Sådan vil regeringen bruge 39,5 milliarder på kollektiv trafik

Del artiklen:
Regeringen vil gøre op med den gamle femfingerplan i hovedstadens kollektive trafik og sikre bedre muligheder for at rejse på tværs af de nuværende S-togslinjer.
Regeringen vil gøre op med den gamle femfingerplan i hovedstadens kollektive trafik og sikre bedre muligheder for at rejse på tværs af de nuværende S-togslinjer. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den kollektive transport i hovedstaden skal have et afgørende løft, mens beboerne i provinsen må se langt efter forbedringer af den lokale og regionale kollektive trafik.

Af Arne Ullum, [email protected]

Regeringens infrastrukturplan viser i realiteten, at regeringen har valgt at fokusere udviklingen af den kollektive trafik i hovedstaden.

Alle investeringer i nye kollektive forbindelser ligger enten i hovedstadsområdet eller også har de til formål at sikre bedre forbindelser til og fra hovedstaden. I alt vil regeringen investere 39,5 milliarder kroner i nye prioriteringer, som kommer oveni de 41 milliarder i allerede igangsatte investeringer i den kollektive transport. Det skriver NB-Økonomi.

Samtidig lægger regeringen op til at droppe den omdiskuterede jernbaneforbindelse mellem Vejle og Billund. Ingen af ministrene var på pressemødet i stand til at pege på et område, hvor provinsen får nye kollektive forbindelser, men ministrene påpegede, at reparation af skinner og nye batteridrevne tog vil sikre større rettighed i provinsens togdrift, ligesom ministrene påpegede, at provinsbyerne får bedre og hurtigere forbindelser til og fra Købenahvn.

Opgør med femfingerplan

Regeringens plan er reelt et opgør med den hidtidige femfingerplan i hovedstadsområdet, der primært har fokuseret på at sikre nem transport fra forstæderne ind til Københavns centrum, mens forbindelser på tværs af hovedstadsområdet har været meget lavt prioriteret.

null

I fremtiden skal blandt andet nye såkaldte Bus Rapid Transit-linjer (BRT) og omlægning af S-togsnettet til metrodrift sikre, at det bliver nemmere at komme rundt i hovedstadsområdet med kollektiv trafik.

I forbindelse med omlægningen af S-togsnettet tager regeringen et decideret ideologisk opgør med VLAK-regeringens planer om at udlicitere hele driften af det nye togsystem. Nu bliver det i stedet DSB, som skal fortsætte med at drive S-togssystemet.

Provinsen må nøjes med batteritog og bedre forbindelser til København

Landkortet med regeringens tiltag på den kollektive trafik siger alt om, hvordan regeringen i fremtiden vil fokusere udbygningen af den kollektive trafik i hovedstaden og istedet prioritere den nye og mere miljøvenlig el-bilisme i provinsen.

Bortset fra en forbedring af forbindelserne til København og Tyskland, så er et batteritog på den eksisterende linje på ruten mellem Skjern og Holstebro den største forbedring for togpassagererne i provinsen. Og reelt er der blot tale om, at regeringen indkøber fire nye togsæt med batterier med det samme for at indhøste erfaringer med batteritog inden alle dieseltog på lokalruterne efter planen skal udskiftes med batteritog, når de er slidt op.

En række områder på Sjælland vil dog opleve, at de får bedre forbindelser til København takket være ændringer i hovedstadens togsystem.

null

FAKTA – Sådan udbygges jernbanenettet i planen Danmark Fremad:

Det næste skridt i udviklingen af jernbanen: 

  • Kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering ved Ringsted Ringsted er et jernbaneknudepunkt i Danmark . Men som jernbanen er indrettet nu, udgør den en markant flaskehals, som betyder forlængede rejsetider og forsinkelser . Når Femern Bælt-forbindelsen åbner i 2029 bliver udfordringen endnu større . Med en udbygning af kapaciteten og en hastighedsopgradering bliver togtrafikken mere attraktiv for passagererne i landdels- og regionaltrafikken, og samtidig skabes bedre vilkår for godstogstrafikken . 
  • Fremtidssikring af Aarhus Hovedbanegård Aarhus H står foran en række markante investeringer . For at sikre, at Aarhus bliver helt klar til DSB’s nye elektriske tog fra 2026, kræver det en udvidelse af kapaciteten, som også kan skabe grundlag for en udvidelse af togdriften på sigt . 
  • Forenkling af Københavns Hovedbanegård Københavns Hovedbanegård er det centrale start- og slutpunkt for hovedparten af landdels- og regionaltrafikken . Det betyder, at forsinkelser her breder sig til hele landet . Med en forenkling af Københavns Hovedbanegård bliver der færre forsinkelser for passagererne . Ny sydlig jernbanekorridor (Sydkorridoren) Københavns Hovedbanegård er kapacitetspresset i dag, og en udbygning vil have store omkostninger . En ny sydlig jernbanekorridor uden om Københavns Hovedbanegård løfter kapaciteten og skaber mulighed for flere direkte togafgange og kortere rejsetider mellem Jylland/Fyn, Vestsjælland, Roskilde, Københavns Vestegn og Amager . Det kræver blandt andet en udvidelse af Københavns Lufthavn Station og overhalingsspor til godstog ved Kalvebod . 
  • Øresundsperroner på Ny Ellebjerg Station. En udbygning af Ny Ellebjerg Station med perroner på Øresundsbanen er en del af Sydkorridoren . Perronerne udgør den sidste brik for skabelsen af et nyt centralt knudepunkt for den sydlige del af hovedstadsområdet, hvor passagerne kan skifte mellem landdels- og regionaltrafikken, to S-togslinjer, metroen og busser . 
  • Fremrykning af ny jernbane over Vestfyn En fremrykning af anlægsstart for den nye højhastighedsbane over Vestfyn til 2022 vil muliggøre at gevinsterne for passagerne bliver opnået tidligere, idet jernbanen skaber mulighed for flere togafgange og kortere rejsetider .
  •  Fremrykning af jernbaneanlæg til Femern Bælt-forbindelsen Fremrykning af anden etape (Nykøbing Falster-Holeby) af jernbaneanlæggene til den kommende Femern Bælt-forbindelse til 2022, så anlægsarbejdet på strækningen Nykøbing Falster-Holeby igangsættes i umiddelbar forlængelse af det igangværende arbejde på strækningen Ringsted-Nykøbing Falster . Det vil medføre en samlet besparelse på knap 170 mio . kr .


