Historisk få kommuner gik ind i 2021 med likviditetsproblemer

Del artiklen:

Ved udgangen af 2020 var der kun syv kommuner, der havde en likviditet under 3.000 kroner per indbygger. Udligningsreformen hjælper de fleste pressede kommuner yderligere fra 2021.

Af Peter Risager, [email protected]

Aldrig før har så få kommuner haft likviditetsproblemer som ved udgangen af 2020, hvor kun Lolland Kommune og Allerød Kommune havde en likviditet på under 2.500 kroner per indbygger, og kun syv kommuner havde en likviditet på under 3.000 kroner per indbygger opgjort efter kassekreditreglen.

Til sammenligning var der ved udgangen af 2019 hele 20 kommuner, der havde en likviditet på under 3.000 kroner. Her var særligt Roskilde, Holstebro, Læsø og Fanø kommuner hårdt pressede med en likviditet på under 2.000 kroner per indbygger.

Men efter et corona-år med et bemærkelsesværdigt mindreforbrug i flere kommuner samt en lukrativ midtvejsregulering til overførsler, kan langt de fleste kommuner nu være godt tilfredse, når de tæller pengene i kommunekassen. Af de fire kommuner med lav likviditet i 2019, er det nu kun Holstebro Kommune, der med 2.906 kroner har en likviditet på under 3.000 kroner per indbygger.

Det viser, at den stigende likviditet i kommunerne set under ét har kommet langt de fleste kommuner til gavn.

 

Læs også:
Kommunerne går ud af 2020 med historisk høj likviditet

Dermed vil likviditetsudfordringer ikke være øverst på listen i særlig mange byråd, og med en udligningsreform, som træder i kraft fra i år, der årligt overfinansierer kommunerne med cirka 6,5 milliarder kroner i forhold til forbrugsrammerne, så må likviditeten forventes at stige yderligere.

Lav likviditet fra et højere niveau

Fem af de syv kommuner med en likviditet på under 3.000 kroner er faldet i 2020 fra et højere niveau i 2019. Det gælder for Lolland, Allerød, Helsingør, Langeland og Morsø. Dermed skal de stramme op på finanserne fra i år, hvis de vil undgå at komme under skærpet statsligt tilsyn indenfor de kommende år.

Lolland, Langeland og Morsø kan dog glæde sig over, at udligningsreformen vil hjælpe dem i den rigtige retning, hvad angår kassebeholdningen.

Særligt Lolland Kommune har i særdeleshed brug for de øgede midler, fordi de fra 2019 til 2020 gik fra at have en kassekredit på 2.275 kroner til 1.556 kroner, og har nu klart den laveste likviditet i landet målt per indbygger. Hvis den udvikling fortsatte ufortrødent, ville de om blot tre år decideret gå i minus, og ville allerede fra i år blive sat under skærpet tilsyn.

Omvendt er likviditeten i Københavns Kommune steget kraftigt i løbet af det seneste år. Kommunen har nu en likviditet på 25.799 kroner per indbygger, hvilket er en stigning på 5.462 kroner per indbygger i løbet af 2020. Dermed har hovedstadskommunen landets højeste likviditet per indbygger.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Efterregulering og feriepenge giver tilbageslag på kort sigt

Selvom langt de fleste kommuner i løbet af 2020 har fået styrket kassebeholdningen, er det for tidligt at glæde sig over, at man kan vinke farvel til likviditetsudfordringerne. Det skyldes, at kommunerne fik en gedigen overkompensation til forsikrede ledige ved midtvejsreguleringen i 2020. 

Det betyder, at kommunerne til sommer skal betale en del af pengene tilbage til staten, hvilket vil gøre et indhug i kommunernes likviditet under et. De øgede udgifter til forsikrede ledige vil derfor ramme særligt hårdt i de kommuner, der har haft en stigning i forsikrede ledige, der ligger over gennemsnittet for deres landsdel. 

Her kan eksempelvis Dragør Kommune komme til at falde under 3.000 kroner per indbygger igen, og vil fortsætte med at falde, så længe de mange personer, der blev afskediget fra lufthavnen i 2020 ikke kommer i arbejde. 

Samtidig skal kommunerne under ét betale i omegn af 20 milliarder kroner i feriepenge. Dem kan kommunerne vælge at betale i år eller løbende betale over de kommende år. Det betyder, at kommunernes likviditet på kort sigt vil falde igen, men herefter vil overfinansieringen fra udligningsreformen med al sandsynlighed betyde, at likviditeten på længere sigt vil fortsætte med at stige i kommunerne. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her