Her er redskaberne til at bremse den stigende likviditet

Del artiklen:
Per Nikolaj Bukh (tv.) og Niels Jørgen Mau Pedersen (th.) mener begge, at det er svært at gøre noget ved kommunernes stigende likviditet. De forsøger alligevel at give deres forsigtige bud på, hvordan udviklingen kan bremses i artiklen her.
Per Nikolaj Bukh (tv.) og Niels Jørgen Mau Pedersen (th.) mener begge, at det er svært at gøre noget ved kommunernes stigende likviditet. De forsøger alligevel at give deres forsigtige bud på, hvordan udviklingen kan bremses i artiklen her.

Per Nikolaj Bukh og Niels Jørgen Mau Pedersen er enige om, at det ikke er nemt at bremse likviditetsudviklingen i kommunerne. Læs her, hvordan de foreslår, at man skal gribe det an – både set fra statens og kommunens perspektiv.

Af Peter Risager, [email protected]

Flere økonomer råber nu vagt i gevær overfor den stigende likviditet i kommunerne, der ser ud til at fortsætte himmelflugten fra et historisk højt niveau. Derfor er det åbenlyse spørgsmål, hvordan man som indenrigsminister eller byrådspolitiker skal gribe sagen an.

Selvom de begge understreger, at det ikke er nogen nem opgave, forsøger professor i økonomistyring, Per Nikolaj Bukh og forskningschef ved VIVE, Niels Jørgen Mau Pedersen, at komme med deres bedste bud på, hvordan man kan bremse udviklingen.

“En mulighed er selvfølgelig at gå ud og underfinansiere økonomiaftalerne over en årrække for at nedbringe likviditeten, og eksempelvis sige, at kommunerne selv må finansiere anlægsudgifterne fra kassebeholdningen. Problemet er selvfølgelig, at likviditeten er noget skævt fordelt, og derfor ville den model nok ikke være populær blandt alle kommuner,” siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

Samtidig mener han, at det kunne blive vanskeligt at gennemføre økonomiaftalerne, hvis kommunerne pludselig skulle underfinansieres i stedet for at blive overfinansieret.

“Samtidig er der jo en vis psykologi i de her økonomiaftaler. Hvis kommunerne havde sat sig på bagbenene, så havde de jo sagt, at de ikke ville indgå økonomiaftaler, når der er sådan et sanktionssystem. Og der har de jo lagt sig pænt ned og accepteret indtil videre,” siger han.

Udover at justere på de enkelte økonomiaftaler peger han på et andet muligt håndtag for Indenrigsministeriet, selvom han medgiver, at det ikke ville blive taget godt imod i kommunerne.

“Omkring kommunalreformen brugte man deponering af kommunernes overskudslikviditet som en form for sanktionsmekanisme. Men med deponering vil kommunerne jo kunne stå og sige, at nu kan de ikke få lov til at stå og bruge de penge, de selv mener, at de ejer. Det vil naturligvis give en vis utilfredshed, hvis kommunerne både kan blive sanktioneret for ikke at overholde deres budgetter, og samtidig har en sanktion omkring deponering,” siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

Overførsel af serviceramme

Per Nikolaj Bukh mener, at der findes en åbenlys løsning, som har det problem, at Christiansborg ikke er interesseret i at gøre brug af den.

“På grund af udgiftslofterne er kommunerne født til systematisk underforbrug, og så kan staten kompensere for det ved at drysse nogle penge ud. Og det tror jeg egentlig er meget bekvemt for skiftende regeringer, selvom du nok ikke får dem til at sige det. Ellers havde man jo ændret på styringen af servicerammen og givet kommunerne overførselsret – sværere er det jo ikke,” siger han.

Læs her, hvordan Per Nikolaj Bukh foreslår, at man ændrer på statens styring af kommunernes udgifter:

Læs også:
Professor: Det offentlige skal tænke økonomistyring mere visonært

Per Nikolaj Bukh understreger, at selvom kommunerne over tid vil opbygge en meget høj likviditet, vil det bliver svært for kommunerne at bryde de nuværende rammer, fordi det i sidste ende altid er staten, der kan ændre spillereglerne.

“Så kunne man forestille sig, at kommunerne rotter sig sammen?” spørger han retorisk.

“Hvis man forestiller sig, at kommunerne siger, at selvom man bliver sanktioneret på de første tre milliarder i overforbrug, så bliver man jo ikke sanktioneret på de næste fem milliarder, så de banker otte af i år og næste år. Det ville ikke give mening, fordi forbruget ville blive alt for højt. Staten kan samtidig sige, at hvis kommunerne er så dårlige til at overholde aftaler, så fjerner vi en del af finansieringen eller hæver sanktionerne. Så hvis det først er sket en gang, så lukker man for det,” siger han, og uddyber:

“Derfor er der ikke rigtig nogle smuthuller ved det her fra kommunernes side, uden at de kan lukkes af staten,” siger han.

Skattelempelser indenfor rammen

Niels Jørgen Mau Pedersen ser derfor skattenedsættelser som det nærliggende redskab, kommunerne kan tage i brug indenfor de nuværende rammer.

“Nu hvor den midlertidige finansiering er gjort permanent med udligningsreformen, så er der jo en mulighed for at lempe skatterne, især for de kommuner, der har en stærk likviditet,” siger han.

Han mener ikke kun, at det er den højere likviditet, der har gjort det nemmere for kommunerne at sænke skatten.

“Tidligere var kommunerne jo meget tilbageholdende med at sænke skatten, fordi man så ville stå dårligt i forhold til en udligningsreform, hvis man signalerede, at man havde råd til at sænke skatterne. Men nu hvor man har gennemført reformen, er den overvejelse taget af bordet,” siger han.

Han advarer dog mod, at man stadig kan have et formidlingsproblem, fordi skattelettelser hurtigt kan blive opfattet af borgerne i en kommune som en forringelse af servicen. Derfor mener Niels Jørgen Mau Pedersen, at der ligger en stor kommunikationsmæssig opgave for politikerne, hvis de vil sænke skatten uden at borgerne skal have en opfattelse af, at det rammer servicen.

Per Nikolaj Bukh er mere tilbageholdende med at anbefale kommunerne at sænke skatten, fordi der stadig er en usikkerhed omkring økonomiaftalerne.

“Hvis man nu har en stærk likviditet, som er opbygget over mange år, og så begynder at sænke skatterne, så tager du penge ud af kassen, og det fortsætter du jo med i al evighed, og så er man pludselig langt nede i likviditet. Samtidig er rigtigt svært at skære ned på driften for at løse det problem, fordi det bliver til serviceforringelser,” siger han.

Hæve bundskatten

På papiret vil det give et problem for finansministeren, hvis kommunerne pludselig begynder at sænke skatterne. Det vil nemlig mindske de samlede offentlige indtægter, og vil dermed ramme den strukturelle saldo, som ifølge regeringens plan skal være neutral i 2025.

Derfor vil regeringen sandsynligvis være nødsaget til at hæve bundskatten for at neutralisere skattelettelserne, hvis en eller flere kommuner begynder at give skattenedsættelser for den overskydende likviditet. Den højere bundskat understreger igen Per Nikolaj Bukhs pointe om, at staten i sidste ende altid kan ændre spillereglerne. 

Facit vil i så fald være, at nogle kommuner får skattelettelser, mens borgere i andre kommuner, som ikke har råd til at sænke skatten, får tilsvarende skatteforhøjelser, når bundskatten hæves.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her