CO2-pris kan blive afgørende for infrastrukturplanerne

Del artiklen:
CO2-prisen og især om den beregnes af udslippet fra både anlægget og driften af nye infrastrukturprojekter bliver afgørende for, om det bedst kan betale sig at anlægge veje eller jernbaner. Her ankommer indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad præsentationen af regeringens udspil i sidste uge -
CO2-prisen og især om den beregnes af udslippet fra både anlægget og driften af nye infrastrukturprojekter bliver afgørende for, om det bedst kan betale sig at anlægge veje eller jernbaner. Her ankommer indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad præsentationen af regeringens udspil i sidste uge - - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I effekterne af regeringens udspil til en ny infrastrukturplan har Transportministeriet både regnet på en CO2-pris på 300 kroner og 1.500 kroner per ton. Det kan blive afgørende, hvilken pris man enes om i forhandlingerne.

Af Peter Risager, [email protected]

Prisen på et ton CO2 kan blive afgørende for, hvilke anlægsprojekter som kommer med i den endelige infrastrukturplan, og hvilke der får dødsstødet i forhandlingerne mellem Folketingets partier.

Forhandlingerne tager afsæt i det udspil regeringen fremlagde i sidste uge under navnet “Danmark Fremad”. NB-Økonomi har haft lejlighed til at se en del af baggrundsmaterialet for de afgørende beregninger af projekternes samfundsøkonomiske afkast. Detaljerne viser, at ikke bare CO2 prisen, men især om man indregner CO2-udledningen fra anlægsfasen kan afgøre skæbnen for mange projekter.

I udspillet for “Danmark Fremad” har man både regnet på det samfundsøkonomiske afkast af planen ved en CO2-pris på 300 kroner per ton og 1.500 kroner per ton. 300 kroner er prisen fra Finansministeriets nøgletalskatalog, der illustrerer omkostningerne ved at leve op til Danmarks internationale forpligtelser, mens 1.500 kroner er den anbefalede pris fra Klimarådet.

I Klimarådet, som er regeringens uafhængige ekspertorgan, mener man, at 1.500 kroner er det afgiftsniveau, som afspejler de dyreste elemententer i den grønne omstilling, og derfor skal det være prisen for at udlede et ton CO2 i 2030, fordi det modsvarer samfundets omkostninger for den højere CO2-udledning.

Vejanlæg bliver en dårligere forretning

Prisen for udledning af et tons CO2 er afgørende af to årsager.

Den mest umiddelbare er, at det bliver en dårligere investering at anlægge projekter, der giver en højere CO2-udledning (såsom veje, der fører til øget trafik), jo højere CO2-prisen er. Omvendt bliver det en bedre investering at investere i projekter, der leder til lavere CO2-udledning (såsom kollektiv transport), hvis man bruger en højere CO2-pris.

I de fremlagte beregninger for infrastrukturudspillet er der ikke regnet på CO2-omkostningerne ved anlægget af de forskellige projekter. Derfor gør det en relativt beskeden forskel for projekterne, om man regner med en CO2-pris på 300 kroner eller 1.500 kroner.

Eksempelvis medfører den øgede CO2-udledning som følge af anlægget af en tredje limfjordsforbindelse en omkostning på netto nutidsværdien på henholdsvis 27 millioner og 114 millioner, alt efter hvilken CO2-pris man benytter til beregningen. Derfor er det samfundsøkonomiske afkast beregnet til at være 580 millioner ved en CO2-pris på 300 kroner og 498 millioner kroner ved en CO2-pris på 1.500 kroner.

Her er der alene set på effekten af den øgede trafik som følge af, at vejen bliver mere fremkommelig, og dermed udgør et mere attraktivt tilbud til de nordjyske bilister.

Aftrykket fra anlæg som en joker

Men en række interesseorganisationer og flere politiske partier har peget på, at man bør medregne CO2-udledningen i anlægsfasen. Ifølge en artikel i fagbladet Ingeniøren, hvor både industri og eksperter opfordrer til at medregne anlægsfasen i klimaregnskabet, er der store CO2-udledninger alene i anlægsfasen af infrastrukturprojekterne, som ikke fremgår af regeringens nuværende udspil. Hvis anlægsfasen medregnes, kan det ændre resultatet dramatisk. 

På side 411 i VVM-undersøgelsen af den tredje Limfjordsforbindelse kan man læse, at anlægget af forbindelsen vil udlede 261.613 tons CO2. Hvis man derfor medregner CO2-udledningen i anlægsfasen, vil det samlede samfundsøkonomiske afkast af projektet blive 501,5 millioner kroner, hvis man regner med en CO2-pris på 300 kroner og blot 105,6 millioner kroner, hvis man regner med en CO2-pris på 1.500 kroner.

Dermed er afkastet næsten fem gange så højt med den lave CO2-pris, hvis man medregner anlægsfasen, som den er med den høje CO2-pris. Det betyder, at det vil resultere i et meget beskedent samfundsøkonomisk afkast fra den tredje Limfjordsforbindelse, hvis man regner med den høje CO2-pris, som Klimarådet anbefaler, og man samtidig medregner CO2-udledningen i anlægsfasen.

Dermed bliver de klimamæssige forudsætninger en afgørende parameter for, hvordan man vurderer det samfundsøkonomiske afkast af de forskellige projekter, og det kan derfor få stor betydning for de kommende forhandlinger, hvilke forudsætninger man enes om.

Enes man om en høj CO2-pris og en medregning af udledningerne fra anlægsfasen, bliver de kollektive transportinvesteringer mere attraktive. Enes man i stedet om en lavere CO2-pris under de nuværende forudsætninger, er det relativt mere attraktivt at bygge nye vejforbindelser.

Rettelse, 16. april klokken 15:20:

Vi havde tidligere forkerte tal for CO2-udledningen i anlægsfasen af den tredje Limfjordsforbindelse, som gav 15.000 tons for meget til udregningen. Det betød, at det samfundsøkonomiske afkast var beregnet lidt for lavt. Fejlen er nu rettet, så der indgår den korrekte CO2-udledning fra anlægsfasen ifølge VVM-undersøgelsen. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her