Pulje på 164,5 millioner udløser krav om over 3.000 regnskaber

Del artiklen:
Folketingets ønske om at skolerne skal bruge 164,5 millioner på øget trivsel og øget læring udløser krav om mellem 3.000 og 4.000 cigarkasseregnskaber.
Folketingets ønske om at skolerne skal bruge 164,5 millioner på øget trivsel og øget læring udløser krav om mellem 3.000 og 4.000 cigarkasseregnskaber. - Foto: arkiv: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Økonomikonsulenter, skoledere og -sekretærer skal i de kommende måneder føre over 3.000 regnskaber over brugen af særlig pulje til trivsel og faglig løft. Det har fået KL til at afvise en aftale med ministeren.

Af Arne Ullum, [email protected]

De kommunale økonomiafdelinger skal i de kommende måneder oprette og styre et sted mellem 3.000 og 4.000 små cigarkasseregnskaber for at opfylde et krav fra partierne bag uddelingen af samlet 164,5 millioner kroner til styrket trivsel og fagligt løft i skolerne, som blev indgået i februar.

Det skriver NB-Økonomi.

Kravet om den detaljerede styring af de relativt små beløb har betydet, at KL ikke som ellers forudsat har ønsket at indgå en aftale med Børne- og Undervisningsministeriet om kommunernes afrapportering.

“Der har været en dialog (mellem KL og Børne- og Undervisningsministeriet, red.) om KL ville være med til at indgå en aftale om en model, hvor kommunerne accepterede alle de regnskaber. Det har vi ikke ønsket, og og derfor har vi bedt om selv at lave en udmøntning,” siger KL’s administrerende direktør Kristian Wendelboe.

“Det her er jo den bedste måde at sikre, at man er nødt til at ansætte en helt masse bureaukrater. Hvis målet var at øge trivslen, så kunne man have gjort det her noget nemmere,” siger han.

KL-direktøren forudser, at der kan være kommuner, som vælger at takke nej til pengene, fordi bureaukratiet ikke står mål med beløbets størrelse:

“Der vil sikkert være en masse kommuner, som siger at det her simpelthen er for bureaukratisk – det gider vi ikke bruge ressourcer på,” siger han.

Årsagen til de mange ekstra små regnskaber er, at Børne- og Undervisningsministeriet forlanger, at kommunerne skal kunne redegøre for, præcist hvor mange penge, der er brugt på hver af landets cirka 1300 folkeskoler fordelt på udgifter til fagligt løft og elevråd, altså ialt cirka 2.600 regnskaber. Derudover skal der aflægges regnskab for, hvor mange penge hvert enkelt fritidshjem eller klubtilbud samt hver Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) har brugt, hvilket drejer sig om et sted mellem 1.000 og 2.000 regnskaber.

Kommuner slipper for revisionspåtegning

NB-Økonomi har spurgt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), hvordan kravet om de detaljerede regnskaber harmonerer med en bred politisk aftale fra 2018, hvor alle Folketingets partier forpligtede sig til, at “der fremover skal bruges færre ressourcer på bureaukrati og administration af puljer, og at pengene i stedet skal bruges på den borgernære velfærd.”

Børne- og Undervisningsministeriet har ikke forholdt sig til den målsætning, men oplyser i et skriftligt svar til NB-Økonomi, at det er en del af “den brede politiske aftale om håndtering af faglige udfordringer og indsatser for at styrke trivslen”, at “kommunerne skal redegøre for den lokale fordeling af tilskuddet og for det realiserede forbrug.”

Samtidig påpeger ministeriet, at der “ikke (er, red.) stillet krav om redegørelse for de konkrete indsatser, der iværksættes for midlerne, eller konkrete krav til konteringen i de enkelte kommuner. Dette besluttes lokalt i henhold til lokale behov, regnskabspraksis og retningslinjer. Kommunerne skal heller ikke indsende revisorpåtegnede regnskabsoplysninger til ministeriet”.

