Kommunerne brugte 1,3 milliard mindre på beskæftigelsesindsats i 2020

Del artiklen:

Coronakrisen har givet kommunerne store besparelser på beskæftigelsesområdet. Se her, hvor meget de enkelte kommuner har sparet i 2020.

Af Caroline Thorup Staghøj, carolinet@nb-medier.dk
og Helle Schøler Kjær, helle@nb-medier.dk

Kommunerne brugte 1,3 milliard kroner mindre på beskæftigelsesindsatsen i 2020 sammenlignet med året før. Det viser et udtræk fra de kommunale regnskaber, som NB-Beskæftigelse har udarbejdet.

Det er først og fremmest beskæftigelsesindsatsen, der er sparet på. Det skyldes, at hele indsatsen blev suspenderet i to-tre måneder, da landet lukkede ned midt i marts på grund af corona. Også i december var dele af indsatsen lukket.

Selvom kommunerne havde budgetteret med et mindre fald på cirka 150 millioner kroner, så er den faktiske besparelse markant større.

Efter kortet er der et udtræk af udgifter beskæftigelsesindsatser og til jobcentre.  Her ses det, at udgifterne til jobcentrene steg med fem procent i 2020.

Vækst i udgifter på jobcentre

Fra 2019 til 2020 har der været en vækst i udgifterne til jobcentrene i 2020. Det kan dels skyldes, at jobcentrene fik brug for flere medarbejdere, da de skulle indhente det tabte efter suspensionen blev ophævet i slutningen af maj og midten af juni, alt efter geografisk placering.

Rent teknisk sker der dog også det, at når beskæftigelsesindsatser suspenderes, så bliver udgiften til en medarbejder ført tilbage til jobcentret, da der ikke er nogen indsats at koble medarbejderen til. Hvor meget de såkaldte ‘rammeforskydninger’ betyder i regnskabet, fremgår ikke af opgørelsen fra Danmarks Statistik.

De øvrige konti nedenfor viser, hvor meget beskæftigelsesindsatserne faldt i perioder med hel eller delvis nedlukning. Nogle af udgifterne blev sparet på eksterne aktiviteter, andre på interne.

Den største andel blev sparet på indvandrere og flygtninge. Det skyldes dels den periodevise lukning af aktiveringstilbuddene og dels, at der er kommet stadig færre flygtninge til landet.

Fakta: Sådan har vi gjort

Al data er fra Statistikbanken, hvor regnskabstallene er hentet fra henholdsvis REGK31 og REGKC for år 2019-2020. Følgende konti er medtager efter inspiration fra KL’s opgørelse:5.68.90 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats, 5.68.98 Beskæftigelsesordninger, 6.45.53 JobcentreSubtotal 5.46.60 Selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram og introduktionsforløb m.v. Her er grupperne 001, 002, 003, 004, 005, 006, 007, 008, 009, 010, 011, 012, 013, 018, 019, 091, 098, 103 medtaget. Det betyder derfor at grupperne 014, 015, 020, 97, 100, 101, 102, 104, 105, 106 og 999 er fratrukket driftskonti 5.46.60. 

Data for befolkningstal er hentet fra Danmarks Statistiks FOLK1A. Her er den del af befolkningen, der på baggrund af deres alder, vil kunne være en aktiv del af arbejdsstyrken medtaget. Det drejer sig om de 16-64 årige. 

Regnskabsdata er blevet hentet som nettodriftsudgifter. Det samme gælder budgetdata.

Data for regnskabet for 2019 er pris/løn reguleret med 1,01%, for at korrigere til 2020-priser. Udviklingen fra regnskab 2019 til  regnskab 2020 er udregnet og opgjort i faktiske tal. Dernæst er den procentvise udvikling for området også udregnet. Udgifter i kr. pr. indbygger for begge år er udregnet, og dernæst er udviklingen herfor også udregnet.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her