Udligningsreform redder de fleste kommuner med lavt driftsoverskud

Del artiklen:
Langeland Kommune er den eneste kommune, der har et negativt resultat på nettodriften i 2020. Den kan til gengæld glæde sig over, at der er hjælp på vej fra udligningsreformen.
Langeland Kommune er den eneste kommune, der har et negativt resultat på nettodriften i 2020. Den kan til gengæld glæde sig over, at der er hjælp på vej fra udligningsreformen. - Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Ud af de 21 kommuner, der har et driftsoverskud på under 2.500 kroner per indbygger i 2020, får 17 af dem hjælp af udligningsreformen i de kommende regnskabsår.

Af Peter Risager, [email protected]

Kommunernes skattefinansierede driftsresultat for 2020 viser, at de kommuner, der har de mindste overskud på bundlinjen i overvejende grad får den største hjælpende hånd fra udligningsreformen fra sidste forår.

Som den eneste kommune i Danmark med et negativt driftsresultat i regnskabet for 2020 får Langeland Kommune eksempelvis en stor håndsrækning fra udligningsreformen, og har samtidig fået statslig støtte til skattenedsættelser. Derfor bør kommunen komme til at ligge væsentligt mere positivt på driftsresultatet i de kommende år.

Det samme gælder de fleste andre kommuner, som ligger i den negative ende af skalaen, når man ser på driftsresultatet.

Læs også:
Se alle kommuners skattefinansierede resultat i 2020

Samtidig er der dog enkelte kommuner, som har et relativt lavt driftsoverskud, og entet ikke får hjælp fra udligningsreformen, eller ligefrem har en negativ effekt fra reformen. Det gælder i særdeleshed Fanø kommune, som havde et beskedent driftsoverskud i 2020 på 969 kroner per indbygger, og samtidig lider et mærkbart tab fra udligningsreformen.

Også Allerød, Dragør og Odder kan ikke se frem til en ekstra finansiering som følge af udligningreformen, og kan derfor blive mere presset i regnskabet i de kommende år.

Se i tabellen her, hvilke kommuner, der havde de laveste overskud på driftsresultatet i 2020, og hvordan de påvirkes af udligningsreformen, som træder i kraft fra og med regnskabet for 2021. 

FAKTA – Sådan har vi gjort:

Vi har taget udgangspunkt i VIVEs opgørelse af det skattefinansierede resultat, som kan læses her: https://eco.vive.dk/styring/Styringsn%C3%B8gletal-Tolkning-og-forklaringer.pdf

Alle tal er trukket fra REGK31, REGK11, BUDK32 og BUDK100 fra Danmarks Statistik, hvor vi har trukket tal for regnskab 2020 og budget 2019.

Indtægter opgøres efter hovedfunktioner 7.68, 7.65 og 7.62 og trækkes på dranst 7 (finansiering). Indtægterne trækkes som nettotal.

Udgifterne trækkes som hovedkonti 0, 2-6 på dranst 1 summeret med dranst 2 (Driftskonti minus statsrefusion). Alle udgifter er trukket som nettotal. 
Hovedfunktion 0.22 og funktioner 0.25.19 og 5.32.30, som vedrører jordforsyning og ældreboliger er udeladt fra nettoudgifterne. 

Renter er trukket på hovedkonto 7, dranst 4 (renter), og er trukket som nettotal. Funktion 7.58.77, som vedrører kurstab i forbindelse med lånoptagelse er udeladt. Vi har også udeladt gruppe 1 på funktionerne 7.55.68 og 7.55.70, fordi de primært vedrører ældreboliger. 

De tre hovedtal er blevet summeret for at finde kommunernes nettodriftsudgifter. Herefter er de blevet fundet i kroner per indbygger for hver kommune, hvor folketallet for den første januar i året er brugt. 

Til sidst har vi taget kommunernes resultat af udligningen og indsat i tabellen. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her