Danske borgere frarådes også rejser i den kommende måned

Del artiklen:
Udlandsrejser frarådes til og med 20. april, oplyser Udenrigsministeriet fredag. (Arkivfoto).
Fotograf: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Udenrigsministeriet forlænger restriktioner og fraråder dermed rejser til hele verden til og med 20. april.

Af NB-Kommune,

Heller ikke i løbet af den næste måned skal de danske borgere sætte næsen op efter en udlandsrejse.

Udenrigsministeriet har nemlig fredag forlænget rejserestriktionerne til og med 20. april. Dermed frarådes alle rejser til hele verden fortsat.

Det er helt i tråd med den politiske aftale bag genåbningen af Danmark, og det var derfor forventet, at rejserestriktionerne blev forlænget.

Også erhvervsrejser frarådes, men her gælder der enkelte undtagelser.

Man kan fortsat få lov at rejse i forbindelse med levering af varer og tjenesteydelser ind og ud af landet.

Forlængelsen betyder også, at den skærpede grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse fortsætter.

Kravet om et anerkendelsesværdigt formål og fremvisning af en negativ test ved grænsen gælder også fortsat.

/ritzau/

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her