Muskelsvindfond: Nu er der momentum for bedre hjælp til handicappede

Del artiklen:

Presset for bedre hjælp til handicappede har skabt et momentum, som får handicaporganisation til at tro på forbedringer allerede i 2021.

Af Arne Ullum, [email protected]

Der er momentum for flere penge og bedre hjælp til handicappede med effekt allerede i 2021, mener Muskelsvindfonden. Det skyldes, at regeringen, en bred vifte af socialordførere, borgerinitiativet En million Stemmer og senest KL har sat bedre hjælp til handicappede på dagsordenen.

“Vi er begejstrede for det momentum vi ser nu, som vi forventer vil sikre fremskridt allerede i 2021,” siger Thomas Krog, politisk chef i Muskelsvindfonden. “Men vi jubler ikke over momentum alene, vi skal se konkrete beslutninger.”

I Muskelsvindfondens verdensbillede er det forkert at tale om mulige forbedringer, fordi der reelt er tale om en genopretning efter mange år med nedskæringer.

“Fra 2008 og ti år frem faldt forbruget på det specialiserede socialområde, og de seneste års stigninger er alene udtryk for opdrift på grund af demografi og flere borgere med handicap. Men hvis man ser på hjælpen til den enkelte, så er der skåret og skåret,” siger Thomas Krog.

Han nævner 27 årige Mohammad, der har været omtalt i medierne, fordi han blev nægtet en BPA-ordning, selvom han er bundet til sin kørestol på grund af muskelsvind.

“Det er åbenlyst, at Mohammad havde fået en BPA-ordning (fast hjælper red.) for seks-otte år siden,” siger Thomas Krog. “Vi kan sagtens dokumentere den udvikling. Ankestyrelsen har ændret praksis og vendt bevisbyrden om. Tidligere var det kommunen, som i afgørelsen skulle bevise, at folk kunne klare sig med hjemmehjælp og ledsageordning. Nu hedder det i afgørelserne, at der ikke er noget som beviser, at det ikke kan lade sig gøre.”

Handicappede kan ikke vinde i konkurrence med store velfærdsområder

Handicapområdet har haft en central plads i de seneste års økonomiaftaler, fordi kommunerne i de seneste år har oplevet et udgiftspres.

I økonomiaftalen for 2018 (indgået mellem KL og den daværende VLAK-regering i forsommeren 2018) var der eksplicit en aftale om, at problemet skulle løses gennem et strammere visitering, mens aftalen for 2019 (indgået med den nye S-regering i september 2019) havde fokus på at løse udgiftspresset gennem udvikling.

Læs også:
Forebyggelse skal standse væksten i udgifter til det specialiserede område

Ifølge Thomas Krog har kommunerne ikke fået målrettede penge til at rette op på området, fordi pengene primært er givet som kompensation for det demografiske pres og til et mere generelt løft af velfærden.

“Der er ikke givet penge specifikt til handicapområdet. De penge, der er generelt er givet, bliver brugt på langt større velfærdsområder som ældrepleje, folkeskolen og daginstitutioner. Der vil handicapområdet aldrig kunne vinde- heller ikke i kommunalvalgkampen til efteråret. Man kan ikke få en politiker valgt ved at sige, at man skal bruge penge på de der 47 mennesker med handicap i kommunen, og så skal vi øvrigt have færre ansatte på plejecentrene og flere elever i 0-klasserne,” siger han.

Tør ikke give bud på udgiften

Kommunernes Landsforening skønner, at der skal bruges et milliardbeløb, hvis man skal indfri de forventninger, som ikke mindst socialminister Astrid Krag (S) og en række socialordfører i Folketinget har skabt om bedre hjælp til handicappede.

Læs også:
KL fremlægger milliardplan for bedre hjælp til handicappede

Men ifølge Thomas Krog er det vanskeligt at sætte beløb på, fordi det kommer an på, om man regner en genopretning af besparelserne på den enkelte handicappedes service med eller ej.

“Jeg forstår godt, at det er dyrt at rette op på de nedskæringer, som er sket over mange år. Men kan man som kommune bare skære ned år efter år og så bagefter kræve ekstra finansiering til at rette op igen?” spørger Thomas Krog.

Tror ikke på løsning i økonomiforhandlinger

Selvom KL har en stor handicapplan med til økonomiforhandlingerne med regeringen, så tvivler Muskelsvindfonden på en løsning i økonomiaftalen.

“Jeg glæder mig over, at KL sætter handicapområdet øverst på dagsordenen – det siger lidt om det momentum, som der er. Men jeg tænker ikke, at det er KL’s plan, der skal løse det her. Der er brug for en samlet retssikkerhedsplan fra Folketinget, og at der kommer nogle konkrete elementer på i forbindelse med en finanslov. Helt ærligt, så er det ikke tilliden til KL der står stærkest, når det gælder om at beskytte mennesker med handicap,” siger Thomas Krog.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her