Boligpriser ventes at stige mere end ti procent i år

Del artiklen:
Finansminister Nicolai Wammen (S) havde høje forventninger til prisstigninger på boligmarkedet, da regeringen torsdag afholdt pressemøde om Danmarks Konvergensprogram 2021. Konvergensprogrammet indeholder regeringens forventninger til udviklingen i økonomien.
Fotograf: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Regeringen forventer, at boligpriserne vil stige med 10,4 procent i år og 3,2 procent næste år.

Af NB-Kommune,

Da coronaen ramte Danmark, skabte det usikkerhed på boligmarkedet. Men usikkerheden varede ikke længe. Kort efter begyndte boligsalget at tage fart, og også i 2021 vil boligpriserne stige, forventer regeringen.

I år vil boligpriserne stige med 10,4 procent, mens stigningen i 2022 bliver 3,2 procent, forventer regeringen. Det fremgår af regeringens konvergensprogram, som blev præsenteret torsdag.

– Boligsalget har nået det højeste niveau i mange år. Det har ført til et kraftigt dyk i antallet af boliger til salg, og væksten i boligpriserne har været tiltagende. De seneste opgørelser viser, at denne udvikling er fortsat i starten af 2021. Prisfremgangen har været stærkest i og omkring København, hedder det.

Regeringen har dog ikke planer om at gribe ind for at få dæmpet boligpriserne. Det kunne man eksempelvis gøre ved at stille krav om højere udbetaling eller stramme vilkårene for flekslån yderligere.

– Regeringen har noteret sig, at Det Systemiske Risikoråd på sit næste møde forventer at henstille om at iværksætte nye tiltag, der kan begrænse risikoopbygningen på boligmarkedet. Regeringen har ikke planer om indgreb på boligmarkedet, hedder det i konvergensprogrammet.

Det Systemiske Risikoråd har til opgave at overvåge, om der skal gribes ind for at forebygge eller reducere finansielle risici, der kan sætte den økonomiske udvikling under pres.

Regeringen vil lytte til Det Systemiske Risikoråd, når det senest i juni ventes at komme med en indstilling. Men politikerne er ikke forpligtet til at følge indstillingen, og et flertal er afvisende over for et indgreb.

Regeringen vurderer dog, at udviklingen i boligpriserne ikke er udtryk for en boble som i tiden op til finanskrisen.

– Selv om det aktuelt går stærkt på boligmarkedet, er situationen anderledes end i årene før finanskrisen, hvor prisstigningerne var kraftigere over en længere periode og var understøttet af stigende gæld og boligkøb med baggrund i forventninger om fremtidige prisstigninger, hedder det i konvergensprogrammet.

Her fremhæver regeringen, at priserne grundlæggende har udviklet sig i tråd med indkomsterne i de seneste år.

– Boligbyrden – det vil sige finansieringsomkostningerne ved at købe en bolig som andel af husholdningernes gennemsnitlige disponible indkomst – ligger fortsat på et relativt moderat niveau.

– Priserne har nået et højt niveau i forhold til de gennemsnitlige indkomster i visse områder, særligt i og omkring København, skriver regeringen.

Hos Dansk Industri (DI) ser man et “bomstærkt boligmarked” som et godt tegn for dansk økonomi. DI’s bolig- og skatteøkonom Bo Sandberg understreger dog, at det er ekstremt vigtigt, at de nye ejendomsvurderinger kommer på plads, så skatten også kan medvirke til at holde priserne mere i ro.

– På sigt er det nye boligskattesystem i 2024 det vigtigste drivanker for prisudviklingen. Og de nye ejendomsvurderinger er forudsætningen for, at det nye og mere konjunkturudjævnende boligskattesystem kan træde i kraft som planlagt, siger Bo Sandberg.

/ritzau/

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her