Sammensætning af ikke-vestlige borgere påvirker antallet af kontanthjælpsmodtagere markant

Del artiklen:

Mens 1,11 procent af indvandrere og flygtninge fra Kina er på kontanthjælp, så er det 23,5 procent af syrerne. Se her, hvordan sammensætningen af ikke-vestlige indvandrere påvirker de enkelte kommuner.

Af Arne Ullum, [email protected]

Mens der kun er 1,11 procent af flygtninge eller indvandrere fra Kina, som er på en kontanthjælpsydelse, så er det 23,5 procent af borgerne med syrisk oprindelse. Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.

De markante forskelle i risikoen for, at en ikke-vestlige indvandrer er på kontanthjælp betyder, at kommunernes udgift til kontanthjælp til de ikke vestlige indvandrere er stærkt påvirket af sammensætningen af indvandrere målt på oprindelsesland.

NB-Økonomi har beregnet det sandsynlige antal kontanthjælpsmodtagere fra 29 ikke-vestlige lande i de enkelte kommuner baseret på tallene fra Beskæftigelsesministeriet. Tallene viser, at kommunerne omkring hovedstaden generelt nyder godt af at have en større andel af indvandrere og flygtninge fra lande med en lav andel på kontanthjælp, mens mange kommuner i provinsen og i særdeleshed Aarhus Kommune har en sammensætning, som giver store ekstraudgifter.

Analysen ser på, hvor mange ikke-vestlige borgere fra de 29 lande, som teoretisk vil være på kontanthjælp i en kommune, hvis en landsgennemsnitlig andel af alle borgere fra de 29 lande er på kontanthjælp. Det tal sammenholdes med, hvor mange der ville være på kontanthjælp, hvis kommunen havde en landsgennemsnitlig fordeling af borgere fra de 29 lande.

Når Aarhus eksempelvis vil have 317 ekstra ikke-vestlige borgere på kontanthjælp, så skyldes det, at kommunen blandt andet har en markant større andel af borgere fra Somalia, hvoraf 17,1 procent modtager kontanthjælp, hvilket er mere end dobbelt så mange som gennemsnittet for borgere fra de 29 ikke-vestlige lande på 8,2 procent.

Hovedstadskommunerne nyder godt af mange pakistanere og tyrkere

Som det fremgår af kortet nedenfor, så har hovedstadskommunerne generelt en sammensætning af ikke-vestlige indvandrere, som statistisk set giver færre kontanthjælpsmodtagere. Det skyldes især, at kommunerne typisk har mange tyrkere og pakistanere, hvoraf en mindre andel modtager kontanthjælpsydelser.

Modsat har kommunerne i provinsen modtaget mange flygtninge og indvandrere på et senere tidspunkt, og derfor har de en stor andel af borgere fra Syrien og Somalia, som har hhv. en tredobbelt og dobbelt sandsynlighed for at være på kontanthjælp.

Klik på boksen og få alle data bag analysen
Klik på boksen og få alle data bag analysen

Fakta: Sådan har vi gjort:

Vi har taget data for antallet af kontanthjælpsmodtagere som er indvandrere eller flygtninge i Danmark i november 2020 fra svar til Folketinget fra Beskæftigelsesministeriet.

Vi har herefter udvalgt de 29 lande hvor mere end 100 borgere var på kontanthjælp i november 2020.

Herefter har vi ud fra Statistikbanken (FOLK1C: Folketal den 1. i kvartalet efter område, køn, alder (5-års intervaller), herkomst og oprindelsesland) opgjort antallet af borgere i Danmark fra hver af de 29 lande, og set på sandsynligheden for, at en borger fra de enkelte lande er på kontanthjælp.

Herefter har vi opgjort antallet af borgere i de enkelte kommuner fra de 29 lande, og beregnet hvor mange borgere der ville være på kontanthjælp fra de 29 lande, hvis de alle havde den landsgennemsnitlige sandsynlighed for at være på kontanthjælp. Vi har hermed summeret tallene, så vi får et samlet antal kontanthjælpsmodtagere fra de 29 lande for hver kommune.

Herefter har vi beregnet, hvor mange borgere – igen ud fra landsgennemsnitlige tal – som ville være på kontanthjælp, hvis man ser indvandrere og flygtninge fra de 29 lande under et.

Herefter har vi beregnet, hvor meget kommunens sandsynlige antal kontanthjælpsmodtagere blandt borgere fra de 29 lande afviger, når man ser på den konkrete sammensætning frem for den gennemsnitlige. Altså, hvor meget kommunens forventede antal kontanthjælpsmodtagere er påvirket af sammensætningen af borgere fra de 29 lande.

For at beregne den økonomiske effekt har vi taget udgangspunkt i, at den gennemsnitlige udgift til kontanthjælp i 2019 var 9.308 kr. pr. måned før refusion, og i 2019 var der gennemsnitlig refusionsprocent på 22,24 pct. procent, hvilket giver en udgift for kommunen på gennemsnitligt 86.655 kr. om året. Hertil er skønsmæssigt tillagt 20.000 kroner til administration om året, så den samlede udgift skønnes til at være 106.655 kroner.

BEMÆRK: I og med at analysen tager udgangspunkt i gennemsnitstal for hele landet, så afspejler analysen ikke, at der kan være forskelle mellem risikoen for at ende på kontanthjælp mellem borgere af samme herkomst i forskellige kommuner.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her