Stor forskel i andelen af børn og unge i psykiatrien på tværs af kommuner

Del artiklen:
Frederiksberg Kommune, her afbilledet ved Frederiksberg have, har landets mindste andel af børn og unge i kontakt med psykiatrien. Det viser ny benchmarkanalyse.
Frederiksberg Kommune, her afbilledet ved Frederiksberg have, har landets mindste andel af børn og unge i kontakt med psykiatrien. Det viser ny benchmarkanalyse. - Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Andelen af børn og unge, der er i kontakt med psykiatrien, er næsten fire gange så høj i nogle kommuner. Men den relative forskel er blevet mindre siden 2008.

Af Peter Risager, [email protected]

Der er stor forskel på andelen af børn og unge med kontakt til psykiatrien. I Aabenraa Kommune havde 52,4 børn og unge pr. 1.000 0-17 årige kontakt til psykiatrien i 2018, mens tallet blot var 14,7 i Frederiksberg Kommune.

Dermed er der næsten fire gange så mange børn og unge i kontakt med psykiatrien i den sønderjyske kommune Aabenraa, som der er i hovedstadskommunen Frederiksberg.

Det viser en ny benchmarkanalyse foretaget af Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed.

De to kommuner illustrerer det overordnede mønster, der viser, at relativt få børn er i kontakt med psykiatrien i storbykommuner, mens det er en væsentligt større andel i mange yderkommuner.

Særligt de vestsjællandske og sydjyske kommuner har en stor andel af børn og unge i kontakt med psykiatrien. Til gengæld har de nord- og vestjyske kommuner generelt set en lavere andel af børn og unge i kontakt med psykiatrien end landsgennemsnittet.

I analysen peger man på, at forskellen kan skyldes den forskellige adgang til psykiatrisk visitation, hvilke rettigheder den enkelte borger har, samt de personalemæssige ressourcer. Desuden peger man på, at forskellene kan skyldes organiseringen af behandlingsindsatser og brugen af PPR-indsatser (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).

Dramatisk udvikling siden 2008

Sammenligner man med forskellen i 2008, er der sket en stor udvikling på tværs af kommunerne. Alle kommuner har fået flere børn og unge i psykiatrien, hvor de største stigninger især er sket i de kommuner, der havde relativt få børn og unge i kontakt med psykiatrien i 2008.

Læs også:
Stor forskel i andelen af børn og unge i psykiatrien på tværs af kommuner

Derfor er forskellen mellem kommuner med få og mange kontakter til psykiatrien reduceret fra en faktor otte til en faktor fire. Alligevel betyder det forhold at antallet af kontakter til psykiatrien er steget i alle kommuner, at forskellen i antal pr. 1.000 børn faktisk er steget yderligere.

Selvom forskellen er blevet mindre, er det dog mere eller mindre det samme geografiske mønster man så i 2008, som man også ser i de seneste tal for 2018.

Rettelse, 29.04.2021 kl. 09:46:

Det fremgik tidligere af artiklen, at Benchmarkingenheden ikke har fundet en sammenhæng mellem antallet af børn og unge med kontakt til psykiatrien og kommunens socioøkonomi. Analysen har midlertidig kun undersøgt, om der er en sammenhæng mellem antallet af børn og unge med debut i psykiatrien og kommunens socioøkonomiske indeks. Derfor er afsnittet om socioøkonomi fjernet fra artiklen. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her