Analyse: Uligheden mellem kommunerne stiger støt

Del artiklen:

Forskellen i borgernes velstand mellem de danske kommuner fortsætter med at vokse. Der er nu ikke nogen provinskommuner udenfor de store byområder, hvor borgerne har en velstand over landsgennemsnittet. Det viser NB-Økonomis nye Balanceindikator, som på baggrund af nyeste data giver et billede på balancen i Danmark.

Af Peter Risager, [email protected]

Fra 2007 til 2020 er der sket en større skævvridning mellem kommunerne, og mens nogle kommuner stikker af i toppen, falder andre kommuner længere og længere under gennemsnittet.

Mest markant er det, at der nu ikke er nogen provinskommuner bortset fra universitetsbyerne og deres nabokommuner, som ligger over landsgennemsnittet. Dermed er Danmark reelt knækket mellem provinsen og de store byområder.

Det viser NB-Økonomis balanceindikator, som angiver for hver kommune, hvor langt de ligger over eller under landsgennemsnittet på 12 parametre, som siger noget om de personer, der bor i kommunen og deres velstand. Parametrene er eksempelvis indkomst, uddannelse, antal biblioteksudlån og middellevetid. (Se alle indikatorer i bunden af artiklen).

Indikatoren viser en stigende tendens til, at de veluddannede med høje indkomster, få sociale problemer og gode levevilkår samles i få kommuner, mens de flygter fra især en stribe kommuner i bunden af skalaen, som slår negativt ud på stort set alle parametre.

Indikatoren giver alene et billede af den private velstand og velfærd, mens den ikke siger noget om den offentlige service eller skatterne.

Sådan virker den nye indikator for balancen i Danmark

Mekanismen i indikatoren er, at vi på 12 parametre, der alle siger noget om befolkningssammensætningen, har set på, hvor meget hver enkelt kommune afviger fra landsgennemsnittet. Den procentvise afvigelse bliver til en score på hvert parameter. Parametrene er vægter sammen under fire hovedkategorier; uddannelse, levevilkår, sociale forhold og økonomi.

De fire hovedkategorier er vægtet sammen til en samlet score i 2007, 2013 og på baggrund af seneste data. Her er afvigelserne fra landsgennemsnittet både i toppen og især i bunden steget markant over årene, og dermed kan vi se, at forskellen i befolkningssammensætningen er steget mellem kommunerne.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Borgerne på Frederiksberg har landets højeste velstand

Det er især 10-12 kommuner i hovedstadsområdet og umiddelbart nord for Hovedstaden, der løber med de ubestridte topplaceringer i analysen. Helt i toppen ligger Frederiksberg Kommune, efterfulgt af Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Hørsholm.

Top ti har været stort set uændret siden 2007, men der en vigtig forskel. Borgerne i København er rykket ind i top ti med en velstand, som i dag ligger godt 17 procent over landsgennemsnittet. Dermed er København siden 2007 typemæssigt rykket fra en storby med store sociale problemer til at være en del af landets rigeste områder.

Læs også:
København er rykket op i gruppen med nordsjællandske velhaverkommuner

Partier kræver indsats mod den stigende ulighed

Venstres kommunalordfører, Anni Matthiesen, kan godt genkende billedet fra analysen:

“Når jeg kører rundt i landet kan man jo tydeligt se med egne øjne, hvor der er en kæmpe vækst og udvikling, og hvor der måske nærmere er en afvikling. Når jeg kører ind i København tænker jeg hver gang – hold op hvor der bygges på livet løs og hvor der skyder nye virksomheder og boliger op – måned for måned. Samtidig er der kommuner i den vestlige side af både Jylland og Sjælland, hvor væksten ikke lige er til at få øje på,” siger hun.

Hun så derfor gerne, at man får et Danmark i bedre balance.

“Det er i mine øjne vigtigt, at forskellen mellem de ”rige” og de ”fattige” kommuner ikke bare bliver større og større. Af samme grund har vi jo også begrænset forskellen gennem udligning. Dette netop for at sikre mulighed for et land i bedre balance. Jeg tror aldrig vi når til et land i fuld og hel balance – men en bedre balance vil være optimalt,” siger hun.

Netop den udvikling, som Anni Matthiesen peger på, er da også tydelig at spore på Danmarkskortet, når man sammenligner kommunernes placering på balanceindikatoren i 2007 med deres placering med den seneste data.

