Forstå på tre minutter: Derfor presser kommunale skattelettelser råderummet

Del artiklen:
Hvis kommunerne begynder at give store skattelettelser, så vil det reducere det beløb, som partierne kan bruge ved finansloven.
Hvis kommunerne begynder at give store skattelettelser, så vil det reducere det beløb, som partierne kan bruge ved finansloven. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Hvis en række kommuner beslutter sig for at sænke skatten, vil det give hovedbrud ved de årlige finanslovsforhandlinger. Få forklaringen her.

Af Arne Ullum, [email protected]

Selvom mange kommuner kan sænke skatten uden det påvirker den kommunale service, så betyder en kompliceret sammenhæng, at massive kommunale skattelettelser vil give hovedbrud på Christiansborg.

Det skyldes at det såkaldte råderum bliver mindre, hvis kommunerne sætter skatten ned. Forklaringen er, at råderummet angiver, hvor mange penge det offentlige kan bruge frem til 2025, hvis der i 2025 skal være strukturel balance på de offentlige finanser i Danmark.

Når kommunerne sætter skatten ned, så bliver kommunernes overskud mindre, og dermed bliver det økonomiske råderum tilsvarende mindre. Det betyder helt lavpraktisk, at der er et mindre beløb, som Folketingets partier kan bruge eksempelvis ved forhandlingerne om finansloven.

Derfor belaster overfinansieringen ikke råderummet

Umiddelbart kan det virke ulogisk, at det påvirker råderummet, hvis kommunerne bruger den ekstra finansiering fra staten til at sænke skatten, når de allerede har fået pengene fra staten.

Forklaringen er, at det ikke påvirker den samlede saldo på de offentlige regnskaber i Danmark, når staten hvert år giver kommuner over seks milliarder mere end de må bruge på service og anlæg. Forklaringen er populært sagt, at pengene blot flyttes fra statskassen til kommunekassen, og derfor er der blot tale om en såkaldt finansiel transaktion.

Det er formentligt også en vigtig forklaring på, hvorfor skiftende regeringer har været mere ivrige efter at give kommunerne ekstra likviditet i stedet for større udgiftsrammer.

Hvis de i stedet havde givet kommunerne større udgiftsrammer, så ville det belaste råderummet og dermed reducere den forhandlingsreserve, som finansministeren havde til at forhandle om nye udgifter eller skattelettelser ved finanslovsforhandlingerne.

Kommunerne har i mange år presset på for at sætte skatten op og meget få har sat den ned. Det er formentligt forklaringen på, at skiftende regeringen ikke har været optaget af effekten på råderummet, hvis kommunerne pludseligt satte skatten ned.

Hvis politikerne på Christiansborg ikke vil stille sig tilfredse med et mindre økonomiske råderum, må de derfor hæve bundskatten, hvis en eller flere kommuner sænker skatten. Det vil i sidste ende betyde, at skatten bliver højere for borgerne i de kommuner, hvor der ikke er gennemført skattelettelser.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her