Midlertidigt børnetilskud lander kun i begrænset omfang i udsatte boligområder

Del artiklen:
I Vollsmose i Odense Kommune, som er på regeringens Ghettoliste, er der 213 modtagere af det midlertidige børnetilskud. Generelt er der ikke nogen bemærkelsesværdigt stor overrepræsentation af modtagere af tilskuddet i ghettoområderne.
I Vollsmose i Odense Kommune, som er på regeringens Ghettoliste, er der 213 modtagere af det midlertidige børnetilskud. Generelt er der ikke nogen bemærkelsesværdigt stor overrepræsentation af modtagere af tilskuddet i ghettoområderne. - Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Selvom der var frygt for, at det midlertidige børnetilskud i høj grad ville tilfalde ikke-vestlige indvandrere i udsatte boligområder, viser nye tal, at det kun er 7,6 procent af modtagerne af tilskuddet, der bor i udsatte boligområder.

Af Peter Risager, [email protected]

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at 7,6 procent af modtagerne af det midlertidige børnetilskud bor i ghettoområder eller udsatte boligområder. Dermed er overrepræsentationen i de vanskeligt stillede boligområder ikke nær så stor som mange havde frygtet, da man indførte tilskuddet.

Det midlertidige børnetilskud blev indført i august 2019, og havde til formål at sikre en ekstra økonomisk hjælp til de børnefamilier, der er ramt af kontanthjælpsloftet eller er på integrationsydelse. Ved indførelsen var frygten fra især de borgerlige partier i Folketinget, at tilskuddet i meget høj grad ville gå til personer i udsatte boligområder.

Nu viser et svar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til Venstres Morten Dahlin (V), at det blot er 7,6 procent af modtagerne af tilskuddet, der bor i et udsat boligområde eller et område på ghettolisten. Konkret hedder det i svaret, at:

“Ud af de i alt 12.488 modtagere af det midlertidig børnetilskud i november 2020
boede 947 modtagere i et af de områder, som er defineret som et ghetto- eller udsat
boligområde ifølge Transport-, Bygnings- og Boligministeriets liste pr. 1. december 2020.”

En udregning foretaget af NB-Økonomi på baggrund af svaret viser, at der i hele landet er 2,1 modtagere af børnetilskuddet per 1.000 indbyggere. I de “udsatte områder” er der 6,1 modtagere af tilskuddet per 1.000 indbyggere, og i ghettoområderne er tallet 16,1.

Overrepræsentation er en logisk konsekvens

Dermed er de 7,6 procent umiddelbart en bemærkelsesværdig overrepræsentation, når man ser på, at det i alt kun er 1,6 procent af den samlede befolkning, der bor i de udsatte områder. Ser man alene på ghettoområderne, er der otte gange så mange modtagere af tilskuddet per indbygger, som der er i hele landet til sammen.

Men fordi det midlertidige børnetilskud alene udbetales til personer, der er på kontanthjælp eller integrationsydelse, er overrepræsentationen en logisk konsekvens af tilskuddets kriterier og de udsatte boligområders kriterier. 

Det er nemlig et kriterie for at være på ghettolisten eller listen over udsatte boligområder, at arbejdstilknytningen og gennemsnitsindkomsten er relativt lav. Dermed vil der naturligt være flere modtagere af kontanthjælpsydelser og integrationsydelser i udsatte boligområder, og der vil derfor også være flere modtagere af det midlertidige børnetilskud.

Derfor kan man rent logisk forvente en overrepræsentation af modtagere af det midlertidige børnetilskud i de områder, som af myndighederne er udpeget som udsatte boligområder eller ghettoområder.

Svært stillede kommuner er også overrepræsenterede

Ligesom at de sværest stillede enkelte boligområder er overrepræsenterede, er de sværest stillede kommuner også overrepræsenterede. En tidligere opgørelse her på NB-Økonomi har vist, at der eksempelvis i Guldborgsund Kommune er dobbelt så mange modtagere af det midlertidige børnetilskud per barn i kommunen, som der er i Vallensbæk Kommune.

Læs også:
Flest modtagere af midlertidigt børnetilskud i yderkommuner

Dermed er overrepræsentationen af modtagere af det midlertidige børnetilskud i de udsatte boligområder ikke nogen bemærkelsesværdig stor overrepræsentation i forhold til, at de i forvejen er defineret som de mest vanskeligt stillede boligområder. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her