Peter Hummelgaard vil ikke love forlig om nyt kontanthjælpssystem

Del artiklen:
Den 1. maj holdt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) tale hos 3F i Kastrup. Samme dag gav han interview til Jyllands-Posten, hvor han nedtonede forventningerne til et nyt kontanthjælpssystem.
Den 1. maj holdt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) tale hos 3F i Kastrup. Samme dag gav han interview til Jyllands-Posten, hvor han nedtonede forventningerne til et nyt kontanthjælpssystem. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Ledige og jobcentre skal ikke regne med, at der snart kommer et nyt kontanthjælpssystem. Sådan må man forstå beskæftigelsesministerens udtalelser i interview med Jyllands-Posten lørdag.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Forud for de længe ventede anbefalinger fra ydelseskommissionen til et nyt kontanthjælpssystem gik beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i Jyllands-Posten med en besked om, at det slet ikke er sikkert, der kommer et forlig.

I interviewet sagde ministeren blandt andet, at det ikke ligesom Arne-pensionen var nogen ‘bunden opgave’ at indgå et forlig. Han sagde også, at det ikke er noget ‘prestigeprojekt,’ og at regeringen ikke vil bruge ‘al politisk kapital’ på et forlig, ligesom den heller ikke vil gå til valg på det.

Længere ned kan en minister næsten ikke tale anbefalingerne fra en kommission, den selv har nedsat, kort før de udkommer.

En arbejdsmarkedsforsker vurderer i NB-Beskæftigelse, at regeringen går i Jyllands-Posten for at skabe politisk manøvrerum. For Peter Hummelgaard siger også i interviewet, at han gerne vil lave et forlig med et bredt flertal i Folketinget.

Om det kan lade sig gøre at indfri støttepartiernes forskellige forventninger om at gøre op med ‘børnefattigdom’ og samtidig sikre den borgerlige oppositions ønske om at fastholde kontanthjælpsloftet, er nu ikke længere vigtigt for regeringen, må man forstå.

Spørgsmålet er, hvor vigtigt det er for støttepartierne. Kun Enhedslistens Victoria Velásquez er tæt på at gøre det til en betingelse for støtten til regeringen.

“Det er højt prioriteret i forståelsespapiret, der er grundlaget for, at regeringen sidder, hvor den sidder. Derfor regner jeg med, at den tager opgaven på sig. Ellers vil vi stå i en ny situation,” siger hun til Jyllands-Posten.

Karsten Hønge (SF) siger til Ritzau:

“Jeg har ikke grund til at tro andet, end at socialdemokraterne står ved vores forståelsespapir, og deri står der, at vi skal af med kontanthjælpsloftet.”

Den radikale beskæftigelsesordfører Samira Nawa siger til Jylllands-Posten:

“Det er en bunden opgave at få skabt et større rådighedsbeløb for børnefamilier med de dårligste økonomier.”

Ydelseskommissionen fremlægger sine anbefalinger i slutningen af maj, oplyser Beskæftigelsesministeriet på sin hjemmeside. (Tilføjet 5. maj kl. 11:20)

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her