Kommentar: Mediedækning af kommunale regnskaber afslører demokratisk problem

Del artiklen:
Mediernes rolle som offentlighedens vagthund i forhold til kommunernes økonomi svækkes af manglende indsigt, mener chefredaktør. Her bliver KL-formand Jacob Bundsgaard interviewet under økonomiforhandlingerne med regeringen i 2020.
Mediernes rolle som offentlighedens vagthund i forhold til kommunernes økonomi svækkes af manglende indsigt, mener chefredaktør. Her bliver KL-formand Jacob Bundsgaard interviewet under økonomiforhandlingerne med regeringen i 2020. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix (arkiv)

Det er et demokratisk problem, at de brede medier i Danmark ofte dækker den kommunale økonomi med mangel på indsigt og perspektiv. Det skriver chefredaktør for NB-Medier, Arne Ullum, i en kommentar til bl.a. dækningen af kommunernes netop fremlagte regnskaber.

Af Arne Ullum, [email protected]

Hvis vælgerne og folketingspolitikerne torsdag læste om de kommunale regnskaber hos det nationale nyhedsbureau Ritzau eller for den sags skyld også enkelte nyhedssites med fokus på kommuner og regioner, så er billedet klart:

Kommuner og regioner har brugt markant flere penge til driften i 2020.

Sandheden er imidlertid, at kommunerne har haft et markant underforbrug på service og et i lyset af coronakrisen overraskende lille merforbrug på overførsler i 2020.

Resten af den påståede vækst i driftsudgifterne skyldes en række tekniske forhold, såsom de almindelige prisstigninger, tekniske omlægninger af statslige puljer og et underforbrug i 2019.  (Underforbruget i 2019 skyldtes, at frygten for sanktioner fra staten fik mange kommuner til at gennemføre akutte sparerunder, som blev lidt for effektive.)

Dækning af kommunerne er demokratisk problem

Objektivt var tallene i Ritzaus dækning korrekte – de stammede fra Danmarks Statistik – men formidlingen af dem var direkte misvisende og helt uden perspektiv.

Isoleret set rammer alle medier fra tid til anden en bold skævt. Det gælder også NB-Mediers sites. Men dækningen af regnskaberne torsdag er interessant, fordi det tegner et generelt billede af, at store dele af pressen og Ritzau i særdeleshed ofte dækker kommunernes økonomi med en meget ringe indsigt.

Det betyder, at den demokratiske samtale om en sektor, som leverer mere end halvdelene af al offentlig service i Danmark, er baseret på en mangelfuld og ofte direkte misvisende dækning.

Når debatten i et demokratisk system på et stort område er baseret på manglende og misvisende informationer, så ender det som regel med mindre effektiv brug af de offentlige midler og dermed i, at Danmark bliver fattigere.

Pressens rolle som vagthund bliver meningsløs

Det betyder for det første, at pressens rolle som offentlighedens vagthund i forhold til en effektiv udnyttelse af de offentlige midler bliver meningsløs, hvis langt størstedelen af journalisterne helt enkelt ikke forstår substansen i området.

Et konkret eksempel er diskussionen af den kommunale service. Regeringen har uden modspil lanceret en fortælling om, at alt er blevet meget bedre efter regeringsskiftet, fordi kommunerne har fået flere penge.

Men sandheden er, at udgifterne til service i 2020 var marginalt over udgifterne i 2018, hvor VLAK-partierne sad i regeringen. Men den meget moderat vækst indeholder også stigende udgifter til flere ældre og børn, som skønsmæssigt ligger tæt på 1,8 milliarder kroner, og dermed er det kun kommunale effektiviseringer, som har sikret, at servicen til den enkelte formentligt ikke er faldet.

Logikken bag regnestykket er, at kommunerne godt nok fik et løft af deres serviceramme med 2,9 milliarder kroner fra 2018 til 2020, men i og med at kommunerne havde et underforbrug på 2,55 milliarder kroner i 2020 – ja så har den reelle vækst blot været på 400-500 millioner kroner. Det står slet ikke mål med det demografiske træk, som med en vis usikkerhed ligger i niveauet omkring 1,8 milliarder kroner.

Efter demografisk vækst har der altså være et fald i serviceudgifterne på over en milliard kroner. En del af dette fald er kompenseret via puljemidler fra finanslovene, og derfor er slutfacit nok, at kommunernes serviceudgifter efter demografisk træk var stort set ens i 2020 og 2018.

Hvis offentligheden fik det korrekte billede, så ville det naturligvis underminere regeringens spin og tvinge ministrene til at forholde sig mere nuanceret til virkeligheden.

For virkeligheden er, at en ekstrabevilling til kommunerne på nogle hundrede millioner kroner i et par år ikke har nogen synlig effekt på den kommunale service, og at det derfor er en grov overdrivelse at bruge ekstrabevillinger som bevis for et stort velfærdsløft.

Men det ændrer naturligvis ikke på, at nogle ekstra hundrede millioner kroner om året i mange år på et tidspunkt vil sætte sig i kommunernes serviceudgifter og dermed alt andet lige give et løft i den kommunale service.

Fejlagtigt debat om lavere skatter

Mediernes manglede kvalitet i dækningen af kommunerne skader også debatten om kommunale skattelettelser.

Medierne udfordrer ikke fortællingen om, at det vil medføre dårligere service, hvis kommunerne bruger en del af deres store kassebeholdninger til lavere skatter. Det er faktuelt forkert, fordi service- og anlægsrammen betyder, at kommunerne ikke bare kan bruge flere penge på service og anlæg – det er jo netop derfor pengene hober sig op i kommunekassen.

Men den antagelse bliver sjældent udfordret i pressen, fordi meget få journalister forstår sammenhængen mellem finansieringen af kommunerne, service og anlægsrammen og kassebeholdningen.

Kvaliteten af dækningen af kommunerne er formentligt blevet dårligere de seneste år, fordi meget få medier i dag har en dedikeret kommunalmedarbejder. Der er dog en markant udvikling i mediernes dækning af kommunerne.

Danmarks Radio har som led i institutionens fokus på sine kerneopgaver dedikeret en chef i nyhedsafdelingen til at sikre en bedre regional balance i dækningen, og som et af mange initiativer er der i DR sat mere fokus på den kommunale dækning. Derfor kan du ofte i P1 og P4 høre journalister, som baserer deres dækning af kommunerne på en solid viden.

Redaktionel note: Skribenten til denne kommentar er chefredaktør for NB-Medier, der er et nichemedie med fokus på den kommunale verden, og dermed er i redaktionel og kommerciel konkurrence med de øvrige medier, ligesom NB-Medier i enkelte tilfælde har leveret kurser til DR’s Nyhedsafdeling.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her