Kompensation til overførselsudgifter i 2020 dækker vidt forskelligt

Del artiklen:

Mens nogle kommuner var indenfor overførselsbudgettet allerede før midtvejsregulering på 3,4 milliarder, rækker midtvejsreguleringen andre steder slet ikke til at dække stigningen i overførselsudgifter i 2020.

Af Peter Risager, [email protected]

Selvom kommunerne samlet blev overkompenseret med knap 2,3 milliarder kroner til overførsler udover forsikrede ledige i 2020 efter en gunstig midtvejsregulering, er det ikke ensbetydende med, at alle har vundet på midtvejsreguleringen. Nogle steder har den slet ikke rakt til at dække de stigende overførselsudgifter, viser kommunernes regnskaber.

Dermed er der nogle kommuner, som har vundet stort på midtvejsreguleringen til overførselsudgifter, mens andre må grave dybt i kommunekassen for at dække de stigende overførselsudgifter.

Ved økonomiaftalen i maj 2020 fik kommunerne under ét 3,4 milliarder kroner, som blev fordelt mellem kommunerne efter deres indbyggertal. Pengene skulle dække de stigende udgifter på  overførsler i 2020 på grund af covid.

Men overførselsudgifterne steg slet ikke så meget som man forventede i maj, da man indgik økonomiaftalen, og derfor endte kommunerne med at blive overkompenseret med knap 2,3 milliarder kroner til overførsler i 2020.

Læs også:
Kommunerne blev overfinansieret med 2,27 milliarder til overførsler i 2020

14 kommuner holder budgettet

Dermed er der 55 kommuner, som har kunnet lægge penge til side fra midtvejsreguleringen, og i alt 14 kommuner har faktisk holdt sig indenfor budgettet fra før midtvejsreguleringen, som blev lagt før vidste, at covid-19 ville komme til Danmark.

Det betyder, at især Fanø, Thisted, Odsherred, Egedal og Samsø kommuner kan lune sig på midtvejsreguleringen, for når man lægger den oveni budgettet, har de alle et overskud på overførsler på mere end 800 kroner per indbygger.

Omvendt er andre kommuner gået betydeligt over budgettet, og både Gribskov og Langeland kommuner mangler mere end 1.000 kroner per indbygger til overførselsudgifter i forhold til budgettet, selv når man medregner midtvejsreguleringen.

I økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne for kommunernes økonomi 2020 fik kommunerne 73,8 milliarder kroner til overførsler. I budgetterne for 2020 havde kommunerne indregnet 72,1 milliarder til overførselsområdet.

Derfor er der 1,7 milliarder kroner i ekstra finansiering til kommunerne, som ikke indgår i nedenstående kort, fordi man ikke umiddelbart kan sige, hvem der har medregnet pengene, og hvem der ikke har.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Udgifterne steg i 96 kommuner

Selvom udviklingen i overførselsudgifter ikke blev så voldsom, som man troede, da man indgik økonomiaftalen sidste år, så har der i 96 kommuner været højere overførselsudgifter i 2020 end i 2019 (2020-PL), og i alt er udgifterne steget med 3,4 milliarder kroner, svarende til 4,8 procent.

Også her er der stor forskel mellem kommunerne, hvor ni kommuner har haft en stigning i udgifterne på mere end 1.000 kroner per indbygger, mens andre kun har haft en beskeden stigning. Furesø og Samsø kommuner som de eneste to ligefrem har haft et fald i overførselsudgifterne i 2020.

FAKTA – Sådan har vi gjort:

For hver kommune har vi hentet regnskabsdata og budgetdata fra REGK31 og BUDK32. Budgetdata er hentet for 2020, mens regnskabsdata er hentet for 2019 og 2020.

Overførsler undtagen forsikrede ledige er opgjort på baggrund af KL’s definition af overførsler, som kan læses her. Funktionerne 5.57.78 og 5.68.91 er udeladt, da de dækker over overførsler til forsikrede ledige. 

Funktionerne er trukket som nettodriftsudgifter, hvorefter statsrefusion er blevet fratrukket. 

Regnskabet for 2019 er blevet opjusteret med 1 procent fra PL-regulering, mens budgetterne for 2020 er blevet nedjusteret med 0,4 procent på grund af en ændret PL-forudsætning midt i 2020.

Midtvejsreguleringen har vi fordelt med udgangspunkt i bloktilskudsnøglen, hvor de 3,4 milliarder er blevet fordelt efter kommunernes indbyggertal.

Herefter har vi summeret kommunernes PL-korrigerede budget med deres andel af midtvejsreguleringen.

Derefter har vi fundet afvigelsen i faktiske tal og procent fra PL-korrigeret regnskab 2019 til regnskab 2020 og fra PL-korrigeret budget 2020 tillagt midtvejsreguleringen til regnskab 2020.

Til sidst har vi fundet alle regnskabsdata i kroner per indbygger, hvor vi har brugt folketallet for tredje kvartal, altså midt i året for henholdsvis 2019 og 2020. Til sidst har vi fundet afvigelsen mellem de forskellige regnskabsdata i kroner per indbygger. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her