Så meget tabte og vandt kommunerne på teknisk detalje i udligning for 2021

Del artiklen:

En teknisk detalje dybt nede i udligningsmotoren betød, at langt de fleste kommuner havde et kunstigt højt udgiftsbehov i 2021. Se her, hvilken effekt det gav i 2021-udligning.

Af Arne Ullum, [email protected]
og Peter Risager, [email protected]

Et kunstigt højt udgiftsbehov til børn og ældre og et tilsvarende lavt udgiftsbehov til 20-64-årige har givet de fleste kommuner en milliongevinst i udligningen for 2021, mens universitetsbyerne blev de store tabere.

Det viser en beregning fra Dataproces, som har udregnet cirka hvor meget det har betydet for hver enkelt kommune, at en del af udgifterne til forsikrede ledige i 2021 blev fordelt på tværs af alle aldersgrupper i stedet for at fordele dem på de aldersgrupper, der rent faktisk modtager dagpenge.

Ændringen blev helt efter de gældende regler foretaget af en gruppe embedsmænd i løbet af foråret 2020, og har flyttet en kvart milliard kroner fra især de fem store universitetsbyer til resten af landets kommuner i 2021. Pengene bliver firkantet sagt sendt tilbage i 2022, hvilket betyder, at de fem universitetsbyer kan se frem til en udligningsgevinst på tilsvarende en kvart milliard i 2022. 

Læs også:
Udligning 2022: Teknisk detalje flytter kvart mia. til fem unversitetsbyer

Vinderne af udregningen i 2021 blev de kommuner, der havde den største andel børn og ældre, og som dermed fik pumpet udgiftsbehovet kunstigt op, mens taberne blev kommunerne med den største andel borgere i aldergruppen 20-64 år.

Især Københavns Kommune tabte stort på ordningen, og gik på grund af et kunstigt lavt udgiftsbehov glip af 176 millioner kroner i udligning i 2021.

Se effekten af beregningen af udgifterne til forsikrede ledige for alle kommuner her.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her