Udligningssystemet redder ikke kommuner med mange nye førtidspensionister

Del artiklen:

Kommuner med et kraftigt stigende antal førtidspensionister må ikke tro, at den kommunale udligning redder dem, advarer to eksperter.

Af Arne Ullum, [email protected]

Den økonomiske effekt af det stigende antal førtidspensionister forstærkes af to store reformer, som Folketinget har vedtaget. Det er en reform af den statslige refusion fra 2015 og reformen af den kommunale udligning i 2020.

Når udgifterne til førtidspension stiger, så kompenseres kommunerne under et af staten via balancetilskuddet. Men hvilke kommuner, som modtager pengene, afgøres af det kommunale tilskuds- og udligningssystem.

Når udligningssystemet er relativt dårligt til at fange de stigende udgifter, så betyder det, at pengene fra staten fordeles relativt ligeligt mellem kommunerne.

Det betyder, at kommuner med en lav vækst i udgifterne til førtidspension får en gevinst (kompensationen er større end de nye ekstraudgifter), mens kommuner med en større stigning i antallet af førtidspensionister får et betydeligt tab (kompensationen er mindre end de nye ekstraudgifter).

Og den effekt forstærkes af refusionsreformen, som betyder, at kommunerne hænger på 80 procent af udgiften til nye førtidspensionister.

“Med refusionsomlægningen fik kommunerne et klart økonomisk incitament til at reducere antallet af borgere på førtidspension, og det vil jo modsat belaste de kommuner, som har en stor vækst i antallet af førtidspensionister,” siger en af Danmarks førende eksperter i kommunal økonomi, projekt Niels Jørgen Mau fra VIVE.

Mens det såkaldte Finansieringsudvalg under Indenrigsministeriet i 2017 udarbejdede analyser (offentliggjort i februar 2018) af det forhold, at kommunernes gennemsnitlige udgift pr. førtidspensionist ville stige på grund af den faldende refusionsprocent på nye førtidspensionister, så blev stigningen i antallet aldrig analyseret. Det skyldes meget enkelt, at stigningen først indtraf senere i 2018.

De analyser blev lidt usædvanligt ikke opdateret i forbindelse med forhandlingerne om en udligningsreform i foråret 2020.

Uklart præcis hvor dårlig udligningen er til at fange udgifterne

Mens Folketinget vedtog en udligningsreform uden opdaterede analyser af det nye udligningssystem effekter, så har udligningseksperterne hos Dataproces gennemført flere analyser, som peger på, at systemet er relativt dårligt til at fange de stigende udgifter.

“Det er ikke blevet bedre med det nye udligningsystem, som ikke ændrede væsentligt i de kriterier, som skulle fange udviklingen blandt andet førtidspensionen, ” siger udligningchef Kasper Lund Nødgaard. 

Han peger samtidig på, at for en række kommuner sikres der en overensstemmelse mellem udgifterne til førtidspensionsområdet og udgiftsbehovet i de tilfælde, hvor kommunen opnår en høj kompensation i det såkaldte befolkningstilbagegangskriterie.
“Men det er jo lidt uheldigt, at en kommune skal have tilbagegang i folketallet for at få dækket udgifterne til førtidspension,” siger han. 
Niels Jørgen Mau, der i en årrække var afdelingschef i Indenrigsministeriet med ansvar for kommuneøkonomi, peger også på de manglende analyser som et væsentligt problem.

“Det er uklart, hvor godt udligningssystemet er til at fange de her udsving, fordi der ikke blev lavet analyser af det i forbindelse med den seneste udligningsreform, og samtidig er puljerne til særligt udsatte kommuner i den nye udligning fastlåste. Derfor kan der godt være lagt problemer i kakkelovnen her, men det ved vi ikke endnu” siger han.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her