Det Økonomiske Råd: Byggeri i København giver største samfundsgevinst

Del artiklen:
Det er bedre for samfundsøkonomien at bygge i København end i resten af landet, konkluderer Det Økonomiske Råd i ny produktivitetsrapport.
Det er bedre for samfundsøkonomien at bygge i København end i resten af landet, konkluderer Det Økonomiske Råd i ny produktivitetsrapport. - Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Ny analyse fra Det Økonomiske Råd viser, at der er dobbelt så store samfundsgevinster ved at bygge i Københavns i forhold til at bygge i resten af landet.

Af Peter Risager, [email protected]

Det giver dobbelt så stor effekt på Danmarks bruttonationalprodukt at bygge nye boliger i København sammenlignet med byggeri i resten af landet.

Det viser ny rapport fra Det Økonomiske Råd, som samtidig konkluderer, at dimittender får den største løngevinst ved at slå sig ned i hovedstadsområdet.

Derfor advarer Det Økonomiske Råd imod, at man hindrer mod nyt byggeri i de store byer, særligt København. Rapporten nævner specifikt Lynetteholmen, det omdiskuterede ejendomsprojekt i Københavns Kommune, som noget, der vil øge produktiviteten i Danmark.

Konkret kommer Det Økonomiske Råd i analysen frem til, at det vil øge Danmarks BNP med 0,16 procent, hvis man bygger Lynetteholmen. Havde man i stedet spredt projektet ud over hele landet, havde gevinsten blot været 0,08 procent. Samtidig vurderer analysen på baggrund af modelberegninger, at opførelsen af Lynetteholmen vil øge velfærden med 0,33 procent.

Forskellen bygger på, at man vurderer geografiske forskelle, attraktivitet, tilgængelighed og den områdespecifikke produktivitet, som på baggrund af tilgængelig data vurderes at være væsentlig højere i hovedstaden.

Samtidig vil byggeri i hovedstaden medføre fald i lejen for både boligejendomme og erhvervsejendomme, hvilket som udgangspunkt vil medføre lønstigninger i hovedstaden, som igen kommer tilbage til økonomien som produktivitetsforbedringer gennem øget forbrug. 

Dimittender: Bliv i København

Rapporten viser samtidig, at dimittender kan få de højeste løngevinster ved at bosætte sig i hovedstaden eller andre store byer. Dette vil samtidig medføre større samfundsgevinster, fordi højere lønninger kommer økonomien til gode.

Om årsagen skriver Det Økonomiske Råds sekretariat, at: 

“Det kan skyldes, at de lærer mere eller har bedre muligheder for at skifte til et job, der matcher deres kompetencer, når de arbejder i hovedstadsområdet.” 

Derfor anbefaler Det Økonomiske Råd, som blev tvunget til at flytte fra København til Horsens, at man passer på med at flytte på arbejdspladser mellem landsdelene, fordi det kan give produktivitetstab på længere sigt:

“Det [Lønforskellene og fleksibiliteten mellem jobs, red.] understreger, at politik, der ændrer på den geografiske placering af dimittender fra lange uddannelser, kan have betydning for produktiviteten på sigt.”

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her