(Artiklen fortsætter under kortene)

DF efterlyser flere uddannelser i provinsen

Ifølge Dansk Folkepartis kommunalordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, er det især en decentralisering af uddannelsesinstitutionerne, der skal skabe et Danmark i bedre balance.

“Velfærdsuddannelserne skal styrkes mange flere steder. Der er også universitetsuddannelser, der skal ligge mere decentralt. Som det er i dag, har du jo ikke mulighed for som ung i provinsen ikke at tage til en af de store byer for at tage en videregående uddannelse. Den mulighed skal vi give”.

Han peger samtidig på, at man skal skabe en bedre sammenhæng mellem det lokale erhvervsliv og uddannelsesinstitutionerne.

“Kalundborg er et godt eksempel på en kommune, der vil noget. Der har man lavet et samarbejde mellem uddannelse og erhvervslivet, som man fra statens side har hjulpet til at styrke,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Netop Kalundborg Kommune er den eneste kommune blandt de dårligst stillede 22 kommuner ifølge seneste data, som er rykket tættere på landsgennemsnittet og altså opad på pointene siden 2013. Den bedre rangering skyldes især, at kommunen har nedbragt andelen af NEET borgere, som er personer mellem 16 og 24 år, som hverken er i uddannelse, arbejde eller aktivering.

Dermed viser tallene, at kommunerne i bunden af listen med god grund kan se mod Kalundborg, hvis de vil have en indikation om, hvordan de kan skabe bedre velstand i kommunen.

null

___________________________________________

Fakta – sådan har vi gjort

For 12 forskellige parametre har vi fundet, hvor meget parametrene afviger fra landsgennemsnittet i procent. Parametrene er vendt på den måde, så en positiv score altid er lig med det fordelagtige resultat. Statistikken og dens afvigelse fra landsgennemsnittet er for alle parametre opgjort i 2007, 2013 og på baggrund af den senest tilgængelige data.

Det giver en individuel score for hver kommune på hvert parameter i hvert af årene.

Derefter har vi vægtet de 12 parametre i 4 underkategorier. Under hver underkategori har vi vægtet med udgangspunkt i en blanding af at prioritere de parametre, vi ved er de vigtigste (eksempelvis antallet af førtidspensionister og antallet af NEET-borgere), og samtidig også forsøgt at undgå, at nogle få parametre på grund af dataens natur bliver alt for dominerende. 

Derfor har vi vægtet således:
Levevilkår: – Middellevealder over 70 år (20 procent)- Antal dømte personer per 1.000 15-79-årig (20 procent)- Antal NEET-borgere pr. 1.000 16-24-årige borgere (60 procent)
Sociale forhold:–  Offentligt forsørgede uden SU-modtagere per 1.000 indbyggere, årligt gns. (40 procent)- Antal anbragte børn pr. 1.000 0-22-årige (20 procent)- Førtidspensionister pr. 100 17-64/66-årig (40 procent)
Uddannelse:– Andel 25-64-årige med videregående uddannelse (40 procent)- Andel 25-64-årige uden erhvervsuddannelse (50 procent)- Antal biblioteksudlån per indbygger (10 procent)
Økonomi:– Gennemsnitlig indkomst før skat for personer over 14 år (50 procent)- Kr. pr. kv.m, parcel/rækkehuse, realiseret handelspris, årligt gennemsnit (20 procent)- Statsgaranteret udskrivningsgrundlag pr. indbygger (30 procent)

Det giver os en score på hver underkategori. Herefter har vi vægtet de fire underkategorier på følgende måde:
Levevilkår (vægter 60 procent)Sociale forhold (Vægter 20 procent)Uddannelse (Vægter 10 procent)Økonomi (Vægter 10 procent)
Vi har ved ovenstående vægtning skelet til statistikkernes natur. Eksempelvis svinger nogle parametre under økonomi med 400 procent, mens der på levevilkår er væsentligt mindre udsving. Derfor har vi forsøgt at vægte underkategorierne, så de alle får en betydning, som vo skønner afspejler deres betydning for den oplevede ulighed mellem kommunerne.
Det giver os en samlet score for hver kommune, som vi har opgjort i 2007, 2013 og på baggrund af den senest tilgængelige data for hvert parameter. Den samlede score er den, der optræder i NB-Økonomis Balanceindikator.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her