Sådan er kommunerne placeret på balanceindikatoren

Del artiklen:
Der er forskel på, om man går på gågaden i Rudkøbing eller i Lyngby-Taarbæk. På NB-Økonomis balanceindikator ligger de to kommuner solidt i hver deres ende af skalaen.
Der er forskel på, om man går på gågaden i Rudkøbing eller i Lyngby-Taarbæk. På NB-Økonomis balanceindikator ligger de to kommuner solidt i hver deres ende af skalaen. - Foto: Arne Ullum

Se her, hvordan alle kommuner er placeret på NB-Økonomis Balanceindikator, og hvor meget de afviger fra landsgennemsnittet på levevilkår, sociale forhold, uddannelse og økonomi.

Af Peter Risager, [email protected]

Der er stor forskel mellem de strukturelle vilkår for landets kommuner, og nogle kommuner ligger konsekvent over landsgennemsnittet uanset hvilke parametre man ser på, og andre ligger konsekvent under.

Det viser NB-Økonomis balanceindikator, som ser på de strukturelle vilkår og befolkningssammensætningen i landets kommuner. Hver kommune er tildelt en score på fire forskellige områder, hvor scoren angiver den procentvise afvigelse fra landsgennemsnittet i tre underparametrene.

De fire områder er vægtet sammen til en samlet score, som udgør resultatet fra balanceindikatoren.

Analysen viser, at det er hovedstadskommunerne og kommunerne umiddelbart nord for København, der har den bedst stillede befolkningssammensætning, hvor alle kommuner i top ti slår positivt ud på samtlige fire overparametre.

Faktisk skal man helt ned på plads nummer 14 før man finder en kommune vest for hovedstadsområdet, hvor Jyllands største kommune, Aarhus, har sneget sig ind på listen.

I bunden af listen er det særligt de syd- og vestsjællandske kommuner samt en række jyske yderkommuner og nogle vestegnskommuner, der tager de kedelige topplaceringer.

Helt i bunden tager Lolland en absolut sidsteplads, hvor kommunen især på sociale forhold og levevilkår er væsentligt dårligere stillet end de resterende 97 kommuner. Kommunen er den dårligst rangere på alle fire områder,, og har dermed også klart den laveste samlede score på -67.

Se under tabellen, hvordan balanceindikatoren er skruet sammen.

[raw]

null
Klik på ovenstående boks og få alle data bag indikatoren

___________________________________________

Fakta – sådan har vi gjort

For 12 forskellige parametre har vi fundet, hvor meget parametrene afviger fra landsgennemsnittet i procent. Parametrene er vendt på den måde, så en positiv score altid er lig med det fordelagtige resultat. Statistikken og dens afvigelse fra landsgennemsnittet er for alle parametre opgjort i 2007, 2013 og på baggrund af den senest tilgængelige data.

Det giver en individuel score for hver kommune på hvert parameter i hvert af årene.

Derefter har vi vægtet de 12 parametre i 4 underkategorier eller områder. Under hver underkategori har vi vægtet med udgangspunkt i en blanding af at prioritere de parametre, vi ved er de vigtigste (eksempelvis antallet af førtidspensionister og antallet af NEET-borgere), og samtidig også forsøgt at undgå, at nogle få parametre på grund af dataens natur bliver alt for dominerende.

Derfor har vi vægtet således:
Levevilkår: – Restlevetid over 70 år (middellevetiden minus 70 år)(20 procent)- Antal dømte personer per 1.000 15-79-årig (20 procent)- Antal NEET-borgere pr. 1.000 16-24-årige borgere (60 procent)
Sociale forhold:–  Offentligt forsørgede uden SU-modtagere per 1.000 indbyggere, årligt gns. (40 procent)- Antal anbragte børn pr. 1.000 0-22-årige (20 procent)- Førtidspensionister pr. 100 17-64/66-årig (40 procent)
Uddannelse:– Andel 25-64-årige med videregående uddannelse (40 procent)- Andel 25-64-årige uden erhvervsuddannelse (50 procent)- Antal biblioteksudlån per indbygger (10 procent)
Økonomi:– Gennemsnitlig indkomst før skat for personer over 14 år (50 procent)- Kr. pr. kv.m, parcel/rækkehuse, realiseret handelspris, årligt gennemsnit (20 procent)- Statsgaranteret udskrivningsgrundlag pr. indbygger (30 procent)

Det giver os en score på hver underkategori/område. Herefter har vi vægtet de fire underkategorier på følgende måde:
Levevilkår (vægter 60 procent)Sociale forhold (Vægter 20 procent)Uddannelse (Vægter 10 procent)Økonomi (Vægter 10 procent)
Vi har ved ovenstående vægtning skelet til statistikkernes natur. Eksempelvis svinger nogle parametre under økonomi med 400 procent, mens der på levevilkår er væsentligt mindre udsving. Derfor har vi forsøgt at vægte underkategorierne, så de alle får en betydning, som vi skønner afspejler deres betydning for den oplevede ulighed mellem kommunerne.
Det giver os en samlet score for hver kommune, som vi har opgjort i 2007, 2013 og på baggrund af den senest tilgængelige data for hvert parameter. Den samlede score er den, der optræder i NB-Økonomis Balanceindikator.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her