Hovedstaden får kollektiv transport – provinsen får asfalt

Del artiklen:
Indenrigs- og Boligminister Kaare Dybvad Bek, Finansminister Nicolai Wammen og Transportminister Benny Engelbrecht fremlagde i dag foran Novo Nordisk-hovedkvarteret i Kalundborg et nyt udspil for en infrastrukturplan for Danmark frem mod 2035.
Indenrigs- og Boligminister Kaare Dybvad Bek, Finansminister Nicolai Wammen og Transportminister Benny Engelbrecht fremlagde i dag foran Novo Nordisk-hovedkvarteret i Kalundborg et nyt udspil for en infrastrukturplan for Danmark frem mod 2035. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I regeringens nye infrastrukturudspil, “Danmark Fremad”, lægger man op til at bygge nye veje i store dele af provinsen, mens investeringerne i kollektiv transport primært er forbeholdt Hovedstaden.

Af Peter Risager, [email protected]

Regeringen præsenterede i dag sit udspil til en infrastrukturplan under navnet Danmark Fremad til en samlet pris på over 160 milliarder kroner frem mod 2035. Planen bærer i høj grad præg af, at man satser på kollektiv trafik i hovedstaden og nye veje i provinsen.

Blandt andet vil regeringen gennemføre et såkaldt “metropolnetværk” i hovedstadsområdet, som skal binde S-tog, Metro, Letbane og normal jernbane sammen i et stort net, som skal dække hele hovedstadsområdet. Det skal give kortere rejsetid, forbedrede skiftemuligheder og styrkelse af de tværgående forbindelser.

Men ser man på resten af landet, er planerne for den kollektive transport knapt så ambitiøse. Udover en fremrykning af jernbaneanlæg til Femern-forbindelsen og et ekstra togspor mellem Padborg og Tinglev i Sønderjylland, er der ikke planer om at anlægge nye togforbindelser mellem provinsbyerne.

I stedet er en del af planen, at det skal være hurtigere at komme mellem de store byer, hvor der blandt andet skal anlægges ny jernbane over Vestfyn og kapacitetsudvidelse ind mod Hovedstaden. Dermed bliver det på mange måder nemmere at komme fra provinsen til København med offentlig transport, mens den kollektive transport mellem provinsbyerne ikke forbedres synderligt.

“Det er klart – der er jo en forskel på, hvordan folk transporterer sig, og der skal jo ikke være metro til Vipperød Mark, og sådan vil det også være, men der er masser af attraktiv kollektiv transport i provinsen, som vi også satser på i den her pakke,” siger Bolig- og Indenrigsminister, Kaare Dybvad Bek om satsningen.

Ny asfalt til provinsen

I stedet for nye togforbindelser mellem yderkommunerne, kommer der mange steder nye veje og udvidelse af allerede eksisterende veje. Derfor har både Landdistrikternes Fællesråd og Balance Danmark umiddelbart reageret positivt på udspillet, og de belønner blandt andet den pulje på 6,5 milliarder kroner, der skal sikre udbygning af vejnettet i hele landet.

Samtidig er de glade for at se, at man i højere grad vil satse på at bygge ladestandere i hele landet, så det bliver nemmere at køre med elbil over hele landet. Men formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, mener ikke, at planen er tilstrækkeligt ambitiøs:

“En fremtidssikret infrastruktur medvirker til at skabe optimale betingelser for et grønnere Danmark, hvad angår transportmulighederne i hele landet. Her havde jeg gerne set mere ambitiøse planer for en omfattende national el-ladeinfrastruktur,” siger han i en pressemeddelelse.

Billundbanen annulleres

I stedet for flere jernbaner til provinsen, har regeringen i udspillet lagt op til at nedlægge planerne om en jernbane til Billund, som i VLAK-regeringens plan sammen med Dansk Folkeparti var et af de store jernbaneprojekter. 

Regeringen skriver i rapporten om årsagen til annulleringen, at: ”Trods den store investering vil jernbanen ikke give nogen væsentlig forbedring for passagererne i forhold til den nuværende busløsning. Derfor har projektet også et betydeligt negativt samfundsøkonomisk afkast og går imod muligheden for en mere effektiv jernbane, da driften kræver et betydeligt årligt tilskud”.

Transportministeren sagde på pressemødet, at Billundbanen ville blive en “gevinst for få og en ulempe for mange”, og afviste derfor, at annulleringen af Billundbanen var udtryk for en nedprioritering af den kollektive transport i yderkommunerne. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her