København er rykket op i gruppen med nordsjællandske velhaverkommuner

Del artiklen:
København er ifølge NB-Økonomis Balanceindikator ikke længere en relativ fattig storby, men derimod en af landets 10 me
København er ifølge NB-Økonomis Balanceindikator ikke længere en relativ fattig storby, men derimod en af landets 10 me

København har definitivt forladt gruppen af socialt udfordrede kommuner og er i stedet rykket ind i den eksklusive kreds blandt nordsjællandske velhaverkommuner. Se tallene her.

Af Arne Ullum, [email protected]

Københavns Kommune er på bare 13 år rykket fra at være en universitetsby med store sociale udfordringer til at være en af Danmarks 10 velhaverkommuner, hvis man ser på et bredt udsnit af data for befolkningens velstand.

NB-Økonomisk balanceindikator viser, at mens København i 2007 lå 0,3 procent over landsgennemsnittet på 12 udvalgte velstandsindikatorer, så ligger kommunen i de nyeste data hele 17,3 procent over landsgennemsnittet.

Det betyder, at København er gået fra en plads som landets 43. bedst stillede kommune i 2007 til nu at være landets 10. bedst stillede kommune.

Set på baggrund af de mange data, så ligner København dermed i dag mest de nordsjællandske kommuner, som skiller sig ud ved at ligge mere end 15 procent bedre end landsgennemsnittet. Dermed er København også gået fra at være væsentligt dårligere stillet end Aarhus i 2007 til nu at være lidt bedre stillet.

Forklaringen på fremgangen for København er, at borgerne i hovedstaden rykker frem på alle parametre på nær det lavest vægtede kriterium i indikatoren, som handler om antallet af udlån på bibliotekerne – og den ændring skyldes med en vis sandsynlighed, at byens borgere er så langt foran på den digitale udvikling, at de er gået fra biblioteksbøger til digitale bøger og podcast på digitale betalingstjenester.

null

Klik på boksen og få alle filer med data

 

[/raw]
Fakta – sådan har vi gjort

For 12 forskellige parametre har vi fundet, hvor meget parametrene afviger fra landsgennemsnittet i procent. Parametrene er vendt på den måde, så en positiv score altid er lig med det fordelagtige resultat. Statistikken og dens afvigelse fra landsgennemsnittet er for alle parametre opgjort i 2007, 2013 og på baggrund af den senest tilgængelige data.

Det giver en individuel score for hver kommune på hvert parameter i hvert af årene.

Derefter har vi vægtet de 12 parametre i 4 underkategorier. Under hver underkategori har vi vægtet med udgangspunkt i en blanding af at prioritere de parametre, vi ved er de vigtigste (eksempelvis antallet af førtidspensionister og antallet af NEET-borgere), og samtidig også forsøgt at undgå, at nogle få parametre på grund af dataens natur bliver alt for dominerende.

Derfor har vi vægtet således:

Levevilkår: – Middellevealder over 70 år (20 procent)- Antal dømte personer per 1.000 15-79-årig (20 procent)- Antal NEET-borgere pr. 1.000 16-24-årige borgere (60 procent)
Sociale forhold:–  Offentligt forsørgede uden SU-modtagere per 1.000 indbyggere, årligt gns. (40 procent)- Antal anbragte børn pr. 1.000 0-22-årige (20 procent)- Førtidspensionister pr. 100 17-64/66-årig (40 procent)
Uddannelse:– Andel 25-64-årige med videregående uddannelse (40 procent)- Andel 25-64-årige uden erhvervsuddannelse (50 procent)- Antal biblioteksudlån per indbygger (10 procent)
Økonomi:– Gennemsnitlig indkomst før skat for personer over 14 år (50 procent)- Kr. pr. kv.m, parcel/rækkehuse, realiseret handelspris, årligt gennemsnit (20 procent)- Statsgaranteret udskrivningsgrundlag pr. indbygger (30 procent)

Det giver os en score på hver underkategori. Herefter har vi vægtet de fire underkategorier på følgende måde:
Levevilkår (vægter 60 procent)Sociale forhold (Vægter 20 procent)Uddannelse (Vægter 10 procent)Økonomi (Vægter 10 procent)
Vi har ved ovenstående vægtning skelet til statistikkernes natur. Eksempelvis svinger nogle parametre under økonomi med 400 procent, mens der på levevilkår er væsentligt mindre udsving. Derfor har vi forsøgt at vægte underkategorierne, så de alle får en betydning, som vo skønner afspejler deres betydning for den oplevede ulighed mellem kommunerne.
Det giver os en samlet score for hver kommune, som vi har opgjort i 2007, 2013 og på baggrund af den senest tilgængelige data for hvert parameter. Den samlede score er den, der optræder i NB-Økonomis Balanceindikator.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her