Analyse: Handicappede har sprængt fælles forståelse mellem KL og regeringen

Del artiklen:
Forholdet mellem kommunerne og regeringen er historisk dårligt. Nu er det op til Jacob Bundsgaard og Nicolai Wammen at få genskabt den fælles forståelse om at beskytte de offentlige kasser, skriver chefredaktør Arne Ullum i denne analyse.
Forholdet mellem kommunerne og regeringen er historisk dårligt. Nu er det op til Jacob Bundsgaard og Nicolai Wammen at få genskabt den fælles forståelse om at beskytte de offentlige kasser, skriver chefredaktør Arne Ullum i denne analyse. - Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

KL vil udstille regeringens løfter til handicappede som utroværdige. Dermed er mange års fælles forståelse mellem KL og regeringen sprængt, skriver chefredaktør for NB-Medier, Arne Ullum, i denne analyse.

Af Arne Ullum, [email protected]

Når Folketinget her sent i eftermiddag eller i aften tirsdag skal diskutere et forslag fra borgerinitiativet Enmillionstemmer om at fjerne handicapområdet fra kommunerne, så er det ikke helt så triviel en sag, som det normalt ville være.

For selvom forslaget næppe har en jordisk chance for at blive vedtaget, så kommer det samtidig med et markant sammenbrud i forståelsen mellem kommunerne og regeringen om at holde udgifterne til det såkaldte specialiserede socialområde i relativ ro.

Forståelsen har været båret af, at både kommunerne og den til enhver tid siddende regering har haft en gensidig interesse i at holde udgifterne på de store velfærdsområder i relativ ro for at beskytte det økonomiske råderum.

I praksis har forståelsen betydet, at begge parter har udvist en delikat balancegang i angrebene på modparten.

Den siddende regeringen har nok udfordret kommunernes effektivitet, og hele tiden peget på, at man godt kunne gøre det lidt bedre. Og den siddende regering har også haft et vist frirum til at fremstille relativt små forbedringer af den kommunale økonomi som velfærdsløft eller at fremstille nedskæringer som uændret service.

Men skiftende ministre har altid være påpasselige med ikke at ‘hænge kommunerne til tørre’, når de gennemførte de effektiviseringer, som regeringen godt har vidst, var nødvendige.

Modsat har kommunerne nok påpeget, at udviklingen i de kommunale serviceudgifter var for lav til at sikre helt den udvikling i velfærden, som borgerne og regeringen ønskede. Men skiftende KL-formænd har altid været påpasselige med ikke at fremstille de skiftende regeringer som direkte utroværdige.

Fælles forståelse blev udfordret af nye S-regering

Forståelsen har været båret af det enkle forhold, at begge parter havde en interesse i at bygge en forsvarsmur rundt om de offentlige pengekasser.

Efter indførelsen af budgetloven i 2012 har det været et fælles eksistensvilkår, at en kraftig udgiftsvækst på et område skulle finansieres af besparelser på andre områder. Derfor havde kommunerne og regeringen en fælles interesse i at undgå, at der pludseligt blevet slået hul i muren på et enkelt område. For så vidste både kommunerne og regeringen, at de selv skulle ud og finde besparelser på andre områder.

Det er også baggrunden for, at Socialdemokratiet mildt sagt har været tøvende over for snak om minimumsnormeringer i både børneinstitutioner og ældrepleje.

Den fælles forståelse fungerede fint både under Helle Thorning-Schmidts og Lars Løkke Rasmussens regeringer, som begge holdt kommunerne i en stram økonomisk snor og krævede massive effektiviseringer i kommunerne, for at skabe plads i det økonomiske råderum til andre initiativer.

Men allerede efter indgåelsen af økonomiaftalen for 2020 med den nye S-regering stod det på pressemødet i september 2019 klart, at den fælles forståelse mellem regeringen og KL var udfordret.

Den bagvedliggende årsag var, at den nye socialdemokratiske regering var kommet til magten efter en valgkamp, hvor en velfærdskonkurrence mellem Venstre og Socialdemokratiet endte med meget markante – og i manges øjne urealistiske – valgløfter på velfærden.

Krags tale udløse raseri blandt borgmestre

Det betød, at både finansminister Nicolai Wammen (S) og især daværende social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) strammede velfærdseffekten af den ellers relativ favorable kommuneaftale for 2020 så meget, at deres partifælle KL-formand Jacob Bundsgaard reelt dementerede de to ministres udlægning på pressemødet efter aftalen.

Helt galt gik det, da Astrid Krag mødte op på KØF, det kommunaløkonomiske topmøde, i januar 2020, og talte varmt for, at kommunerne skulle stoppe deres fokus på stordriftsfordele og i stedet se på nærhedsfordele ved at kigge på et lille plejehjem i Faarup, som kommunalpolitikerne i Randers Kommune havde valgt ikke at lukke.

Talen udløste hovedrysten, stilfærdig undren, sarkasme og raseri blandt de mange kommunalpolitikere, som havde taget lokale tæsk efter at have nedlagt små offentlige institutioner for at få den kommunale økonomi til at hænge sammen.

Læs også:
Kommentar: Aalborg kalder Astrid Krag

Coronakrisen satte konflikten mellem regeringen og KL på lavt blus, men den er brudt ud igen de seneste måneder. Årsagen er endnu engang Astrid Krag, som nu i en position som social- og ældreminister, har fortsat det borgmestrene opfatter som åbenlys kritik af kommunerne for at ikke at yde god nok velfærd.

Torsdag i forrige uge (29. april) fik borgmestrene nok. De krævede på et borgmestermøde, at KL hænger regeringen til tørre for at komme med store velfærdsløfter uden at sikre kommunerne den nødvendige finansiering.

Konkret har det betydet, at KL om kort tid fremlægger en plan, som udmønter ikke mindst Astrid Krags løfter om bedre handicaphjælp i konkrete handlinger og tilhørende krav om kompensation fra staten.

Læs også:
Borgmestre i oprør: KL skal rejse nye ministerløfter til handicappede i økonomiforhandlinger

Reelt er det et tilfælde, at det netop er handicapområdet, som har sprængt den fælles forståelse mellem regeringen og kommunerne om at forsvare de offentlige kasser.

Som i enhver konfliktoptrapning bliver det nu spændende at se, om regeringen viger tilbage, eller om den skærper konflikten ved at øge kritikken af kommunerne. 

Mest taler for, at både regeringen og KL vil forsøge at nedtrappe konflikten ved økonomiforhandlingerne, simpelthen fordi ingen af parterne har interesse i at skabe en situation, hvor interessegrupper kan spille staten og kommunerne ud mod hinanden og dermed slå hul i de offentlige kasser.

I den sammenhæng er det værd at bemærke, at de to helt centrale aktører er den nuværende socialdemokratiske Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard og hans forgænger på posten finansminister Nicolai Wammen. Begge er kendt som gode og besindige forhandlere.

Både KL-formanden og finansministeren ved godt, at uden den fælles forståelse vil pengene fosse ud af de offentlige kasser. Og de ved også begge, at de i givet fald selv skal finde pengene til at fylde kasserne op igen. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her