Tre partier presser minister i sag om udligning

Del artiklen:
Indenrigs- og boligminister er nu under pres fra SF, Venstre og De Radikale i sagen om en ændring i udligningssystemet, som giver kommunerne økonomisk incitament til at placere borgere på institutioner indenfor kommunegrænsen.
Indenrigs- og boligminister er nu under pres fra SF, Venstre og De Radikale i sagen om en ændring i udligningssystemet, som giver kommunerne økonomisk incitament til at placere borgere på institutioner indenfor kommunegrænsen. - Foto: 20210408-144137-L

Tre partier presser nu minister i sag om en ændring i den kommunale udligning, som gør det dyrere for kommunerne at vælge institutioner uden for kommunegrænsen.

Af Arne Ullum, [email protected]

Sagen om nedlæggelsen af det såkaldte betalingskommunefolketal i det kommunale tilskuds- og udligningssystem strammer til efter SF, De Radikale og Venstre er gået sammen om at presse ministeren i sagen. Konkret giver det sig udtryk i to spørgsmål om baggrunden for beslutningen.

Men derudover skal spørgsmålene også ses som et udtryk for, at de tre partier er utilfredse med, at Folketinget ikke har fået en analyse om ændringen, som de ellers blev lovet inden nytår.

“Vi er trætte af vente på de konstante udskydelser,” siger den radikale kommunalordfører Kathrine Olldag med henvisning til, at regeringen lovede Folketinget analysen inden nytår og senere har udskudt den til at komme inden 1. juni.

De tre ordfører er derfor begyndt at stille kritiske spørgsmål til beslutningen om at droppe det såkaldte betalingskommunefolketal i udregningen af den kommunale udligning. Sagen er interessant, fordi presset kommer fra en alliance mellem to af regeringens støttepartier og Venstre.

Ændringen i opgørelsen af folketallet er kontroversiel, fordi den har den effekt, at kommunerne i fremtiden kan spare endnu flere penge ved at anvise sociale klienter til institutioner som er placeret indenfor kommunegrænsen.

Samtidig vil en ændring af udligningsreformen betyde, at nogle kommuner vinder og andre taber – og det vil være politisk besværligt efter udligningsreformen sidste sommer effektivt skabte ro om udligningen.

Læs også:
Forstå på tre minutter: Derfor er betalingsfolketallet vigtigt for udligning

Den tidligere social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har tidligere argumenteret for, at ændringen var nødvendig for at forhindre, at kommunerne manipulerede med folketallene for at få mere i udligning.

Men på et spørgsmål fra de tre ordfører om “hvilke konkrete rapporterede fejl i registreringen,” som gav anledning til ændringen, må ministeren melde pas.

“Det skal understreges, at Finansieringsudvalgets arbejde ikke havde til formål at udpege bestemte kommuner. Det er således heller ikke søgt at påvise, hvorvidt ændringer i registreringerne er sket for at påvirke grundlaget for udligning. Men det er konstateret, at kommunerne har haft en mulighed for at påvirke grundlaget, hvilket i sig selv er uhensigtsmæssigt,” hedder det i svaret.

De tre ordfører havde formentligt forudset svaret, for samtidig spurgte de i et andet spørgsmål, “hvorvidt der før afskaffelsen af betalingskommunefolketallet var indbygget kontrolfunktioner i registreringen af kode-4 forhold, som bevirkede, at både bopælskommune og betalingskommunen kunne se og reagere på ændringer?”

Også her er ministeren på tilbagetog, idet han oplyser, at “både bopælskommune og betalingskommune ved online opslag i CPR-systemet på en given person kunnet tilgå oplysning om evt. betalingskommuneforhold for denne person og på denne baggrund indgå i en dialog om korrektheden af registreringen med den anden kommune.”

Svaret er interessant, fordi det underbygger et argument om, at systemet i høj grad var selvkontrollerende, fordi betalingskommunefolketallet var styrende for de mellemkommunale refusioner. Logikken er, at den kommune som kunne sende en regning altid ville have fokus på at sikre en korrekt registrering.

Læs også:
Nye forhandlinger om effekt af udligningsreform i efteråret

Kan medføre ændringer af udligningssystemet

Sagen er en varm kartoffel for indenrigsministeren, fordi partierne bag udligningsreformen efter en række artikler her i NB-Økonomi i sidste øjeblik inden vedtagelsen af den store reform kom i tvivl om, hvorvidt afskaffelsen af betalingskommunefolketallet var fornuftigt.

Derfor forpligtede partierne hinanden til “at finde mulige løsninger, som efterfølgende vil implementeres hurtigst muligt og dermed imødegå uhensigtsmæssige økonomiske incitamenter for kommunerne.”

Dengang forpligtede Astrid Krag sig til at “at partierne vil få en grundig gennemgang af analysen, når den foreligger senest ved årsskiftet. Samtidig vil analysen blive offentliggjort.”

Men analysen er udskudt i flere omgange. Ifølge det seneste svar fra indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) vil analysen blive færdig i dette forår – og det slutter som bekendt med udgangen af maj måned. 

Årsagen til udskydelsen er ifølge ministeren, at sagen har vist sig mere kompliceret end først antaget.

“Der er tale om et forholdsvis tidskrævende arbejde, som berører mange forskellige aspekter. Som tidligere er oplyst, er der som led i arbejdet indhentet et særligt datasæt hos Danmarks Statistik, og der foretaget særskilte udligningsberegninger samt en kortlægning af relevante mellemkommunale refusionsordninger mv. Samtidig har arbejdet været besværliggjort af Covid-19,” hedder det i svaret.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her