Fakta om nyt metropolnetværk i hovedstadsområdet

En fremtidssikret og udbygget S-bane
 
• Vendespor ved Carlsberg Station I dag har Frederikssundstrækningen kun ni tog i timen . Med et vendespor ved Carlsberg Station får strækningen i fremtiden 12 tog i timen – ligesom de øvrige strækninger på S-banen .
• Metrodrift på S-banen Ved brug af det nye signalsystem på S-banen kan den næste generation af S-tog blive automatiseret, som man kender fra metroen i København . Dette vil muliggøre flere afgange henover døgnet, flere tog til tiden og en mere fleksibel drift . • Næste generations S-tog til Roskilde En udvidelse af den kommende metrodrift på S-banen til Roskilde kombineret med den nye sydlige jernbanekorridor til landdels- og regionaltrafikken betyder, at Roskilde by og Roskilde Universitet bliver tættere forbundet med hovedstadsområdet gennem flere togafgange og nye direkte forbindelser .
• Analyse af metrodrift på Kystbanen Punktligheden på S-banen er væsentlig højere end på Kystbanen . En analyse skal se på perspektiverne i, at den kommende metrodrift på S-banen også omfatter Kystbanen . Styrkelse af knudepunkter
• Fjern- og regionaltogsperroner på Glostrup Station Med den kommende letbane i Ring 3 bliver Glostrup Station et vigtigt knudepunkt – ikke kun for Københavns Vestegn, men i hele hovedstaden . Anlæg af fire fjern- og regionaltogsperronspor på Glostrup Station skaber sammenhæng mellem landdels- og regionaltrafikken, S-tog, den kommende letbane i Ring 3 samt busser . Samtidig skabes der mulighed for direkte tog til Amager og Københavns Lufthavn fra Københavns Vestegn .
• Flytning af Herlev Station En flytning af perronen på Herlev Station giver optimale omstigningsforhold mellem S-tog og den kommende letbane i Ring 3 .
• Ombygning af Nordhavn Station Med etablering af Cityringen og metro til Nordhavn er Nordhavn Station blevet et nyt knudepunkt . En ombygning vil sikre bedre sammenhæng mellem S-tog og metro .
• Forskønnelse af Nørreport Station Nørreport Station er en af Danmarks mest benyttede stationer . Den underjordiske del og de tilstødende arealer på Nørreport Station fremstår i dag nedslidt, og derfor vil en forskønnelse gøre stationen til et mere trygt og behageligt sted .
• Opgradering af Hillerød Station Hillerød Station er i dag et knudepunkt for togtrafikken i Nordsjælland . Med en opgradering af stationen skabes mulighed for samdrift mellem lokalbanerne og dermed også nye direkte afgange til og fra det kommende Nyt Hospital Nordsjælland ved Favrholm . Lettere og hurtigere rejser på tværs af fingrene
• Nye højklassede Bus Rapid Transit-linjer (BRT) For at skabe et samlet metropolnetværk er der behov for bedre tværgående ringforbindelser . Med to nye BRT-linjer på tværs af hovedstaden bliver den kollektive transport løftet og der bliver skabt nye knudepunkter såsom Gladsaxe Trafikplads, Friheden Station, Bagsværd Station og Høje Taastrup Station . Regeringen vil afsætte statslig medfinansiering til to nye linjer, som er Ishøj til Lyngby (400S i Ring 4) og Avedøre Holme til Gladsaxe Trafikplads (200S) . Samtidig vil muligheden for realisering af en BRT-linje, der forbinder de to linjer via Vallensbæk kommune og Brøndby kommune, blive undersøgt .

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her