Danmark har nogle af de højeste overførselsindkomster i EU

Del artiklen:

Nye tal viser, at de danske overførselsindkomster er blandt de absolut højeste i EU. Korrigerer man for købekraft er Danmark fortsat i toppen. Se tallene her.

Af Caroline Thorup Staghøj, Studentermedhjælper, [email protected]
og Peter Risager, [email protected]

Nye tal viser, at de danske overførselsindkomster til arbejdsløse er blandt de allerhøjeste i EU, og at det især er i absolutte beløb, at de danske overførselsmodtagere kan være glade for at bo i Danmark.

I et svar til Venstres Morten Dahlin, giver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), en lang række data, baseret på OECD-opgørelser, der alle viser, at de danske overførselsindkomster er højere end næsten alle andre EU-landes.

Kun Luxembourg ligger generelt set højere end Danmark, når man ser på de absolutte beløb, som udbetales til de arbejdsløse. Men Luxembourg har nogle ganske særlige regler for overførselsindkomster der gør, at de sociale ydelser primært er forbeholdt statsborgere, og at det er meget vanskeligt at opnå statsborgerskab i landet.

Ser man i stedet på overførselssatserne korrigeret for købekraft, er Danmark fortsat i toppen, men overhales på nogle ydelsestyper af eksempelvis Holland og Belgien.

Hvis man ser på ydelserne i procent af gennemsnitsindkomsten, falder Danmark generelt et godt stykke ned ad listen, men vi placerer os i en gruppe med en lang række lande i midten af listen, der ligger med lang afstand over de nederste placeringer.

Se alle data fra folketingssvaret i graferne herunder, og klik på de forskellige underrubrikker for at få vist yderligere data på baggrund af købekraft og gennemsnitindkomster. Under graferne kan du læse forbeholdene for tallene ifølge Beskæftigelsesministeriet.

Alle data er opgjort som disponibel indkomst, og er dermed udregnet efter eventuel indkomstskat og obligatoriske sociale bidrag, og med tillæg af eventuel boligstøtte. Dermed er der i tallene taget højde for, at danske ydelsesmodtagere som udgangspunkt betaler indkomstskat, hvilket ikke er tilfældet i en lang række andre EU-lande.

Forbehold for tallene ifølge Beskæftigelsesministeriet:

I opgørelserne er der taget udgangspunkt i opgørelser fra OECD, med henblik på at sikre sammenligheden på tværs af lande. Det betyder bl.a. at der kan
være mindre forskelle i forhold til lignende opgørelser, hvor der ikke foretages en
international sammenligning.

Da de enkelte landes regler for overførselsindkomster og indkomstskatter er komplekse og samtidig spænder vidt på tværs af landene, har OECD valgt at foretage
en række forenklinger i modellen. Der vil således være tilfælde, hvor modellen
ikke giver et dækkende billede af forskellene i de disponible indkomster ved kontanthjælp eller dagpenge mellem de enkelte lande:
– Målgruppen for kontanthjælpslignende ydelser kan variere på tværs af
lande.
– I nogle lande fastsættes kontanthjælpslignende ydelser decentralt, eksempelvis i Norge og Sverige. Modellen vil i disse tilfælde bygge på nationale
eller regionale retningslinjer, hvilket vil bidrage til at undervurdere ydelsernes faktiske omfang, hvis retningslinjerne ikke omfatter alle ydelser eller kun angiver et minimumsniveau for en given ydelse.
– De disponible indkomster opgøres ekskl. tilskud til børnepasning og udgifter til el, vand og varme. I lande som Norge og Sverige, hvor udgifter til el, vand og varme dækkes af kommunen, vil det bidrage til at undervurdere de samlede ydelser i disse lande.
– Nogle lande har særregler for bestemte målgrupper, herunder Danmark. En række særregler i Danmark indebærer betydeligt lavere ydelser til store dele af familierne: Kontanthjælp til unge under 30 år, uddannelseshjælp, integrationsydelse, 225-timersregel. Der kan dog også være særregler for visse grupper i andre lande – f.eks. unge.

Det skal yderligere bemærkes, at en række konkrete forhold spiller ind på udmåling
og tildeling af ydelserne, fx alder, boligudgift, børn og deres alder, civilstand, forudgående indkomst og varighed af ledighedsperioden. For Danmarks vedkommende gælder det særligt for så vidt angår kontanthjælpssatserne.

Dagpengesatserne afhænger i de fleste EU-lande af den forudgående indkomst.
Derfor er dagpengesatserne for de forskellige EU-lande og Danmark vist ved forudgående indkomst på hhv. 67 pct. og gennemsnitsindkomsten i de enkelte lande. Kontanthjælpssatserne afhænger i de fleste EU-lande af antal af børn. Derfor er kontanthjælpssatserne for de forskellige EU-lande og Danmark vist ved eksempler med hhv. to børn og uden børn.

De anførte satser er opgjort som disponibel indkomst, dvs. efter evt. indkomstskat og obligatoriske sociale bidrag, og med tillæg af evt. boligstøtte. Dette er nødvendigt, for at kunne sammenligne satserne mellem landene, idet der i de fleste andre EU-lande ikke betales skat af de indkomsterstattende ydelser, mens boligstøtte er en integreret del af de disse ydelser.

For at gøre det muligt at sammenligne niveauet i dagpengesatsen og kontanthjælpssatsen EU-landene imellem, er ydelserne opgjort i euro, i købekraftskorrigeret euro (PPP), og i procent af gennemsnitsindkomsten i det pågældende land. Dette er for at fjerne de forskelle, der skyldes forskellige valutaer, prisniveauer og generelt levestandard på tværs af landene. For kontanthjælpspar med to børn (tabel 1) opgøres imidlertid ikke i procent af gennemsnitsindkomsten, idet det ikke har været muligt at finde oplysninger om gennemsnitsindkomsten for par på tværs af de forskellige EU-lande.

Kilde: Endeligt svar til Beskæftigelsesudvalget spørgsmål 150

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/beu/spm/150/svar/1765418/2364806.pdf

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her