Udligning 2022: Teknisk detalje flytter kvart mia. til fem unversitetsbyer

Del artiklen:
Ved præsentationen af udligningreformen i foråret 2020 har hverken finansminister Nicolai Wammen eller daværende social- og indenrigsminister Astrid Krag sandsynligvis kendt til de skjulte effekter af en teknisk detalje foretaget af embedsmændene i Indenrigsministeriet.
Ved præsentationen af udligningreformen i foråret 2020 har hverken finansminister Nicolai Wammen eller daværende social- og indenrigsminister Astrid Krag sandsynligvis kendt til de skjulte effekter af en teknisk detalje foretaget af embedsmændene i Indenrigsministeriet. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

93 af landets kommuner kommer til at aflevere en kvart milliard til fem universitetsbyer i 2022 på grund af en teknisk detalje i udligningen.

Af Arne Ullum, [email protected]

Når kommunerne sidst i juni får deres tilskud og udligning for 2022, så vil en teknisk detalje flytte omkring en kvart milliard kroner fra de øvrige kommuner til de fem store universitetskommuner København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg.

Forklaringen skal findes dybt nede i teknikken bag den kommunale udligning, og her har udligningseksperterne hos Dataproces fundet en hidtil overset effekt af indregningen af udgifterne til forsikrede ledige i det kommunale udlignings- og tilskudssystem fra 2021.

Forklaringen bag flytningen skal findes i udregningen af de såkaldte aldersbestemte udgiftsbehov, som styrer 67 procent af fordelingen af tilskud og udligning.

Rent teknisk udregner Indenrigsministeriet hvert år udgiftsbehovet for de enkelte aldersgrupper ved at fordele kommunernes budgetter ud på de enkelte aldersgrupper efter en fast model. For 2021 brugte man altså de kommunale budgetter for 2020.

Hvert år justeres kommunernes indtægter med en række såkaldte merudgiftsbehov, hvilket typisk er såkaldte DUT-sager, hvor kommunerne på grund af en lovændring har fået større eller mindre udgifter. De såkaldte merudgiftsbehov fordeles efter gældende praksis ligeligt ud på alle aldersgrupper.

Begrundelsen er, at merudgiftsbehovet udløser ekstra tilskud fra staten, som fordeles til kommunerne i forhold til folketallet via bloktilskuddet.

Da embedsmændene i Indenrigsministeriet skulle beregne de aldersbestemte udgiftsbehov for udligningen i 2021, så var der usædvanligt store merudgiftsbehov, Det skyldes primært, at kommunernes udgifter til forsikrede ledige gik fra at være betalt via et særligt beskæftigelsestilskud til at blive en del af deres generelle tilskud-og udligningssystem. (se tabel 8.1 i tilskudsudmeldingen).

Ingen – bortset fra en lille kreds af embedsmænd i Indenrigsministeriet – har hidtil vidst, hvordan den ændring påvirkede beregningen af det aldersbestemte udgiftsbehov. Men nu har udligningschef Kasper Lund Nødgaard fra Dataproces genberegnet tallene og fundet frem til, at embedsmændene kun har fordelt de cirka 10,7 milliarder kroner, som kommunerne havde i deres 2020-budget til dagpenge og andre udgifter til de forsikrede ledige ud på de enkelte aldersgrupper.

Resten af dagpengeudgifterne er sammen med en række mindre merudgiftsposter fordelt ligeligt på alle aldersgrupper. Det betyder lidt forenklet sagt, at dagpengeudgifter for cirka fem milliarder kroner ikke er fordelt på de 20-64 årige som normalt, men derimod er fordelt ud på alle grupper.

Det betyder, at da man i juli sidste år fordelte tilskud og udligning til kommunerne, så var udgiftsbehovet for børn og ældre (som ikke modtager arbejdsløshedsdagpenge) kunstigt højt, mens kommunerne fik for lidt til borgere fra 20-64 år.

Det fik -som du kan se i en særskilt artikel – en mærkbar effekt for de kommuner, som enten har få eller mange ældre.

“Generelt var taberne i 2021 de store universitetsbyer, som har en relativ lav andel af ældre og mange 20-64 årige, mens vinderne især var yderkommunerne, som har en forholdsvis stor andel af ældre,” siger Kasper Lund Nødgaard fra Dataproces.

I 2022 ruller pengene tilbage

Når embedsmændene til sommer skal beregne udligningen for 2022, så vil fastsættelsen af de aldersbestemte udgifter ske ud fra kommunernes 2021-budgetter, hvor de høje dagpengeudgifter er indregnet.

Derfor vil alle dagpengeudgifter blive fordelt ud på de enkelte aldersgrupper, og dermed vil 
det kunstige høje udgiftsbehov for ældre og børn samt det kunstige lave udgiftsbehov for 20-64 på grund af dagpengene i 2021 udligningen forsvinde.

Kommunerne har i deres budget for 2021 samlede omkostninger til forsikrede ledige på 14,9 milliarder kroner, og dermed vil hele skævheden i udligning og tilskud i år i store træk blive rullet tilbage.

Det betyder, at de fem universitetsbyer kan forvente et løft i deres udligning på cirka en kvart milliard, mens de øvrige kommuner må forvente tilsvarende nedgang. Og meget tyder på, at den effekt kommer bag på mange kommuner.

“Jeg har ikke stødt på nogen kommuner, som har været opmærksomme på den her effekt,” siger Kasper Lund Nødgaard, der løbende er i kontakt med en meget stor del af landets kommunale økonomiforvaltninger. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her