fjerne ved at sælge de omdiskuterede byggegrunde på Amager Fælled og Stejlepladsen i Sydhavnen.

Derfor mener Kim Hjerrild, at man burde bruge 1,6 milliarder kroner af likviditeten til at undgå byggeri på Stejlepladsen i Sydhavnen og på Amager Fælled. Men i første omgang mener han, at borgerne skal vide, at man har den mulighed, fordi man så kan diskutere sagen på et sagligt grundlag.

Han understreger samtidig, at han ikke går ind for skattelettelser, men at han hellere ser skattelettelser, end at ophobningen af likviditeten bare fortsætter ufortrødent. 

“I første omgang handler det her om, at københavnerne skal vide, at de her muligheder findes. Hvis borgerne så vil have skattelettelser, så gør vi det, og hvis de vil undgå byggeriet på Amager Fælled og Stejlepladsen, så skal vi selvfølgelig gøre det. Men som landet ligger nu, har vi ikke mulighed for at tage den diskussion,” siger Kim Hjerrild. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her