Netop det manglende krav om revisorpåtegning er vigtigt, siger Claus Svold, der er direktør for børn og unge i Vejle Kommune.

“Det eneste pæne jeg kan sige om det her er, at de trods for det her beskedne beløbs størrelse har sagt, at der ikke behøves være en revisionspåtegning. Det havde været et mareridt, hvis man skulle have revisionen ind og gennemgå bilag,” siger han.

Sådan begrænser Vejle Kommune bureaukratiet

Vejle Kommune har fundet en relativ enkel måde at begrænse bureaukratiet med den detaljerede opgørelse for de cirka 3,3 millioner kroner, som kommune har modtaget.

“Vi opretter et selvstændigt kontoafsnit for hver skole, hvor vi så at sige sætter pengene ind, og dermed kan vi dokumentere, at vi har givet skolerne pengene oveni det, de havde i forvejen. Så beder vi skolerne om at kontere på de kontoafsnit. Så kan vi,  når foråret er gået, trække en saldo på de kontoafsnit. Så vil det fremgå, at der eksempelvis er tildelt 82.000 kroner, og at der er brugt 92.000, og så vil den skole eksempelvis have indfriet kravet om at bruge pengene på formålet. Den opgave skolerne får, er dermed at kontere nogle udgifter på de her dele af kontoplanen,” fortæller Claus Svold.

På den måde har Vejle Kommune begrænset bureaukratiet til noget, som ifølge Claus Svold “trods alt er overkommeligt.”

Advarer mod at gå videre ad den vej

Umiddelbart kunne det lyde som om Vejle Kommune fundet en metode, så det i fremtiden vil være muligt for Folketinget at styre forbruget på selv meget små puljer. Men det er helt forkert, siger Claus Svold.

“Det er kun muligt, fordi det er en kort periode med en bestemt indsats. Hvis man pludseligt har ti puljer med ti kontoafsnit til hver skole, så bliver det lag på lag. Så skal skolerne til at jonglere med, hvor hver enkelt udgifter hører hjemme og eventuelt flytte rundt på udgifter – det er offentligt bureaukrati, når det er værst,” siger Claus Svold.

Ifølge Claus Svold vil den slags detailstyring og kontrol være i direkte modstrid med det mantra om tillid til de kommunalt ansatte, som Vejle Kommune har arbejdet med i mange år, og som ofte bliver fremhævet som årsagen til, at kommunen igen og igen bliver nævnt som en af de mest effektive og mindst bureaukratiske i Danmark.

“Vi skal bygge vores system op på tillid til, at folk gør det, de er ansat til. Derfor skal vi give eksempelvis skolelederne frihed til at disponere skolens midler, til det man mener er rigtigt. Jo flere bindinger vi pålægger institutioner, des mere får vi automat-bureaukrater ude på skolerne, som bare administrerer noget, som er besluttet i København. Så det er ikke nogen smuk vej, man går her.”

Pengene hang fast i ministeriet i præcis fem uger, før ministeriet lige før skolernes påskeferie fordelte pengene til de enkelte kommuner.

I Vejle blev der i går – tre dage efter påske – truffet politisk beslutning om udmøntning af pengene, og skolerne vil ifølge Claus Svold modtage dem inden for få dage.

En stor del af pengene skal især bruges på afgangseleverne, og det vil i praksis sige inden eleverne går på læseferie midt i maj. Så i praksis havde kommunerne kun omkring tre måneder til at bruge en stor del af pengene, fra den politiske aftale blev indgået den 18. februar.

“Man kan sige, at ud af den tid, har man brugt næsten halvdelen af tiden i København til at få pengene ud til kommunerne,” siger Claus Svold som et eksempel på, hvordan bureaukrati kan svække effekten af offentlige bevillinger.

Få hele historien hos NB-Økonomi (Kun for abonnenter)

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her